Markant nedgang i lakseopgangen i både Skjern Å og Varde Å

I slutningen af 2024 blev der lavet bestandsundersøgelser i Skjern Å og Varde Å ved hjælp af fangst-genfangst metoden, og resultaterne af de to undersøgelser er nu meldt ud fra DTU-Aqua.

For Skjern Ås vedkommende er opgangen af laks beregnet til 2719 stk. Det er andet år i træk, at opgangen falder, og i forhold til undersøgelsen i 2022 er der tale om et fald på 64 %.

Varde Å oplevede også et fald. Her blev opgangen beregnet til 1.834 laks, mens den ved den forrige undersøgelse i 2019 var 2.934. Det svarer til et fald på cirka 37 %.

Flere presfaktorer ved Skjern Å
DTU-Aqua peger i sin udmelding på flere forhold, der kan være medvirkende årsager til den markante nedgang. Det drejer sig om skarvprædation og manglende passage flere steder i å-systemet, men ikke mindst problemerne ved Hestholm Sø.

– Desuden kan en forklaring på nedgangen i bestanden være, at hovedparten af vandet fra Skjern Å nu løber gennem den kunstige sø Hestholm Sø store dele af året. Det forventes at medføre, at mange af de unge laks, der vandrer mod havet for senere at vende tilbage til åen for at gyde, aldrig når frem, fordi de farer vild og dør i den kunstige sø, skriver DTU-Aqua.

Læs mere om undersøgelsen i Skjern Å her.

Brug for passageløsninger og skarvregulering ved Varde Å-systemet
Siden undersøgelsen i 2019 er der fjernet flere spærringer i å-systemet, og fiskene har fået adgang til mere end 100 km vandløb. Alligevel er der nedgang i opgangen, og DTU-Aqua peger på, at der forsat er brug for passageløsninger i Ansager Å og Holme Å. Man peger også på, at udviklingen i den lokale skarvbestand har taget et stort hop opad. Fra 2016 til 2024 er antallet af skarvreder i kolonien ved Filsø nemlig steget fra 18 til hele 878.

DTU-Aqua konkluderer derfor, at genskabelse af faunapassage ved opstemninger og genetablering af egnede gyde-og opvækstområder samt omfattende skarvregulering er forudsætningen for, at laksebestanden kan blive helt selvreproducerende i Varde Å-systemet.

Læs mere om undersøgelsen i Varde Å her.

Grund til bekymring
Fiskeplejekonsulent Finn Sivebæk, der har været med til undersøgelsesarbejdet, er ikke i tvivl om, at der skal gøres en indsats for laksebestandene nu.

– Der er lavet mange gode tiltag i vandløbene igennem de senere år, og samtidig har udsætningerne være stabile, så på den baggrund burde vi se en stigning i laksebestanden år for år. Desværre ser vi det stik modsatte, så der er grund til bekymring. Vi har brug for, at laksens livsbetingelser bliver væsentlig forbedret, og det gælder i alle dens livsstadier, siger han til Sportsfiskeren.

Forventer en bedre sæson
Hos Michael Beck-Hansen, der er formand for Skjern Å Sammenslutningen (SÅS), er der trods nedgangen optimisme at spore.

– Bestandsanalysen viser tydeligt, at kampen for at redde den vilde danske laks langt fra er afsluttet, men nedgangen i bestanden i 2024 betyder ikke nødvendigvis, at sæsonen i 2025 bliver dårlig. Tværtimod ser vi optimistisk på fremtiden, da der i 2023 ikke var væsentlige overløb til Hestholm Sø. Derfor tror vi i SÅS på, at 2025 kan blive en rigtig god sæson, selvom vi nok kan forvente en mindre kvote, fortæller han og fortsætter:

– I starten af februar afholder vi et møde om en løsning på overløbsproblematikken, og vi glæder os til at dele nyheder herfra. Derudover vil vi hurtigt informere om laksepremieren og kvoterne for 2025.

Ærgrelse i Varde
I Varde Sportsfiskerforening ærgrer man sig over resultatet af bestandsundersøgelsen.

– Det er trist og rigtig ærgerligt. Vi havde håbet, at forskerne var kommet nærmere med svar på årsagerne, men vi fortsætter under alle omstændigheder med vores vandplejeindsats med etablering af nye gydemuligheder, fortæller Steen Thomsen, der er formand for Varde Sportsfiskerforening.

– Det er til enhver tid laksens velbefindende, der er vigtig, og jeg er godt klar over, at med de tal får vi ikke en større laksekvote i år. Det tager vi med oprejst pande, slutter han.