Fiskene forsvinder

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Sportfiskerens tillæg Indblik nr. 4, 2020

I mere end 20 år har frivillige fritidsfiskere landet over sat de samme ruser og garn år efter år for derefter at optælle deres fangster og indrapportere dem til DTU Aqua. Projektet kaldes Nøglefiskerprojektet og er det eneste overvågningsprogram af de kystnære fiskebestande herhjemme.

Mads Christoffersen, der frem til 2021 var en af forskerne bag projektet, fortæller, hvordan fritidsfiskerne tilbage i 2002 igen og igen beklagede sig til DTU Aqua over færre og færre fangster i lokale områder, og hvordan det blev startskuddet til det omfattende citizen science-projekt.

– Det var fritidsfiskerne, der i sin tid klagede over, at der var færre fisk kystnært. Det ønskede vi et mere håndfast bevis for – og derfor oprettede vi det Nøglefiskerprogram, som i dag består af fritidsfiskere, der fisker over hele Danmark efter en standardiseret metode. Det vil sige, at alle får udleveret ens fiskeredskaber i form af garn og ruser. De fisker så med det samme grej nogle faste steder, og dermed har vi et fantastisk udgangspunkt for at indsamle og sammenligne data over flere år, fortæller Mads Christoffersen.

Ifølge ham er tilstanden for fiskebestandene et af de mest håndgribelige målepunkter, når det kommer til at vurdere miljøtilstanden i vores kystnære farvande.

– Flere af de fiskearter, vi måler på i Nøglefiskerrapporten, er langt oppe i fødekæden. Går de tilbage, er det som regel et udtryk for, at det generelt står dårligt til i vores havmiljø. Netop derfor er det så vigtigt at overvåge bestandene af eksempelvis torsk, fladfisk og andre bundlevende arter, der har nogle specifikke krav til opvækst-, leve- og gydeområder, siger Mads Christoffersen.

Og desværre tegner den seneste Nøglefiskerrapport, som bygger på data fra 2017-2019, et dystert billede.

Mangel på større individer
Flere af de arter, der er interessante for lystfiskere, ser ifølge nøglefiskerrapporten ud til at være i tilbagegang i næsten alle de kystnære områder, hvor der indsamles data fra. Og det er især manglen på større individer, der bekymrer Mads Christoffersen.

– Store torsk, altså torsk over mindstemålet, ser vi meget lave fangster af over hele landet. De er stort set helt væk. Og fangsterne af skrubber, som ellers er vores mest udbredte fisk, da den har evnen til både at trives i meget salt og meget ferskt vand, er også gået tilbage i alle de områder, vi samler data fra – på nær Roskilde Fjord, Isefjord og Sejrøbugten. Det er altså helt tydeligt, at det går den forkerte vej, og det har det gjort længe, siger Mads Christoffersen.

– Ser man eksempelvis på fritidsfiskernes samlede registreringer af skrubber, lå de i perioden 2014-2016 på i alt 17.000 stk. I perioden 2017- 2019 er der til sammenligning fanget 10.000 skrubber. Tallene er ikke fuldstændigt sammenlignelige, da der i de to perioder er små forskelle i antallet af fritidsfiskere, der har bidraget med fangstrapporter, og hvilke områder de har fisket i, men det er alligevel uomtvisteligt, at der er en markant tilbagegang, siger Mads Christoffersen.

Selv i Øresund, der normalt fremhæves som et unikt havområde, der har nydt godt af det over 80 år lange forbud mod fiskeri med trawl, viser nøglefiskernes rapporter ikke, at fiskebestandene skulle have det meget bedre.

– Vi kan ikke konkludere, at tilstanden for flere af de kystnære fiskearter er bedre i Øresund end i resten af landet. Men det skal dog også siges, at datagrundlaget fra dette område er meget spinkelt. Vi har simpelthen ikke nok nøglefiskere her.

Mens fangsttallene altså ser alarmerende ud for tilstanden blandt de større individer, så er mængden af yngel mange steder relativt høj.

– Det skyldes med al sandsynlighed, at ynglen kan klare højere vandtemperaturer i forhold til de store individer, som kan have sværere ved at tilpasse sig og derfor trækker væk fra de kystnære områder. Det gælder blandt andet torsk og rødspætter.