Her er de vigtigste spærringer i de danske vandløb
Hvis der ikke kommer passage ved Tangeværket, vil en meget stor del af Gudenå-systemet ikke kunne leve op til målsætningen i vandrammedirektivet.
Foto: Peter Lyngby.
Spærringer i vandløb, der hindrer fiskenes vandringer mellem havet og gydepladserne oppe i vandløbene, er den største hindring for at opnå god eller høj økologisk tilstand, og dermed opfylde målene i vandrammedirektivet. Her kan du se, hvor de største spærringer ligger i de danske vandløb, samt hvad status er for at skabe fri passage.
Vi kæmper for Vilde vandløb!
EU's Vandrammedirektiv og de danske vandområdeplaner er afgørende for fremtidens forvaltning af de danske vandløb. Blandt andet fastsætter EU's Vandrammedirektiv fremtidens krav til tilstanden i vandløbene, som den danske Regering er forpligtet til at leve op til. Vandområdeplanerne er Danmarks nationale plan for at opnå målene om god økologisk tilstand i EU's Vandrammedirektiv.
Danmark er på vej ind i den tredje og sidste vandområdeplanperiode. Det betyder, at det nu er sidste chance for at leve op til EU-kravene.
Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder aktivt med at påvirke indholdet i planerne. Det gør vi blandt andet gennem de 23 regionale vandråd, der kommer med input til vandløbsindsatser over hele landet, gennem politisk lobbyarbejde og afslutningsvis med vores høringssvar til vandområdeplanerne.
Danmarks Sportsfiskerforbund afgiver høringssvar d. 22. juni 2022, og her slår vi på tre hovedbudskaber:
Farvel til spærringerne
En styrket vandløbsindsats
Skånsom vedligeholdelse
Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/vilde-vandløb-nu
Når et vandløb er spærret, er det ikke muligt for vandrefiskene at nå frem til gydepladserne, og udtrækkende fisk har også tit problemer med at nå til havet. Spærringerne findes ofte ved dambrug og vandmøller og elværker, hvor vandløbene er opstemmet for at udnytte vandkraften.
Spærringerne hindrer målopfyldelse
Mange steder er spærringer blevet fjernet, eller der er skabt passage i form af omløbsstryg, men der mangler stadig en række store spærringer, der tilmed ligger i nogle af landets største vandløbssystemer. Flere steder er der lavet mange naturgenopretningsprojekter opstrøms spærringerne, men så længe der ikke er skabt passage nedstrøms, vil potentialet i disse tiltag ikke blive forløst.
Skabelse af fri passage ved de tilbageværende spærringer er derfor en vigtig del af de kommende vandområdeplaner 3 (VP3), der netop nu er i høring. Fri passage er en klar forudsætning, hvis målene i EU’s vandrammedirektiv skal være opfyldt inden 2027.
De vigtigste spærringer
Sportsfiskeren har talt med DTU Aqua om de vigtigste tilbageværende spærringer, hvor en indsats vil have en stor positiv effekt for fiskebestandene i det pågældende vandløbssystem. Her får du en oversigt samt en status i forhold til at få skabt passage ved de enkelte spærringer.
Bindslev Gl. Elværk ved Uggerby Å
To store spærringer i Uggerby Å har skabt store problemer for vandrefiskene i åen. Det ene er en opstemning ved Mosbjerg Dambrug, hvor arbejdet med at fjerne spærringen netop nu er sat i værk.
Den anden spærring er ved Bindslev Gl. Elværk, som var udpeget til indsats i vandområdeplan 2 (VP2). Den ligger i den nedre del af åen og påvirker det meste af vandsystemet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist den løsning, kommunen er kommet frem til, og har bedt dem om at fremlægge et nyt projekt. Sagen er altså henvist til fornyet behandling. Det skyldes blandt andet, at det ifølge klagenævnet ikke er beskrevet detaljeret nok.
Sæby Mølle ved Sæby Å
Opstemningen ved Sæby Mølle ligger kun få hundrede meter fra udløbet i havet. Den påvirker derfor hele vandsystemet og har skabt store problemer for vandløbet. Men efter flere årtiers kamp er der endelig udsigt til en løsning. Staten har bevilget 27 mio. kroner til et projekt, der skal skabe fri passage, og der arbejdes nu på at finde den optimale løsning.
