Mange brugere af havet oplever kraftig algevækst
Odense Fjord er blandt de områder, hvor mængden af alger har været rigtig stor.
Foto: Peter Lillesø.
Allerede tidligt på sommeren stod det klart, at mængden af alger langs de danske kyster ville blive voldsom, og henover sommeren har Danmarks Sportsfiskerforbund fået mange henvendelser, der dokumenterer problemet. Lystfiskere, UV-jægere, dykkere og almindelige badegæster oplever alle det samme: Havet lider under mængden af alger som f.eks. fedtemøg.
De danske kystområder oplever i år en historisk stor opblomstring af alger, der stortrives som følge af en alt for rigelig tilførsel af næringsstoffer til havmiljøet.
Med kampagnen ”HJÆLP! Havet lider…” har Danmarks Sportsfiskerforbund sat fokus på sagen og opfordret alle, der færdes ved havet, til at hjælpe med at dokumentere problemerne. Vi vil gerne vise politikerne, hvor slemt det står til, og samtidig opfordre dem til at gribe til handling nu.
Mange oplever problemerne
Henover sommeren har vi fået tilbagemeldinger fra mange forskellige brugere af havet. Det er nemlig ikke kun lystfiskere, der kan se, at det står skidt til. Det gælder i lige så høj grad mange andre brugere af havet.
Her har vi samlet nogle af de meldinger, vi har modtaget.
Derfor ser vi øget algevækst
Forbundets biolog Kaare Manniche Ebert har fulgt udviklingen i algevæksten. Han ser denne sammenhæng:
– De danske farvande er generelt belastede af stor udvaskning af næringsstoffer fra land, som medfører algevækst og efterfølgende iltsvind. Det ser imidlertid ud til, at der er endnu flere alger i år – og at det kan komme til at betyde, at endnu større områder vil blive ramt af iltfattige forhold og i endnu længere tid. Det skyldes, at vi havde en meget våd februar måned. Regnen udvaskede næringsstoffer fra markerne, som via vandløbene endte i fjordene og havet. Forårsmånederne var samtidig meget solrige, og det giver gode vækstbetingelser for algerne i havet – og derfor ser vi netop nu fedtemøg og andre algetyper i et omfang ud over det normale.
Jens Helt fra Havsmag
Jens Helt har gennem de sidste fem år høstet blandt andet blæretang, som han bruger til forskellige gastronomiske formål gennem virksomheden Havsmag, og hans melding er helt klar: Han har aldrig set så meget fedtemøg som i år, og det har betydet, at han har haft svært ved at finde anvendeligt tang, da det simpelthen er smurt helt ind i fedtede alger.
Han henter normalt blæretangen langs kysterne på Langeland og i det sydfynske øhav, men her har det været stort set umuligt, mens det har været lidt bedre nordpå ved Fynshoved.
– Jeg er også UV-jæger og plejer at have kursister med på dykkerture ved Siø, hvor der er stor vandudskiftning og normalt masser af liv i blæretangsområderne, men også her står det skidt til i år. Vi ser slet ikke det normale antal ørreder inde på lavt vand, fortæller Jens Helt.
Lystfisker Thomas Teichert
Thomas Teichert færdes som lystfisker ved Flensborg Fjord, hvor han har set rigtig meget algevækst i år. Blæretangen langs land er fuldstændigt fedtet ind i alger, og han ser ingen småfisk eller rejer i vandet inde på det lave vand.
Længere ude på 2-4 meter vand ser der langt bedre ud, men kommer man ud på dybder over fire meter, er der helt dødt.
Algevækst og iltsvind sender dyr på flugt
Det er meget sandsynligt, at den store algevækst er årsagen til, at rejer og småfisk holder sig væk fra det lave vand. Der er to mulige konsekvenser af de store mængder alger, som kan sende krebsdyr og fisk på flugt. Det forklarer Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Når tangen bliver snasket ind i alger, er den ikke længere et godt skjulested for småfisk og krebsdyr, som derfor søger væk. Desuden kan de mange alger bidrage til iltsvind, allerede inden de er begyndt at rådne. Algerne respirerer om natten og forbruger dermed ilten i vandet, og det kan resultere i iltsvind i nattetimerne, siger han og tilføjer:
– Her sidst på sommeren vil der i nogle områder opstå iltsvind hele døgnet. Det sker, når algerne begynder at rådne.
Badegæst Hanne Skov
– Som vinterbader ved Skibelund Strand har jeg for første gang her i foråret observeret fedtemøg på stort set al den tang, der vokser på stedet. Da jeg af og til plukker lidt tang til at spise, har det også generet mig af den grund. Godt, hvis der kan gøres noget ved det, fortæller Hanne Skov til Sportsfiskeren.
Lystfisker Jørn Chemnitz
Jørn Chemnitz har fulgt tilstanden i Kolding Fjord og ved Lillebælt gennem hele foråret, og allerede i april kunne han konstatere fedtemøg i helt usædvanlige mængder. Når han sejlede i sin kajak, kunne han se, at det var et problem helt ud på 4-5 meters dybde.
I den første uge af maj observerede han liglagen på nogle af revlerne i Kolding Fjord. Liglagen er områder, der er belagt med hvide bakterier på grund af iltsvind, og dette er sidste stadie, inden livet på havbunden dør.
