Hestholm Sø er et stort problem for de udtrækkende ørred- og laksesmolt i Skjern Å
I et nyt notat fra DTU Aqua beskrives problemerne med Hestholm Sø, der ligger ved Skjern Ås udmunding i Ringkøbing Fjord. Ved stor vandføring løber en stor del af åvandet nemlig ind i søen, og det betyder, at mindst halvdelen af de udtrækkende smolt går tabt. På den baggrund kan DTU Aqua ikke anbefale, at der tildeles en laksekvote til Skjern Å-systemet i den nuværende situation.
Hestholm Sø ligger nord for åen i området syd for Skjern by tæt ved udmundingen i Ringkøbing Fjord. Søen er ikke en naturlig sø, men da området blev opdyrket efter åens udretning i 1960’erne, satte engjorden sig næsten én meter. I forbindelse med det store genslyngningsprojekt fra 1999 til 2003, blev søen dannet, og åen blev ført syd om søen.
I årenes løb er der imidlertid blevet aflejret sediment i den yderste del af åen, og sammen med stigende nedbørsmængder har det betydet, at vandet fra Skjern Å har fundet vej ind i Hestholm Sø.
Det er velkendt fra andre engsøprojekter, som for eksempel Årslev Engsø og Egå Engsø ved Aarhus, at udtrækkende smolt, der skal passere engsøerne, i meget stort omfang går til, inden de når ud i havet. De bliver bytte for blandt andet gedder og skarv eller de afsmoltificerer. Ved de to nævnte søer er dødeligheden blevet fastlagt til henholdsvis 72 % og 84 %.
DTU Aqua vurderer i det nye notat, at noget tilsvarende sker ved Hestholm Sø og slår fast, at der er en klar proportional sammenhæng mellem den andel af vandføringen, der løber gennem søen og den andel af smoltene, der går til.
Tre scenarier
DTU Aqua beskriver i notatet konsekvenserne for lakse- og ørredbestandene ved tre scenarier.
I det første scenarie holdes Skjern Å og Hestholm Sø helt adskilte, sådan som det var den oprindelige plan for Skjern Å-projektet. Det er den optimale situation for lakse- og ørredbestandene, men langt fra lig med den nuværende situation.
Det andet scenarie beskriver en situation, hvor en del af vandføringen løber gennem Hestholm Sø, som det også sker i dag. Det vurderes som udgangspunkt, at andelen af smolt, der svømmer ind i søen, er proportionalt med vandføring, så hvis 75 % af vandet løber til søen, vil 75 % af smoltene ende i søen, og en stor del af dem vil gå til. Dødeligheden anslås til minimum 50 %, hvilket er et konservativt skøn.
Dette scenarie vil desuden have en negativ effekt for opgangsfiskene, der også i stort tal vil finde ind i søen, ligesom nedfaldsfisk kan blive påvirkede.
Endelig er der det tredje scenarie, hvor alt vandet ledes gennem søen. Det kan blive en konsekvens af bundhævning i åløbet syd om søen, eller det kan ske ved et aktivt indgreb. Efter en ukendt årrække vil aflejringer og bevoksning resultere i et eller flere strømmende forløb gennem området, og i sidste ende vil det opnå karakter af et egentligt vandløb. I dette scenarie vil mindst halvdelen af alle udvandrende smolt gå tabt i søen gennem en længere årrække, ligesom der vil være problemer for både opgangsfisk og nedfaldsfisk.
Målopfyldelse vil ikke være mulig
Konsekvenserne for laksebestanden i Skjern Å-systemet vil ifølge notatet være markante ved både andet og tredje scenarie, og det vil med stor sandsynlighed ikke være muligt at opnå målsætningerne om god økologisk tilstand i henhold til Vandrammedirektivet.
Det samme gør sig gældende for ørredbestanden, der allerede længe har været under stort pres. Da hele åsystemet blev undersøgt i 2016, var der således kun 5 % af de undersøgte stationer, hvor der var god økologisk tilstand.
Konsekvenser for kvotetildelingen
Den nuværende situation ved Hestholm Sø får med stor sandsynlighed også den konsekvens, at Skjern Å-systemet ikke får tildelt en laksekvote, så længe tilstanden ikke er ændret.
– I den nuværende situation, hvor Skjern Å og Hestholm Sø ikke er adskilte, vil der, jævnfør de oven for skitserede scenarier, være et årligt smolttab, som kan forventes at påvirke laksebestanden i et væsentligt negativt omfang. I en sådan situation kan den fiskeribiologiske rådgivning ikke anbefale en tildeling af laksekvote i Skjern Å systemet, skriver DTU Aqua i notatet, der i sin helhed kan downloades her.
Skjern Å Sammenslutningen arbejder på løsninger
Denne situation har Skjern Å Sammenslutningen (SÅS) dog allerede taget højde for, da man først i februar meldte ud, at det i år ville blive en premiere uden mulighed for hjemtagning af laks.
– Laksen har været her i 10.000 år, og det skal den blive ved med. Derfor har SÅS ud fra et forsigtighedsprincip allerede besluttet at starte sæsonen uden hjemtagning - og på den måde udvise ansvarlig forvaltning. Hele den første uge af 2025 sæsonen bliver et brag af en premiere. Vi laver den største tagging undersøgelse nogensinde lavet i Europa på forårslaks. North Atlantic Salmon Fund kommer talstærkt, og der kommer til at ske en masse, som bliver kick-off på en sæson, hvor vi i SÅS vil vise alle, hvad vi står for i Skjern Å-vandoplandet, fortæller Michael Beck-Hansen, der er formand for SÅS. Han fortsætter:
– I forhold til Hestholm-problematikken er der udarbejdet to alternative hovedløsninger. Men det vil tage nogle år at implementere – blandt andet på grund af lovgivning og forundersøgelser der skal laves - men vi er allerede i gang.
– I øvrigt var der i 2023 under smoltudtrækket ikke store overløb ind i Hestholm, så jeg håber og forventer, at der vil komme mange laks tilbage i 2025, siger Michael Beck-Hansen.
Ved overløb ind til Hestholm Sø finder mange smolt ind i søen, og en stor del af dem går tabt.
Foto: DTU Aqua.
Ingen lette løsninger
Lars Brinch Thygesen, der er Natur- og Miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, har også været tæt inde over problemerne omkring Hestholm Sø.
– Det er en meget træls sag, men det handler naturligvis først og fremmest om at sikre Skjern Å -laksens overlevelse, hvilket er årsagen til, at der ikke må hjemtages laks fra åen. Til dem der må undvære at hjemtage deres Skjern Å-laks, forsikrer jeg, at alle involverede parter, herunder Danmarks Sportsfiskerforbund, arbejder på højtryk for at løse udfordringerne ved Hestholm Sø, men der er desværre ikke udsigt til en hurtig løsning, siger Lars Brinch Thygesen.
