725 gydegravninger! Et langt, sejt træk har givet udbytte ved Sneum Å

Da Vadehavsundersøgelsen blev gennemført i 1993-94, blev der fundet i alt 233 gydegravninger i hele Sneum Å-systemet. Siden er der også blevet talt gydegravninger, men kun på delstrækninger.

Denne vinter skulle det imidlertid være anderledes, og Lars Hammer-Bek fra vandplejen i Sydvestjydsk Sportsfiskerforening satte sig for at gennemtrave hele det store å-system for at få registreret alle gydegravningerne. Resultatet blev 725 gravninger – altså mere end tre gange så mange som for 30 år siden, og det endda uden at han kom hele å-systemet igennem. Han måtte nemlig opgive at gå de sidste 15 kilometer på grund af den høje vandstand her i februar.

Et langt, sejt træk
Det gode resultat er bestemt ikke kommet ud af ingenting, men i kraft af et solidt foreningsarbejde gennem mange år.

– Jeg synes, det er et rigtig fint resultat, der afspejler det arbejde, der er lavet. Vi har fået gennemført en lang række vandløbsrestaureringer, og myndighederne har gjort en stor indsats ved at opkøbe dambrug, så der i dag kun er nogle få spærringer tilbage, fortæller Lars Hammer-Bek og fortsætter:

– Der har været hele 26 dambrug ved å-systemet, og i dag er der kun de to ved Hulkær Fiskeri og Præstkær Mølle tilbage. Her håber vi at få hul igennem i løbet af nogle år.

Sidste år blev der skabt passage ved dambruget ved Gørklint i Holsted Å, der er den ene hovedforgrening i Sneum Å-systemet, og fiskene var hurtige til at indtage de nye gydeområder. Hvor der tidligere kun var 25-30 gydegravninger i åen opstrøms Gørklint, blev der i denne vinter fundet over 180.

Borgmesteren på besøg ved åen
Fra politisk side har der også været bevågenhed, og den 18. december trak Vejen Kommunes borgmester Frank Schmidt-Hansen i sine waders og besøgte strækningen ved Gørklint sammen med et par af kommunens vandløbsmedarbejdere og nogle frivillige vandplejefolk.

– Jeg har selv fisket fra barnsben af og tager fortsat gerne ud med fiskestangen, selvom mit nuværende job ikke levner meget tid til det, fortæller Frank Schmidt-Hansen og fortsætter:

– Vi er en kommune, som er begunstiget med mange vandløb, og vi vil gerne på landkortet som et sted, hvor man prioriterer vandløbsnaturen og lystfiskeriet. Derfor har vi lavet nogle store indsatser for at skabe fri passage, og bare indenfor de seneste år har vi hentet 25 mio. kroner hjem fra staten og EU til projekter. Det har blandt andet ført til de gode passageløsninger ved Vejen Store Vandmølle og ved Gørklint Dambrug.

Vigtigt med dialog og tidlig inddragelse
Frank Schmidt-Hansen er ikke i tvivl om, hvad der har skabt grundlaget for de vellykkede projekter.

– Nøglen til at komme igennem med projekterne ude ved åen er, at både de frivillige foreningsfolk og lodsejerne ved åen bliver inddraget meget tidligt i forløbet, og gennem dialog med dem har det været muligt at indgå frivillige aftaler. Det skydes ikke mindst, at vi har nogle meget dedikerede og dygtige medarbejdere, fortæller Frank Schmidt-Hansen og afslutter:

– Det er selvfølgelig et turismeaspekt i at have et godt og attraktivt fiskeri, men jeg ser nu gerne, at det ikke mindst bliver de lokale, som kommer til at høste frugterne af det uvurderlige frivillige arbejde, de har ydet.