Kysthjælper: Frivillige skal overvåge effekten af naturforbedringer i havet
Med en gummibåd som base er det muligt for en frivillig at sætte ruser på lavt vand og dermed undersøge, hvordan Kysthjælpers arbejde bidrager til biodiversiteten.
Hvordan udvikler biodiversiteten sig i de kystnære havområder, hvor projekt Kysthjælper skaber bedre levesteder på havbunden? Det skal undersøges, og arbejdet kan gøres af frivillige ved hjælp af få redskaber og en simpel metode.
En nøgen sandbund ser fin ud for en badegæst, men den er ikke et godt levested for de fleste af havets fisk og smådyr, som har brug for føde og skjul. Med hjælp fra frivillige skaber projekt Kysthjælper bedre levesteder ved at udplante ålegræs og udlægge sten i kystnære havområder, men de frivillige kommer også til at spille en central rolle i arbejdet med at overvåge effekten af Kysthjælpers arbejde. De frivillige skal selv undersøge, hvordan livet i havet udvikler sig over tid efter udplantning af ålegræs eller etablering af et stenrev.
Kysthjælper – vi giver havet en hånd
Danmarks Sportsfiskerforbund er projektejer.
Projektet kører fra 2021 til 2025.
Kysthjælper har landsdækkende perspektiver, men vil blive lokalt forankret med fire pilotprojekter i Limfjorden, Århus Bugten, Horsens Fjord og ved Assens.
Projektet bistås af to følgegrupper:
Faglig støttegruppe:
Aarhus Universitet, DTU Aqua, Syddansk Universitet, Rambøll, COWI, Als Stenrev, Naturpark Lillebælt, Limfjordsrådet, Sund Vejle Fjord (Vejle kommune), Horsens Kommune, Aarhus Kommune, Assens Kommune og Danmarks Naturfredningsforening.
NGO-støttegruppe:
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Sportsdykkerforbund, Limfjordsmuseet, Danmarks Jægerforbund, Friluftsrådet og Dansk Fritidsfiskerforbund.
Projektet er finansieret af VELUX FONDEN.
Læs mere om Kysthjælper her
Waders og mod på at røre en fisk
Moniteringsarbejdet i Kysthjælper vil fungere som borgerdrevet forskning, hvor mennesker uden forskerbaggrund udfører videnskabelige undersøgelser. Det kræver, at metoden er gennemtestet på forhånd for at sikre, at de frivillige udfører undersøgelserne efter samme fremgangsmåde.
Kysthjælper har fået hjælp til at udvikle og teste metoden af Sissel Kolls Bertelsen, der studerer akvatisk teknologi ved DTU Aqua. I forbindelse med et eksamensprojekt har hun planlagt og testet en metode, som kan gentages af de fleste, der kan bevæge sig i et par waders og ikke er bange for at røre ved fisk og andre havdyr.
– Undersøgelsen handler om at finde ud af, hvor mange forskellige arter man kan finde i et bestemt kystområde. Det gjorde jeg ved at sætte seks dobbelte åleruser ud på lavt vand og lade dem stå over natten. Ved lavvande tømte jeg ruserne igen og lavede en optælling af de arter, der var endt i ruserne, fortæller Sissel Kolls Bertelsen.
– Man kunne tydeligt se forskel på, om rusen var sat over nøgen sandbund eller tang. Rusen indeholdt flere krabber i områder med nøgen sandbund og flere fisk i områder med tang og sten, siger hun.
Samme billede vil sandsynligvis gå igen, når frivillige i Kysthjælper skal bruge metoden til at overvåge, hvordan naturforbedringer ændrer sammensætningen af arter i det kystnære havmiljø.
– Ofte findes der få forskellige arter, men rigtig mange krabber på den nøgne sandbund, mens vi ser en større variation af fisk og smådyr i nærheden af stenrev og ålegræsbede, siger projektleder i Kysthjælper, Erik Haar Nielsen.
Samtidig med test af metoden til monitering har Sissel Kolls Bertelsen udviklet en simpel hjemmeside, der kan præsentere de indsamlede data, så de frivillige kan følge med i, hvordan biodiversiteten udvikler sig efter en naturforbedring gennemført af Kysthjælper.
En lille havørred var blandt de arter, der gik i rusen ved test af moniterings-metoden.
Små torsk gik i rusen ved Skæring Strand, hvor forsøget foregik.
Ålekvabbe var også blandt de arter, der blev fundet på det lave vand.
