Status: Sådan er det gået med de værste spærringer

Spærringer i vandløb skaber store problemer for blandt andet vandrefiskene, der har svært ved at nå frem til deres gydepladser, og lykkes det alligevel for nogle af dem, vil deres afkom ofte have svært ved at vende tilbage til havet på grund af de samme spærringer.

Spærringerne er derfor af afgørende betydning for mulighederne for at opnå god eller høj økologisk tilstand og dermed opfylde de krav, som er opstillet i EU’s vandrammedirektiv. I 2023 blev de nye vandområdeplaner – VP3 – offentliggjort, og de indeholder planer for fjernelse af nogle af de resterende spærringer frem mod 2027, hvor målene i vandrammedirektivet skal være opfyldt, men ved et par af de helt store spærringer, er der fortsat ingen konkrete planer.

Med udgangspunkt i listen fra juni 2022 får du her en status på de værste spærringer.

Bindslev Gl. Elværk ved Uggerby Å
Spærringen ved det gamle elværk er nu ikke længere et problem for vandrefiskene, idet der i år er lavet et 750 meter langt omløbsstryg, der leder det meste af vandføringen uden om elværket.  

Projektet blev færdiggjort i oktober sidste år, men der mangler dog stadig nogle små endelige justeringer. 

Da der desuden er blevet skabt passage længere opstrøms ved Mosbjerg Dambrug i august 2022, er der nu kun nogle mindre spærringer tilbage i de øverste forgreninger i Uggerby Å-systemet.

Sæby Mølle ved Sæby Å
Der er afsat 27 mio. kroner til at få etableret en passage ved Sæby Mølle, som ligger få hundrede meter fra åens udløb i Kattegat og dermed spærrer for fiskenes adgang til det meste af åen. Enkelte fisk finder op via en lille fisketrappe, og den lokale forening elfisker sidst på året og fragter fiskene ovenfor spærringen.
Lige nu er status, at det ikke er fastlagt i detaljer hvilken løsning, der skal laves.

Holstebro Vandkraftsø ved Storå
Miljøministeriet har tidligere besluttet, at en afgørelse vedrørende opstemningen, i lighed med Tangeværket, er udskudt til 2024.

Vandkraftværket ved Holstebro er ikke længere i drift, men opstemningen og vandkraftsøen eksisterer fortsat og påvirker to tredjedele af Storåens vandsystem negativt – både med hensyn til forhøjet vandtemperatur og ved at spærre adgangen til betydelige dele af fiskenes gyde- og opvækstområder. Desuden har kommunalbestyrelsen i Holstebro besluttet, at søens skal bevares.

Agerskov Dambrug ved Karup Å
Opstemningen ved dambruget spærrer stort set for fiskenes adgang til den øvre del af Karup Å, og der er et stort potentiale, der i dag ikke udnyttes. Den var udpeget til en indsats under VP1, og Ikast-Brande Kommune har ønsket at opkøbe dambruget.

Tangeværket ved Gudenåen
Opstemningen ved landets længste vandløb spærrer for fiskenes adgang til en stor del af åsystemet og reducerer værdien af de mange projekter, der er lavet opstrøms Tange Sø.

Som ved Vandkraftsøen ved Holstebro har miljøministeren tidligere besluttet at udskyde en beslutning til 2024.

Viborg Kommune har netop besluttet at indstille arbejdet med af få lavet en undersøgelse af opstemningens konsekvenser for naturen i Gudenåen - en såkaldt habitatkonsekvensvurdering. Det til trods for, at byrådspolitikerne har fået klare advarsler om, at denne beslutning er ulovlig.

Danmarks Sportsfiskerforbund vil nu påklage sagen til Ankestyrelsen, der på baggrund af en tidligere klage allerede har indledt dialog med kommunen.

Rind Å-forvirringen ved sammenløbet af Rind Å og Skjern Å
Ved sammenløbet af Rind Å og Skjern Å ligger en lang kanal, der har været brugt i forbindelse med engvanding. Der har desuden været tre dambrug langs kanalen, men de er væk i dag. Kanalen får tilført vand fra både Rind Å og Skjern Å, og det betyder, at fiskene har begrænset mulighed for at trække op i Rind Å og Fjederholt Å.

Der er kulturhistoriske interesser knyttet til kanalen, men der er en proces i gang, der skal føre til en løsning, hvor kanalen kun får tilført vand fra Skjern Å via nogle rør, mens der bliver fri adgang til Rind Å-systemet og Skjern Å.

MES-sø ved Skjern Å
Ikast- Brande Kommune har skulle vælge mellem tre mulige løsninger til at skabe passage ved kraftværksøen, og heldigvis har kommunen valgt den for naturen mest optimale løsning, nemlig at søen tømmes, og åen føres tilbage til det oprindelige leje. Projektet er en del af VP3.

