Ålegræs – havets schweizerkniv
Ålegræs skal helst plantes på steder med sandbund, gode lysforhold, og hvor vandet ikke er voldsomt påvirket af næringsstoffer.
Foto: Arkiv.
Udplantning af ålegræs redder ikke klimaet, har en gruppe forskere slået fast for nylig. Heldigvis gavner ålegræs natur, miljø og fisk på mange andre måder.
Alt det gode, ålegræs gør:
• Ålegræs er levested for mange arter af fisk, rejer, børsteorm, tanglopper og andre smådyr.
• Ålegræs ilter vandet og hjælper til, at ophvirvlet materiale bundfældes.
• Ålegræs gør havbunden mere robust over for et fremtidigt mere voldsomt klima: De steder, hvor ålegræs slår rødder, stabiliseres bunden, så bundmateriale ikke så nemt hvirvles op og føres bort.
• Lokalt vil ålegræs give renere vand, fordi det optager og lagrer næringsstoffer fra vandet. Dermed er der mindre næring til alger – herunder det såkaldte ’fedtemøg’.
Ålegræsset er til diskussion lige nu, efter at danske forskere har fundet, at de undersøiske enge ikke opsuger og lagrer CO2 af betydning. Alligevel er der gavnlige effekter af, at ålegræsset trives og breder sig langs kysterne. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem ålegræs og mængden af bunddyr og fisk.
– Eksempelvis har en undersøgelse fra Aarhus Bugten vist, at der lever dobbelt så mange torsk på steder med ålegræs sammenlignet med på ’nøgen’ sandbund, siger Erik Haar Nielsen, havbiolog og leder af Danmarks Sportsfiskerforbunds projekt Kysthjælper.
– Det handler om, at ålegræsset yder skjul og beskyttelse ikke alene for torsken, men nok så vigtigt for de tanglopper, tanglus, rejer, børsteorm, krabber og småfisk, som torsken lever af, forklarer han.
70 % mindre ålegræs
For 100 år siden voksede ålegræsset frodigt i fjorde og langs Danmarks mere end 8.000 kilometer lange kystlinje. Dengang var der 70 % mere ålegræs end i dag.
– Siden er ålegræsset bukket under for forurening med næringsstoffer og fiskeri med slæbende redskaber (bundtrawl og muslingeskrab). Oveni er havet over en årrække blevet flere grader varmere på grund af global opvarmning, hvilket har sat ekstra gang i algevækst med øget iltsvind til følge, siger havbiolog Erik Haar Nielsen.
Det er baggrunden for den store interesse blandt biologer, lystfiskere, dykkere og andre naturinteresserede for at give havet en hjælpende hånd og få ålegræsset til at vende tilbage og brede sig.
Plante nu eller vente?
Men giver det overhovedet mening, at frivillige ildsjæle udplanter ålegræs i et kriseramt hav, der kæmper med overgødskning, iltsvind og trawlfiskeri?
– Både ja og nej, indleder Stiig Markager, der er professor ved institut for Ecoscience ved Århus Universitet. Han mener, at det gode ved den slags projekter er, at de skaber bevågenhed ude i befolkningen om havets tilstand. Og at det er positivt, at frivillige holder øje med, om ålegræsset for alvor slår rod og breder sig.
– Også hvis det slår fejl, for så understreger det, at forholdene i vandet er for ringe, til at ålegræs kan trives, siger han og peger på, at udledningen af næringsstoffer til havet de seneste 20 år konstant har ligget på et for højt niveau. De senere år er udvaskningen af næringsstoffer til kyster og fjorde endda taget til.
Omlæg marker til natur
Ifølge havmiljøforsker Stiig Markager betyder det, at forudsætningerne for at lykkes med at få ålegræsset til at sprede sig fortsat er ringe, og at eftersom det er oppe på land, problemet ligger, er det her det skal løses.
– Det handler om at få udvaskningen af næringsstoffer bragt ned. Og det gør man mest effektivt ved at opkøbe landbrugsjord og omlægge den til natur. Samtidig er det vigtigt at få overholdt de regler, der allerede er, for spredning af gylle og dyrkningsfrie zoner langs vandløb, siger Stiig Markager.
Endelig advarer han om, at udplantning af ålegræs ikke må blive en sovepude for politikerne.
– Min store bekymring er, at udplantning af ålegræs bliver en kompensationshandling, der dirigerer opmærksomheden væk fra hovedårsagen til, at arealerne med ålegræs er skrumpet ind, nemlig vores alt for intensive udnyttelse af landskabet, slutter Stiig Markager.
Plante med omtanke
Danmarks Sportsfiskerforbund samarbejder tæt med forskere på Syddansk Universitet, som har lavet en vejledning om, hvordan man udvælger gode lokaliteter at plante ålegræsset på.
– På den måde giver det både håb og mening, at vi høster erfaringer med udplantning af ålegræs, så vi i takt med, at havet bliver renere, kan hjælpe ålegræsset til at brede sig, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Samtidig med at vi planter ålegræs, hvor det har størst mulighed for succes, skal der ikke herske tvivl om, at vi er helt på linje med forskerne, der peger på, at vi kun får genskabt balancen i vores fjorde og langs kysterne, hvis det lykkes at lukke ned for tilførslen af kvælstof fra land, slutter Torben Kaas.
