BLIV KLOGERE PÅ DEN DANSKE LAKS

Du har jo beskæftiget dig med laks i 35 år. Hvad gør den så spændende?
– Jeg synes jo, at det er en af de mest fantastiske arter, vi overhovedet har. Den har en meget kompliceret livscyklus, som kræver, at mange forhold er i orden, og på samme tid er den spændende at fiske efter og til tider rigtig svær at fange. Min interesse for laks startede som ung, da vi besluttede os for at prøve at fange laks. Så min bror og jeg kørte helt op i Nordnorge til Repparfjord for at fiske laks for første gang. Efter tre ture derop lykkedes det os endelig at fange en. Derfra var jeg helt solgt, og det blev startskuddet på min lange ”laksekarriere”; både fiske- og arbejdsmæssigt.

Den danske laks har været nær udryddelse. Hvorfor gik det så galt?
– Laksen er blevet jagtet benhårdt gennem tiden, og overfiskeri har været den væsentlige faktor i nedgangen af laksen. I eksempelvis Skjern Å var der mange laksegårde og det massive fiskeri i Ringkøbing Fjord gjorde et stort indhug i bestanden. Laksegårdene, en form for fiskefælde, skulle efter sigende have givet meget indbringende fangster. Historisk har laksen altid haft enorm betydning for lokalområdet, og kongen havde fiskeretten tilbage i 1700-tallet, og den blev brugt som handelsvare. Den sidst laksegård lukkede tilbage i 1918, fordi det ikke længere kunne svare sig. Efterfølgende har spærringer, øget forurening, dambrugsdrift og udretning af vandløb selvfølgelig haft en betydelig indvirkning på den danske laksebestand, så kombinationen af de mange kulturpåvirkninger fik tvunget bestanden i knæ.

Hvordan blev laksen reddet?
– I 1983 registrerede man kun fem lystfiskerfangede laks og to elfiskede laks i hele Skjern Å-systemet. Derfor besluttede nogle få lokale ildsjæle sig for at gøre en indsats for at redde, hvad der var tilbage af den oprindelige Skjern Å-laks. Vi var bange for, at det allerede var for sent, således at de få gydefisk, som hvert år blev observeret i vandløbet, ikke var åens oprindelige stamme. Først da biolog Ejner Eg Nielsen fik lavet DNA-analyser af gamle skælprøver, var vi sikre på, at vi havde fat i den oprindelige stamme. Resultaterne viste nemlig, at den genetiske sammensætning var uændret, selvom der havde været en kæmpe nedgang i bestanden. På samme tid fandt man ud af, at de danske laksestammer var tættere beslægtede med hinanden end med de udenlandske.
Resterne af Skjern Å-laksen, som vi fandt i Karstoft Å tilbage i 1983, blev startskuddet på lakseprojektet i hele Danmark.

Kender man til andre danske laksestammer, som i dag er udryddet?
– Der har været en oprindelige bestand af laks i Gudenåen, men den er uddød i dag. Derudover er den oprindelig laksestamme udryddet i Vidå, Brede Å, Kongeå og Sneum Å. Man prøver at genskabe stammerne efter ”nærmeste-nabo-princippet”, og det vil sige, at man tager fisk fra Ribe Å, når man sætter fisk ud i Konge Å, fordi de vandløb ligger tæt på hinanden. Derved er laksen nogenlunde tilpasset de forhold, der er i det lokale område. I dag bruger man fisk fra Storåen og Skjern Å i Gudenåsystemet, og det har betydet, at der har været en fin succes med laksefiskeriet i Gudenåen de seneste år, men det er stadigvæk en forudsætning, at problemet med Tange Sø bliver løst, hvis laksen skal have succes der.

Hvordan har den danske laks det egentlig i dag?
– Den danske laks har det i dag betydeligt bedre, end den har haft det meget længe, og i 2017 var der rekordopgang i Skjern Å. Så den har det godt, men man skal fortsat passe på vores laksebestand, for der er stadigvæk behov for en masse vandløbsrestaurering, før laksen kan klare sig selv i Skjern Å, Varde Å og Ribe Å. I Storå er man allerede stoppet med udsætningerne, og det bliver spændende at følge laksebestanden her. Hvis bestanden dropper markant, er det måske for tidligt, at man har sluppet den, men forhåbentligt kan bestanden fortsat udvikle sig positivt.

Hvad ser du så som den største trussel for laksen i dag?
– Den største trussel lige nu er skarven. Den fisker dagligt i vandløbene og er meget hård ved smoltene i udtræksperioden. Den er en meget væsentlig negativ faktor for alle lakseåerne. Varde Å er desuden hæmmet af rigtig mange spærringer, hvilket giver færre gydeområder end i for eksempel Skjern Åsystemet. I Storå er elværkssøen stadigvæk en stor begrænsende faktor for laksebestandens udvikling. Selvom jeg ser skarven som den største trussel, så er der også nogle dark horses i form af signalkrebs, sæler og klimaforandringer. Vi ved ikke så meget om skaderne signalkrebsen kan forvolde, men der er en risiko for, at de kan grave gydebankerne op og æde æggene. Vi har nogle indikationer i Rind Å og Fjederholt Å, som peger i den retning, og det er noget, vi skal have undersøgt nærmere. Så har vi sælerne, som allerede nu har været et stort problem i eksempelvis Karup Å, og som på længere sigt også kan blive det i de vestvendte åer. Derudover har vi klimaforandringerne, som i fremtiden kan komme til at udfordre laksen, hvis eksempelvis temperaturene begynder at ændre sig for meget ude i opvækstområderne i Atlanten, så der ikke længere er nok føde på laksens vandring.

Inden vi slutter, kan du så løfte sløret for, hvordan den kommende laksesæson bliver set med lystfiskerbriller?
– Jeg tror, vi får en fornuftig sæson, men jeg tror ikke, at den bliver ligeså god som seneste sæson. Det ser ud som om, at der kommer en fin opgang af store laks, som har været ude i havet i tre år, men man kan blive en smule bekymret for, hvor mange mellemlaks og smålaks der kommer. Men det er jo ren gætteri med masser af usikkerheder.

Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 2, 2018.