Holstebro Vandkraftsø ved Storå
Vandkraftværket ved Holstebro er ikke længere i drift, men opstemningen og vandkraftsøen eksisterer fortsat og påvirker to tredjedele af Storåens vandsystem negativt – både med hensyn til forhøjet vandtemperatur og ved at spærre adgangen til betydelige dele af fiskenes gyde- og opvækstområder. Desuden har kommunalbestyrelsen i Holstebro besluttet, at søens skal bevares.
Der er laks nedstrøms opstemningen og stort set ingen opstrøms. Havørredbestanden i hele vandsystemet er forholdsvis lille.
Ministeren har tidligere besluttet, at opstemningen ikke kunne indstilles til VP3, og i lighed med Tangeværket er en beslutning udskudt til 2024.
Agerskov Dambrug ved Karup Å
Opstemningen ved dambruget spærrer stort set for fiskenes adgang til den øvre del af Karup Å, og der er et stort potentiale, der i dag ikke udnyttes. Den var udpeget til en indsats under VP2, og Ikast-Brande Kommune har ønsket at opkøbe dambruget. Hvis det ikke lykkes, er det hensigten at ekspropriere. Det kan imidlertid betyde ankesager, der kan udskyde processen.
Tangeværket ved Gudenå
Tangeværket fik i 1921 en 80-årig koncession, der gav mulighed for at udnytte vandet i Gudenå til at drive vandkraftværket. Koncessionen er siden blevet forlænget i flere omgange, og sidst har miljøministeren valgt at udskyde en afgørelse til 2024.
Med værkets etablering forsvandt laksen fra Gudenå, og havørredbestanden fik trange kår. Hvis ikke der skabes passage ved værket, vil målene i vandrammedirektivet ikke kunne opfyldes i hele den del af Gudenå-systemet, der ligger opstrøms Tangeværket.
Rind Å-forvirringen ved sammenløbet af Rind Å og Skjern Å
Ved sammenløbet af Rind Å og Skjern Å ligger en lang kanal, der har været brugt i forbindelse med engvanding. Der har desuden været tre dambrug langs kanalen, men de er væk i dag. Kanalen får tilført vand fra både Rind Å og Skjern Å, og det betyder, at fiskene ikke har mulighed for at trække op i Rind Å.
Der er kulturhistoriske interesser knyttet til kanalen, men der er en proces i gang, der skal føre til en løsning, hvor kanalen kun får tilført vand fra Skjern Å via nogle rør, mens der bliver fri adgang til Rind Å.
MES-sø ved Skjern Å
MES-Sø er med i den kommende vandplansperiode, og der er foreslået tre scenarier. For fisk består den bedste løsning i at genskabe et oprindeligt åløb med naturlige forhold. De naturgivne forhold, som bliver genskabt, er helt unikke på nationalt plan, idet andre vandløb i den størrelse sjældent har et så stort fald, som den del af Skjern Å, der i dag ligger under vandspejlet i MES-sø.
Ved at genskabe Skjern Å med sin fulde vandføring og naturlige faldforhold undgår de samlede fiskebestande forhøjede dødeligheder ved op- og nedstrøms passage igennem den kunstig sø, ligesom de undgår turbinerne, den falske lokkestrøm, det kunstigt opvarmede søvand og det nedsatte iltindhold.
Juellingsholm Mølle ved Omme Å
Opstemningen spærrer for fiskenes adgang til den ovre del af Omme Å, hvor Vejle Kommune har lavet en stor indsats for at skabe gode forhold for fiskene. Der er derfor et stort potentiale ved at få skabt passage ved møllen. Der var tidligere et dambrug på stedet, der nu er opkøbt, men der er også et mindre elværk. Spærringen er nu indstillet til løsning i forbindelse med VP3.
Engsøerne ved Århus
Egå Engsø og Årslev Engsø er ikke egentlige spærringer, men de har samme effekt, da de skaber forhold, der forhindrer passage og etablering af selvreproducerende fiskebestande. I Århus Å-systemet ligger der cirka 100 km målsatte vandløb opstrøms Årslev Engsø. Her er der en løsning på vej, som kommunen selv finansierer med 4 mio. kroner.
Vestbirk Vandkraftværk ved Gudenå
Ved en fjernelse af spærringen åbnes der for fiskenes adgang til 180 km vandløb i den øvre del af Gudenå-systemet. Det vil have stor betydning for bestandene af bækørred i åen og søørred i Mossø.
