Ankestyrelsen kræver svar fra Viborg Kommune i sagen om vandindvinding til Tangeværket
For et år siden klagede Danmarks Sportsfiskerforbund til Ankestyrelsen over Viborg Kommunes manglende habitatkonsekvensvurdering af vandindvinding ved Tangeværket. Nu kræver Ankestyrelsen, at kommunen redegør nærmere for sagen. Danmarks Sportsfiskerforbund er frustreret over det lange sagsforløb og appellerer til, at kommunen straks igangsætter habitatkonsekvensvurderingen.
Sagen om vandindvindingstilladelse til Tangeværket
I 2013 ophæver Folketinget Tangeloven, som indtil da har sikret Gudenåcentralen retten til at indvinde vand fra Gudenåen.
Herefter er det Viborg Kommunes opgave at meddele Gudenåcentralen de nødvendige tilladelser efter almindelig dansk lovgivning til Tangeværkets fortsatte drift.
I 2014 søger Gudenåcentralen om fortsat drift af Tangeværket, herunder vandindvindingstilladelse efter vandløbsloven.
I 2015 meddeler Viborg Kommune, at der er givet vandindvindingstilladelse til Gudenåcentralen og Tangeværket.
Danmarks Sportsfiskerforbund påklager tilladelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med krav om en habitatkonsekvensvurdering af vandindvindingen.
I 2019 fastslår Miljø- og Fødevareklagenævnet, at der skal gennemføres en habitatkonsekvensvurdering og hjemviser sagen til fornyet behandling i Viborg Kommune.
I juni 2020 beslutter Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune at igangsætte en habitatkonsekvensvurdering af vandindvindingstilladelsen. Allerede i september 2020 omgør Klima- og Miljøudvalget sin beslutning med den begrundelse at afvente statens udkast til vandområdeplan 3 og indsatsen ved Tangeværket.
I september 2023 gentager historien sig. Klima- og Miljøudvalget beslutter, at der skal igangsættes en fuld habitatkonsekvensvurdering, for igen i november at omgøre beslutningen og udskyde sagen med den begrundelse, at kommunen vil afvente Statens opdaterede udkast til vandområdeplan 3. Til trods for klare advarsler fra blandt andre Danmarks Sportsfiskerforbund og forvaltningen i Viborg Kommune om, at det ikke er en gyldig begrundelse.
Byrådsmedlem Stine Isaksen (Å) begærer derfor sagen i Viborg byråd, og på et byrådsmøde d. 13. december 2023 beslutter Viborg byråd (undtagen Å, Ø og SF) at udskyde habitatkonsekvensvurderingen – for tredje gang i kommunens behandling af sagen. Borgmester Ulrik Wilbek indrømmer samtidig, at byrådets beslutning ikke er lovlig.
Privatperson Peter Nymann Eriksen og Danmarks Sportsfiskerforbund påklager derefter sagen til Ankestyrelsen mhp. at få oprettet en tilsynssag.
I løbet af 2024 indhenter Ankestyrelsen udtalelser fra Viborg Kommune og Miljøministeriet / Miljø-og Ligestillingsministeriet. Det fremgår bl.a. af Miljø- og Ligestillingsministeriets svar, at sagen om indvindingstilladelse efter vandforsyningsloven er uafhængig af regeringens arbejde med genbesøget af vandområdeplanerne i 2024, hvor der vil blive taget stilling til et evt. indsatsbehov for Tange Sø. I øvrigt fastslår ministeriet, at der i vandforsyningsloven ikke er nogen regler, der undtager kommunen i at sagsbehandle ansøgningen.
Derfor beder Ankestyrelsen i et brev til Viborg Kommune d. 6. januar 2025 om en supplerende udtalelse fra kommunen på baggrund af Miljøministeriets svar.
Svaret skal bruges til at vurdere, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag. Kommunen har nu 2 måneder til at afgive svar.
Det er værd at bemærke, at Regeringen d. 20. december 2024 præsenterede den opdaterede vandområdeplan 3 og med den endnu engang udskyder en beslutning om passageløsning ved Tangeværket.
I over 5 år har Gudenåcentralen ventet på en afgørelse på deres ansøgning om vandindvindingstilladelse til Tangeværket. Både Miljø- og Fødevareklagenævnet, Viborg Kommunes forvaltning, kommunens egen rådgivende advokat, professor i forvaltningsret Sten Bønsing, professor i miljøret Peter Pagh og selv kommunens egen borgmester Ulrik Wilbek er ellers alle sammen enige: Viborg Kommune er forpligtet til at igangsætte en habitatkonsekvensvurdering af Gudenåcentralens ansøgning om vandindvindingstilladelse til Tangeværket, så sagen kan afsluttes.
