Landets grønne søer gisper
Miljøtilstanden i de danske søer er meget dårlig. Kun 5 ud af knapt 1.000 søer, der overvåges af myndighederne, har god økologisk og kemisk tilstand. Det skyldes især, at søerne får tilført for store mængder af de to næringsstoffer fosfor og kvælstof.
Foto: Scanpix // Anders Tvevad.
For 100 år siden kunne man stå ved bredden af en af landets mange søer og få øje på småfisk og vandinsekter nede i vandet. I dag er billedet mere grumset, for søer med rent vand, frodige vandplanter og en god og varieret fiskebestand er blevet et særsyn.
HJÆLP OS MED AT DOKUMENTERE SØERNES TILSTAND
Alt du skal gøre er:
- Besøg din lokale sø
- Fyld en flaske eller et glas med søvand
- Tag et foto eller en video af indholdet samt af søen
- Fortæl eller skriv, hvordan din sø har det
- Send det til os på deglemtesoer@sportsfiskerforbundet.dk
- Angiv tid, sted og dit navn
Husk, at du hermed giver tilladelse til, at vi må bruge materialet på Danmarks Sportsfiskerforbunds kanaler og må dele det med pressen, så vi kan udbrede kendskabet til søernes problemer.
Brug #deglemtesøer, når du deler dine optagelser på sociale medier, og tag meget gerne @sportsfiskerforbundet.
Sammen kan vi gøre en forskel!
LÆS MERE OM "DE GLEMTE SØER" HER.
De fleste børn har deres lystfiskerdebut i en af Danmarks mere end 120.000 søer, moser og vandhuller, hvor det kun kræver lidt held at få bid af en skalle, brasen eller aborre. Men søerne har det værre end førhen, så man i dag for at få bid må væbne sig med langt mere tålmodighed, end da farfars far var dreng.
Historien minder om den, vi kender fra havet: For mange næringsstoffer havner i vandet, hvor de gavner algerne, som har en fest og formerer sig eksplosivt. Desværre betaler bundplanterne prisen, når milliarder af alger maler søens overflade grøn.
Uden nok lys bukker bundplanterne under, og da forsvinder vigtige levesteder for insekter og gemmesteder for de skaller og andre småfisk, der tjener som føde for rovfisk som gedde, aborre og sandart.
Kun 5 søer i god tilstand
Under de danske søers glitrende overflade er virkeligheden for fisk og vandplanter derfor grum. Miljøministeriet vurderer, at kun fem ud af de 986 danske søer, som myndighederne overvåger, lever op til kravene om at være i både økologisk og kemisk god tilstand – det vil sige har rent vand og et rigt dyre-, plante- og fiskeliv.
SÅDAN GENOPRETTER VI VORES SØER
- Reducer næringsstoftilførsel ved at regulere landbrugets brug af fosfor og kvælstof eller ved udtag af landbrugsjord.
- Opgrader spildevandsbehandlingen, og begræns risikoen for overløb af urenset spildevand. Dette gælder især i bynære søer, hvor der ikke er tab af næringsstoffer fra landbruget.
- Genopret eller skab nye vådområder rundt om søerne til naturlig filtrering af næringsstoffer. Sørg for, at der er brede bræmmer ved vandløbene.
- I særlige tilfælde, fjern næringsstofrigt sediment fra søbunden og/eller anvend kemikalier som aluminiumsulfat til at binde fosfor. Skal ske på forskningsbaseret grundlag.
- Øg indsatsen af overvågning af vandkvalitet og biodiversitet for at justere genopretningsindsatserne effektivt. Flere søer skal med i overvågningen, og de skal overvåges hyppigere og på flere parametre – herunder ilt, vandets klarhed med videre.
- Tjek at udyrkede bræmmer langs vandløbene har den lovfæstede mindste bredde.
Derfor lancerer Danmarks Sportsfiskerforbund nu kampagnen "De glemte søer", der har til formål at sætte fokus på søernes elendige tilstand. Det skal ske med hjælp fra de danske lyst- og søfiskere, der kan bidrage med dokumentation og observationer fra deres lokale sø.
– Vi er langt fra at være der, hvor vi kan sige, at de danske søer har det godt. Det vil vi i Danmarks Sportsfiskerforbund gerne gøre noget ved. Derfor beder vi sportsfiskere og andre naturbrugere om at hjælpe os med at dokumentere søernes miserable tilstand. Med fotos, videoer og lystfiskernes beretninger vil vi løfte dagsordenen ind på Christiansborg og ud i medierne. Det er i høj grad det, der skal til, siger næstformand for Danmarks Sportsfiskerforbund Morten Jacobsen.
En hjælpende hånd til søerne
For at søerne på længere sigt kan få det bedre, må der igen sættes ind på at bremse de alt for store mængder kvælstof og især fosfor, som siver ud fra dyrkede marker omkring søerne eller føres dertil med vandet fra bække og åer.
- I de tilfælde, hvor næringsstofferne kommer fra de omgivende landbrugsarealer skal der være fokus på, at der findes de lovbefalede bræmmer på 3 meter. Og ved at plante elletræer langs vandløb med udløb i søer, vil man kunne begrænse erosionen, der forårsager udvaskning af fosfor, ligesom træernes rodnet vil kunne optage næringsstofferne, forklarer biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert.
- Men det, der for alvor vil kunne gøre den store forskel, vil være, hvis man lægger de nye skovarealer, der skal etableres de kommende år, og genskaber vådområderne og etablerer større bræmmer i oplandet til søerne. Det vil både gavne søerne og de kystnære områder, og vil kunne bringe klart vand og livet tilbage, siger Kaare Manniche Ebert.