Der er bevilget penge til en løsning i VP2, og Horsens Kommune har gang i processen, da pengene skal være sat i spil inden udgangen af 2023.
Der arbejdes med en løsning, hvor åen føres tilbage til sit oprindelige forløb, der i dag ligger på bunden af Bredvad Sø, mens Naldal Sø og Vestbirk Sø bevares.
Spærringerne i Ribe By giver store udfordringer
Ribe Å i Ribe By
Ribe Å er opstemmet midt i Ribe By, hvor der er store kulturhistoriske interesser på spil. Det er uden tvivl et af de vanskeligste steder at finde en løsning, men også et sted med meget stort potentiale, da der er lavet mange forbedrende tiltag i hele Ribe Å-systemet. Her i foråret er en bred gruppe af interessenter blevet enige om fælles anbefalinger, som nu er sendt til Esbjerg Kommune, og det er nu op til kommunen at finde en løsning.
St. Jyndevad Mølle ved Vidå
Spærringen ved St. Jyndevad Mølle afskærer fiskene fra de vigtigste gyde- og opvækstområder i Vidå-systemet. Aabenraa Kommune ønskede at opkøbe møllen, men blev overbudt af en anden, der ønskede at få vandindvindingstilladelse. Der er dog ingen udsigt til, at den bliver givet. Spærringen var allerede udpeget til løsning i forbindelse med VP2, og kommunen arbejder videre for at nå i mål.
Kullerup Sluse ved Vindinge Å
Kullerup Sluse ligger 10 km vest for Nyborg, og her er der gennem flere hundrede år ledt vand ind til voldgraven ved Nyborg Slot. Det er kun 20 % af vandet, der ledes til voldgraven, men alligevel har det været et stort problem for de udtrækkende fisk. Smolttabet anslås til mindst 50 %, og mange af de ørreder, der har overstået gydningen, ender også i voldgraven, hvor de dør i det sommervarme vand.
Tidligere løsninger med fisketrappe og omløbsstryg har ikke fungeret, da fiskene ikke kan finde vej over en overfaldskant. Samtidig har der været stærke kulturhistoriske interesser på spil.
Det ser dog ud til, at Nyborg Kommune har en løsning på vej, hvor der 5 km opstrøms Kullerup ledes vand ind i en kanal, der føres til voldgraven. Det vil gøre det muligt at fjerne den nuværende problematiske opstemning.
Brobyværk, Munkemose og Ejby ved Odense Å
Ved Odense Å er der skabt fuld passage ved Dalum Papirfabrik. Her fungerer passagen, mens der er problemer med de løsninger, der er lavet ved Brobyværk, Munkemose og Ejby. Alle tre steder er der lavet omløb, men den fulde opstemningshøjde er bevaret, og placeringen og fordelingen af vand til omløbsstrygene er problematisk for både op- og nedtrækkende fisk.
Ved Brobyværk og Ejby er det indstillet, at der skal ske en indsats i forbindelse med VP3, mens det ikke er tilfældet for opstemningen ved Munkemose, der ligger i Odense Midtby.
Maglemølle og Holløse Mølle ved Suså
Opstemningerne ved de to møller udgør de største hindringer for fri passage i Suså, og de er begge indstillet til indsats i forbindelse med VP3.
Slusegård Vandmølle ved Øle Å
Slusegård Vandmølle ved Øle Å på Bornholm udgør en væsentlig spærring for fiskene i et af øens største vandløb. Der er stærke kulturhistoriske interesser knyttet til møllen, og da selve møllen er fredet, har Slots- og Kulturstyrelsen skulle give grønt lys til en løsning.
Nu ser det imidlertidig ud til, at der er fundet en løsning, så allerede til september forventer Bornholms regionskommune at gå i gang med at lave et omløb ved Slusegård, og det samme er tilfældet ved en anden spærring længere opstrøms ved Ågård.
DSF kæmper for vilde vandløb
Den 22. juni afgiver Danmarks Sportsfiskerforbund høringssvar til Vandområdeplan 3. Planen beskriver bl.a. de indsatser, der skal ske i de danske vandløb indtil 2027.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil særligt fremhæve vigtigheden af at få løst udfordringerne med spærringer i vandløbene.
Bliv klogere i videoen og læs mere på www.sportsfiskeren.dk/vildevandløbnu