Alligevel valgte byrådet i Viborg Kommune (undtagen Å, Ø og SF) at udskyde en habitatkonsekvensvurdering med den begrundelse, at man ville afvente Regeringens opdaterede vandområdeplan 3 i 2024 og dermed den en indsats for Tangeværket.
Men ifølge Miljø- og ligestillingsministeriet er det ikke en gyldig begrundelse: ”Der er i vandforsyningsloven ikke nogen regler, der undtager kommunen i at sagsbehandle ansøgningen”, skriver ministeriet i et svar til Ankestyrelsen, som har taget sagen op efter klage fra Danmarks Sportsfiskerforbund og privatperson Peter Nymann Eriksen, der har modtaget en kopi af Ankestyrelsens seneste notat og kopi af brev til Viborg Kommune.
Samtidig er en beslutning om Tangeværkets fremtid endnu engang skudt til hjørne af Regeringen.
I et brev mandag d. 6. januar 2025 beder Ankestyrelsen Viborg Kommune om igen at redegøre for beslutningen om at udskyde habitatkonsekvensvurderingen, særligt med fokus på kommunens begrundelse om at afvente statens udmelding om indsatsbehovet for Tangeværket. Kommunen har nu en svarfrist på 2 måneder.
- Det er ganske enkelt uholdbart, at vi, Gudenåcentralen og alle implicerede parter har skulle vente i over 5 år på en relativ simpel afgørelse om vandindvinding til Tangeværket. Miljø- og Fødevareklagenævnet slog i 2019 klokkeklart fast, at en habitatkonsekvensvurdering er et ufravigeligt krav for en eventuel vandindvindingstilladelse. Og der har længe været bred konsensus om, at Viborg Kommune er forpligtet til at få gennemført en habitatkonsekvensvurdering no matter what, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund og fortsætter:
- Nu fremgår det endda tydeligt af Miljø- og Ligestillingsministeriets svar til Ankestyrelsen, at der ikke findes nogle undtagelsesbestemmelser, der gør, at kommunen kan udskyde eller droppe at behandle ansøgningen om vandindvindingstilladelse og dermed en habitatkonsekvensvurdering, siger Torben Kaas.
Han undrer sig derfor over, at Ankestyrelsen nu vil indhente yderligere bemærkninger fra Viborg Kommune.
- Efter min overbevisning er der ikke mere nyt i denne sag, og det undrer mig, at Ankestyrelsen et helt år efter, at vi indgav vores klage, nu giver Viborg Kommune yderligere to måneder til at komme med en redegørelse for deres beslutning. Det er svært at begribe, og man kan spørge sig selv, hvornår det stopper, siger Torben Kaas.
Ifølge Miljø- og Ligestillingsministeriet findes der ikke nogen generelle regler i vandforsyningsloven om frister for sagsbehandlingen. Og ifølge ministeriet må det derfor ”være op til Ankestyrelsen, ud fra en fortolkning af den almindelige forvaltningsret, herunder god forvaltningsskik og at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud, at vurdere hvorvidt kommunens ageren i sagen om Tangeværkets ansøgning om indvindingstilladelse er ulovlig.”
- Hvis en sagsbehandlingstid på over 5 år, herunder gentagende omgørelser af sagen i kommunens Klima- og miljøudvalg samt senest i byrådet, ikke er at bryde med god forvaltningsskik og rimelig behandlingstid, så ved jeg snart ikke hvad, siger Torben Kaas og fortsætter:
- Så uanset hvilke argumenter Viborg Kommune nu fremkommer med, så er der kun en vej: At igangsætte en habitatkonsekvensvurdering hurtigst muligt, og det vil jeg kraftigt appellere byrødderne til, siger Torben Kaas.
At en habitatkonsekvensvurdering snart lander, er ifølge Torben Kaas helt centralt i det videre arbejde med Gudenåens fremtid. For ifølge Ministeriet for Grøn Trepart vil der i 2025 blive nedsat en ny arbejdsgruppe, der igen skal tage drøfte mulige passageløsninger for Gudenåen ved Tangeværket.
- I den forbindelse har vi en klar forventning om, at den endelige beslutning om en Tange-løsning bliver taget på et solidt fagligt grundlag. Det indebærer både at sikre økonomiske, juridiske og naturmæssige vurderinger af de forskellige løsningsmuligheder, og i den forbindelse fastholder vi vores krav om, at der bliver gennemført en habitatkonsekvensvurdering af vandindvinding fra Gudenåen til Tangeværket med en spærrende opstemning. Den kan få afgørende betydning for, hvilke løsninger der juridisk og biologisk kan opfylde Danmarks forpligtigelser og dermed være i spil, siger Torben Kaas.