EU vedtager historisk naturlov
Efter måneders politisk tovtrækkeri, fik EU’s Ministerråd mandag endelig vedtaget den længe ventede naturgenopretningslov. Loven er et afgørende skridt i kampen for bedre natur og mere biodiversitet i Danmark. Nu skal loven omsættes til konkret handling.
Endelig lykkedes det EU at lande en naturlov. Den såkaldte naturgenopretningsforordning – der har som overordnet mål, at mindst 20 procent af EU’s samlede land- og havareal skal være genoprettet inden 2030, og at alle økosystemer, der har behov for det, senest skal være genoprettet i 2050 – blev mandag stemt igennem med et snævert flertal, da EU’s 27 miljøministre mødtes i Bruxelles.
- Det er på mange måder en historisk aftale, der nu sætter nogle bindende mål for, hvordan vi vender det alarmerende og hastige tab af arter og naturtyper. Med den her nye lov i hånden, vil vi gøre alt for, at Danmark nu får sat meget mere turbo på genopretningen af vores natur – herunder vores vandløb, søer og kyster, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
- Skiftende regeringer har i årtier svigtet vores natur og miljø, og tragedien udspiller sig mere eller mindre for øjnene af os netop nu – bl.a. med et hav på randen af kollaps. Og Danmark, som ellers bryster sig af at være et grønt foregangsland, er bundskraber i EU, når det kommer til beskyttet natur. Det må og skal der laves om på nu, og her bliver EU’s naturgenopretningslov et vigtigt værktøj, siger Torben Kaas.
Men til trods for begejstringen for den nye naturlov, mener Danmarks Sportsfiskerforbund, at der er behov for at holde de danske politikere i kort snor, så Danmark ikke fortsætter sin uambitiøse tilgang på naturområdet:
- Ser vi blot på den måde som Danmark har arbejdet med vores forpligtelser i Vandrammedirektivet, bør man være bekymret. Vi har været fodslæbende – og til trods for gentagende udskydelser af deadline for at opnå sunde vandmiljøer, når vi med garanti ikke i mål til deadline i 2027. Skal det ikke gentage sig med naturgenopretningsloven, kræver det, at alle grønne kræfter og hele den danske befolkning kræver konkrete handlinger og indsatser – og at der bliver en langt mere streng og løbende opfølgning og evaluering af vores indsatser, slutter Torben Kaas.