Sportsfiskeren er Danmarks vigtigste magasin for lyst- og sportsfiskere med hang til spændende artikler om lystfiskeri samt vand og miljø.
Sportsfiskeren er et magasin for alle lystfiskere i Danmark, som ønsker at holde sig opdateret på tidens tendenser og teknikker indenfor lyst- og sportsfiskeri. På samme tid klæder magasinet dig på til, hvordan du bliver en dygtigere lystfisker netop indenfor dit favoritfiskeri.
Udover lyst- og sportsfiskeri indeholder magasinet også natur- og fiskeripolitik. Det er netop kombinationen af disse to områder, som gør Sportsfiskeren til Danmarks vigtigste magasin for lyst- og sportsfiskere, fordi lystfiskeri skal foregå i sammenspil med naturen. Dette har været i Sportsfiskerens DNA siden dets spæde start.
Lang historie kort
For over 90 år siden blev første udgave af Sportsfiskeren udgivet, og lige siden har magasinet givet et aktuelt billede af samtidens lystfiskeri samt sat fokus på Danmarks Sportsfiskerforbunds mange vigtige miljø- og fiskeripolitiske indsatser. Det hele begyndte tilbage i 1926, hvor den første udgave af Sportsfiskeren blev udgivet som medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening – altså forfaderen til det blad, vi kender i dag. Senere hen fortsatte Sportsfiskeren som medlemsblad for Danmarks Sportsfiskerforbund fra 1938.