Kysthjælper: Udplantet ålegræs er kommet godt fra start i Kalø Vig
Arkivfoto.
Kysthjælpers ny-udplantede ålegræs nord for Aarhus er i trivsel, og få måneder efter udplantning danner ålegræsset skjul for torskeyngel.
I sommeren 2022 deltog ca. 30 frivillige kysthjælpere i en prøveudplantning af ålegræs i Kalø Vig nord for Aarhus. Det lykkedes at udplante i alt 1350 ålegræsskud, som derefter blev overladt til sig selv og det omgivende havmiljø.
I efterårets løb har både frivillige og en studerende ført tilsyn med det ny-udplantede ålegræs, og de er enige om, at ålegræsset er i trivsel.
John Schmidt, frivillig i projekt Kysthjælper, har kigget til ålegræsset sammen med en kammerat, og de kunne konstatere, at det ny-udplantede ålegræs stadig var i live.
– Jeg tænkte bare: Ej, vores lille barn, det trives, vi krydser fingre for, at det overlever fremover, siger John Schmidt.
Han er både lystfisker og dykker og deltog selv i prøveudplantningen i sommer, hvor han var med til at montere ålegræsskud på søm og plante skuddene i havbunden.
– I de cirkler, hvor vi havde udplantet ålegræsset, var det stadig levende. Nogle steder så det dog lidt tyndt ud, måske fordi krabber havde spist af det, eller bølger havde slidt det. Men alt i alt trivedes ålegræsset, siger John Schmidt, der fortsat vil holde øje med det spæde ålegræs.
– Jeg kunne sagtens finde på at snorkle derude over ålegræsset i løbet af vinteren. Nu hvor jeg er med i projekt Kysthjælper, er der et meget konkret formål med at dykke, og det giver ekstra blod på tanden, siger han.
Foto: Gustav Skriver Frydensberg.
Torskeyngel i nyt ålegræs
Når man skal vurdere effekten af en udplantning, kan man undersøge forekomsten af fisk i udplantningsområdet sammenlignet med et område uden ålegræs. Den undersøgelse har ingeniørstuderende Gustav Skriver Frydensberg gennemført som et studieprojekt, og han konstaterer, at prøveudplantningen af ålegræs har haft en positiv effekt på forekomsten af torsk.
– Jeg skulle teste en måde at indsamle data på, som en anden studerende har udviklet. Jeg fiskede med tegner og ruser over fire dage både i det udplantede ålegræs og i et kontrolområde på næsten nøgen sandbund. Ved fiskeriet fangede jeg torskeyngel, ulk, skrubbe, sortkutling, havkarusse, tangnål, havørred, en savgylte og en hel masse krabber, fortæller Gustav Skriver Frydensberg, og fortsætter:
– Jeg fandt ud af, at torskeyngel foretrak det udplantede ålegræs frem for nøgen sandbund. Torsken var udelukkende i ålegræsset, og min konklusion er derfor, at udplantningen har virket – i hvert fald på torsken.
Kysthjælper – vi giver havet en hånd
Kysthjælper er et frivilligprojekt støttet af VELUX FONDEN. Projektet undersøger "best practise" for forbedringer af havnaturen gennemført af frivillige. Med henblik på at skabe en digital værktøjskasse for frivillige søger projektet svar på spørgsmål som:
• Hvordan udpeger man et område til naturforbedringer?
• Hvordan rekrutterer man et hold af frivillige?
• Hvordan udfører frivillige i praksis en udplantning af ålegræs eller udlægning af et mindre stenrev?
Kysthjælper er ledet af Danmarks Sportsfiskerforbund og samarbejder med både forskere og en række NGO’er om at forbedre levestederne i de kystnære havområder til gavn for biodiversiteten.
Kysthjælper er forankret fire steder i landet med lokale projekter i Aarhus Bugten, Assens, Horsens Fjord og Limfjorden.
Læs mere om Kysthjælper her
Kysthjælpere undersøger effekten af arbejdet
Det er meget positivt, men slet ikke overraskende, at det ny-udplantede ålegræs er blevet levested for torskeyngel, forklarer Erik Haar Nielsen, biolog og projektleder i Kysthjælper.
– Vi ved, at torsken har brug for skjul, og at naturtyper som ålegræs og stenrev er vigtige levesteder for torsk og særligt torskeyngel, som her kan gemme sig for større rovfisk. Studieprojektet her dokumenterer, at nyt ålegræs bliver leve- og skjulested for havets fisk inden for få måneder, og det bakker op om den viden, der allerede findes om effekten af nye ålegræsbede, siger han.
Under projektforløbet vil både studerende og frivillige undersøge effekten af Kysthjælpers restaureringsarbejde, så fremtidige projekter kan lære af Kysthjælpers erfaringer med naturforbedringer i havet.
– Det særlige ved Kysthjælpers monitering er, at metoderne bliver udviklet til at kunne gennemføres af frivillige uden en særlig faglig baggrund. I Kysthjælper bruger vi borgervidenskab, fordi det styrker de frivilliges ejerskab til projektet, at de kan følge det så tæt, siger Erik Haar Nielsen.
