Nu er der fri passage ved Gørklint Mølle Dambrug
Hvor åen tidligere var opstemmet, løber den nu frit henover de nye gyde- og opvækststryg.
Opstemningen ved Gørklint Mølle Dambrug har hidtil forhindret fiskenes videre færd op i Holsted Å, men Vejen Kommune er nu ved at afslutte et stort projekt, der har skabt fri passage, og desuden er der lavet 24 nye gydestryg på strækningen opstrøms den gamle spærring.
BEFRI ÅERNE
Spærringer udgør i dag et af de væsentligste problemer for udbredelsen af flere af vores fiskearter. Derfor kæmper Danmarks Sportsfiskerforbund for at befri åerne af deres lænker.
Støt os i arbejdet - bliv medlem her.
Holsted Å, der er en del af Sneum Å-systemet, har et stort potentiale som gyde- og opvækstområde for havørreder og laks, men flere spærringer har forhindret fiskene i at nå frem til de øvre dele af å-systemet.
Hidtil har fiskene kunnet nå frem til Gørklint Mølle Dambrug lidt vest for Holsted, hvor en opstemning med en højde på 1,6 meter satte en effektiv stopper for den videre færd, men efter at Vejen Kommune har gennemført et stort projekt på stedet, er der nu fri passage.
Sådan så området ud, inden projektet gik i gang.
Slut med mølle- og dambrugsdrift
Opstemningen blev oprindeligt brugt til mølledrift, og senere gav den mulighed for vandindtag til dambruget på stedet. For to år siden begyndte nedrivningen af det tidligere møllehus, og efter at Vejen Kommune med tilskud fra Miljøstyrelsen opkøbte dambrugets foderkvote, blev dambrugsdriften indstillet.
Nye gydestryg i den gamle opstuvningszone
Opstemningen skabte en mere end halvanden kilometer lang opstuvningszone med dybt og langsomt strømmende vand. Med fjernelsen af spærringen er opstuvningszonen afløst af en strækning med fint fald, og det har Vejen Kommune benyttet til at skabe 24 nye gydetryg.
– Vi har udlagt over 6.000 tons sten og grus, så der er skabt nogle brede og lavvandede stryg med gode forhold for gydende ørreder og laks, fortæller Ebbe Evendorf Høy, der som vandløbsmedarbejder i Vejen Kommune har ledet projektet. Han fortsætter:
– De nye og renoverede stryg bidrager med omkring 10.000 m2 gyde- og opvækstareal med vanddybder og strømhastighed i nøje overensstemmelse med anbefalingerne fra DTU Aqua. Dertil kommer de mange naturlige gydebanker, der er blevet genaktiveret, efter stuvningszonen ved dambruget er fjernet. Så vi har store forventninger om, at denne del af Holsted Å kommer til at producere mange fisk i de kommende år.
Mange sten i terrænet
Ud over de sten, som er udlagt i forbindelse med projektet, vil der helt naturligt komme flere til.
– På den her strækning gennemløber Holsted Å en bakkeø med morænejord fra sidste istid, og den indeholder masser af sten i varierende størrelse. Åen vil selv grave mange af dem frem, ligesom der vil komme sten ud i hovedløbet fra de tilstødende småbække, så vi regner med, at der helt naturligt vil blive dannet nye gydeområder, fortæller Ebbe Evendorf Høy.
Lidt længere opstrøms vil man dog også hjælpe på vej ved at udlægge større sten og dødt ved, så fiskene får flere skjulesteder.
– Vi har desuden udset os nogle steder, hvor vi vil grave noget af brinken væk, så åen bliver bredere. Derved skabes nogle brede, lavvandede gydestryg med masser af variation, fortælle Ebbe Evendorf Høy og fortsætter:
– Vi kommer også til at drosle kraftigt ned for vandløbsvedligeholdelsen, der hidtil er foregået med båd to gange om året. Det gav en dyb og koncentreret strømrende, der langt fra er optimal for ynglen.
Område til snæbel
På en del af den nye strækning er åen delt op i to forløb, og i den nordlige del er der et stort område med svag gennemstrømning, og det er håbet, at det kan blive et opvækstområde for snæblerne.
– Snæblen gyder i vandsøjlen i november måned, hvor de befrugtede æg klistrer sig fast til sten, grus og vintergrønne vandplanter. Efter klækningen bliver larverne ført med strømmen, og for at de kan overleve, skal de finde sig til rette et sted, hvor strømmen er svag, og der er mulighed for at de stille og roligt kan vokse sig større. Det er sådan et område, vi har forsøgt at skabe, og det bliver spændende at se, om det kommer til at virke efter hensigten, siger Ebbe Evendorf Høy.
Hurtig effekt
Lars Hammer-Bek, der gennem mange år har været vandplejeansvarlig i Sydvestjydsk Sportsfiskerforening, og sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund i årevis har presset på for passageløsninger ved spærringerne i Holsted Å, har talt gydebanker i Holsted Å både før og efter spærringen ved Gørklint blev fjernet.
– Da jeg talte gydegravninger efter den første gydesæson, hvor fiskene havde fået adgang til den nye strækning, fandt jeg 130 gravninger. Før spærringen blev fjernet, fandt jeg kun 20 på den samme strækning, så det har haft en hurtig og positiv effekt, fortæller han.
Ny projekter på vej
Syv kilometer opstrøms Gørklint møder vandrefiskene de to sidste forhindringer i Holsted Å. Det er opstemningerne ved Præstkær Mølle og Hulkær Fiskeri. Begge steder har Vejen Kommune gang i en proces, og man forventer, at der vil blive skabt fri passage i løbet af nogle år.
– Jeg omtaler gerne Vejen Kommune som ”Et godt sted at gyde”, og med projektet ved Gørklint og de kommende løsninger ved Præstkær og Hulkær tager vi et stort skridt mod at gøre det til virkelighed, slutter Ebbe Evendorf Høy.
Her kan du se, hvilke vandløbsprojekter Vejen Kommune arbejder med at realisere i øjeblikket.