Juellingsholm Mølle ved Omme Å
Opstemningen spærrer for fiskenes adgang til den øvre del af Omme Å-systemet, hvor Vejle Kommune har gjort en stor indsats for at skabe gode forhold for fiskene. Der er derfor et stort potentiale ved at få skabt passage ved møllen.

Der skal sikres en passageløsning som en del af VP3. hvor spærringen er indstillet til fjernelse

Engsøerne ved Århus 
Egå Engsø og Årslev Engsø er ikke egentlige spærringer, men de har samme effekt, da de skaber forhold, der forhindrer passage og etablering af selvreproducerende fiskebestande. I Århus Å-systemet ligger der cirka 100 km målsat vandløb opstrøms Årslev Engsø.

Her arbejdes der på en løsning, hvor åen lægges uden om Årslev Engsø, og hvor kommunen selv arbejder på at finansiere projektet. Da hele området er omfattet af en landskabsfredning, skal både fredningsnævnet og eventuelt berørte lodsejere godkende den skitserede løsning, som der pt. arbejdes på.

Vestbirk Vandkraftværk ved Gudenå
Horsens Kommune har igangsat et stort projekt til 36,8 mio. kroner, hvor åen føres tilbage til sit oprindelige forløb, der i dag ligger på bunden af Bredvad Sø, mens Naldal Sø og Vestbirk Sø bevares. Arbejdet går i gang i foråret 2024.

Dermed åbnes der for fiskenes adgang til 180 km vandløb i den øvre del af Gudenå-systemet. Det vil have stor betydning for bestandene af bækørred i åen og søørred i Mossø.

Ribe Å i Ribe By
Ribe Å er opstemmet midt i Ribe By, hvor der er store kulturhistoriske interesser på spil. Det er uden tvivl et af de vanskeligste steder at finde en løsning, men også et sted med meget stort potentiale, da der er lavet mange forbedrende tiltag i hele Ribe Å-systemet.

Sidste år blev en bred gruppe af interessenter enige om fælles anbefalinger, som nu er sendt til Esbjerg Kommune, og det er nu op til kommunen at finde en løsning.

I 2023 har Esbjerg Kommune arbejdet med nogle midlertidige forbedringer af passageforholdene.

St. Jyndevad Mølle ved Vidå
Aabenraa Kommune har i år besluttet, at man om nødvendigt vil ekspropriere for at få gennemført en løsning ved opstemningen, der afskærer fiskene fra adgangen til de vigtigste gyde- og opvækstområder i Vidå-systemet.

Det planlagte projekt omfatter et 1,3 km langt omløb nord om møllesøen, som bevares. Projektet giver passage til ca. 100 km målsat vandløb.

Kullerup Sluse ved Vindinge Å
Kullerup Sluse ligger 10 km vest for Nyborg, og her er der gennem flere hundrede år ledt vand ind til voldgraven ved Nyborg Slot. Det er kun 20 % af vandet, der ledes til voldgraven, men alligevel har det været et stort problem for de udtrækkende fisk. Smolttabet anslås til mindst 50 %, og mange af de ørreder, der har overstået gydningen, ender også i voldgraven, hvor de dør i det sommervarme vand.

Tidligere løsninger med fisketrappe og omløbsstryg har ikke fungeret, da fiskene ikke kan finde vej over en overfaldskant. Samtidig har der været stærke kulturhistoriske interesser på spil.

Det ser dog ud til, at Nyborg Kommune har en løsning på vej, hvor der 5 km opstrøms Kullerup ledes vand ind i en kanal, der føres til voldgraven. Det vil gøre det muligt at fjerne den nuværende problematiske opstemning.

Brobyværk, Munkemose og Ejby ved Odense Å
Ved Odense Å er der skabt fuld passage ved Dalum Papirfabrik. Her fungerer passagen, mens der er problemer med de løsninger, der er lavet ved Brobyværk, Munkemose og Ejby. Alle tre steder er der lavet omløb, men den fulde opstemningshøjde er bevaret, og placeringen og fordelingen af vand til omløbsstrygene er problematisk for både op- og nedtrækkende fisk.

Ved Brobyværk og Ejby er det indstillet, at der skal ske en indsats i forbindelse med VP3, mens det ikke er tilfældet for opstemningen ved Munkemose, der ligger i Odense Midtby.

Maglemølle og Holløse Mølle ved Suså
Opstemningerne ved de to møller udgør de største hindringer for fri passage i Suså, og de er begge indstillet til indsats i forbindelse med VP3.

For få uger siden frigav Fiskeristyrelsen 2,1 mio. kroner til at foretage en forundersøgelse af mulighederne for at fjerne det over 100 år gamle stemmeværk ved Maglemølle, der ligger tæt på Næstved by og spærrer for adgangen til hele Suså-systemet.

Slusegård Vandmølle ved Øle Å
I slutningen af 2022 blev der endelig skabt passage ved de to store spærringer ved Øle Å på Bornholm. Dermed kan fiskene nu komme forbi både spærringen ved Slusegård Vandmølle og lidt længere opstrøms ved Ågård Møllesø.