Del 2: Bliv klogere på vandrådsrepræsentanternes vigtige arbejde
Samarbejdet med landbrugets repræsentanter er gået rigtig fint i mange vandråd, og fælles ekskursioner har i flere tilfældet været en øjenåbner for mange.
Danmarks Sportsfiskerforbund har haft repræsentanter i de 23 vandråd, der siden 2009 har arbejdet med de vandløbsindsatser, som Danmark er forpligtet til at nå i mål med i den kommende og sidste vandområdeplan. Sportsfiskeren har talt med fire af repræsentanterne, og her i den anden af to artikler kan du møde Niels Åge Skovbo og Torben Thinggaard.
Vi kæmper for Vilde vandløb!
EU's Vandrammedirektiv og de danske vandområdeplaner er afgørende for fremtidens forvaltning af de danske vandløb. Blandt andet fastsætter EU's Vandrammedirektiv fremtidens krav til tilstanden i vandløbene, som den danske Regering er forpligtet til at leve op til. Vandområdeplanerne er Danmarks nationale plan for at opnå målene om god økologisk tilstand i EU's Vandrammedirektiv.
Danmark er på vej ind i den tredje og sidste vandområdeplanperiode. Det betyder, at det nu er sidste chance for at leve op til EU-kravene.
Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder aktivt med at påvirke indholdet i planerne. Det gør vi blandt andet gennem de 23 regionale vandråd, der kommer med input til vandløbsindsatser over hele landet, gennem politisk lobbyarbejde og afslutningsvis med vores høringssvar til vandområdeplanerne.
Danmarks Sportsfiskerforbund afgiver høringssvar d. 22. juni 2022, og her slår vi på tre hovedbudskaber:
Farvel til spærringerne
En styrket vandløbsindsats
Skånsom vedligeholdelse
Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/vilde-vandløb-nu
Netop nu arbejder Danmarks Sportsfiskerforbunds 23 repræsentanter med at afgive deres høringssvar, hvor de vil pege på de vigtigste indsatser i Vandområdeplan 3 i det geografiske område, de repræsenterer.
Det er sidste del af et arbejde, der begyndte allerede i 2009 og i sidste ende skal føre frem til implementeringen af EU’s vandrammedirektiv i 2027.
Helt fra starten af processen har forbundet haft repræsentanter i alle 23 vandråd, og deres vigtige arbejde har været helt centralt for at sikre, at der er blevet peget på de nødvendige indsatser.
Sportsfiskeren har talt med fire af disse repræsentanter og fået dem til at fortælle om arbejdet. Her i den anden af to artikler kan du møde Niels Åge Skovbo, der har deltaget vandrådet ved Århus, og Torben Thinggaard, der har taget sig af to vandråd i Vestjylland.
Niels Åge Skovbo
Niels Åge Skovbo har repræsenteret Danmarks Sportsfiskerforbund i Vandområde Århus Bugt, som omfatter de vandløb, der afvander til Århus Bugt.
Hvorfor har du valgt at blive vandrådsrepræsentant?
– Forbundet spurgte, om jeg vil gå ind i arbejdet. Jeg tror, jeg stod højt på telefonlisten, fordi jeg i forvejen arbejde med vandløb og vandpleje i Århus-området.
Niels Åge Skovbo
Årgang 1963. Bosiddende i Århus. Fotograf.
Aktiv i vandplejegruppen Vandstjernerne.
Tidligere administrator i Facebookgruppen Bevar de forhadte vandløb.
Fisker blandt andet på kysten efter ørred og i søerne efter gedder, men allerhelst i åen med tørflue.
Hvordan er arbejdet i dit vandområde/vandområder forløbet?
– Jeg har været med i alle tre vandråd, og det har været et meget omfattende arbejde med mange møder og meget læsestof. Der var mange ting, man skulle sætte sig ind i som for eksempel brug af GIS-kort og faunaklasser.
Det gik fint fra starten, og vi kunne sætte os ned og tale lige ud af posen med dem, der havde nogle helt andre interesser, men det der især hjalp var, at folkene fra Århus Kommune tog os med ud på ekskursion, hvor vi sammen fik set på nogle vandløb. På turen blev der elfisket. Det var virkelig en øjenåbner, og vi fik en fælles forståelse af tingene.
Samtidig fortalte landmændene også, hvad det betød for dem i manglende høstudbytte, når der stod vand på mankerne, så vi fik også en forståelse for deres situation.
Resultatet blev, at vi fik respekt for hinanden og kunne tale sammen. Jeg bruger altid den strategi at sætte mig blandt dem, jeg skal overbevise og ikke på den modsatte side af bordet. Resultatet blev i den sidste ende, at vi opnående fuld enighed, og der var ikke brug for en eneste mindretalsudtalelse. I nogle situationer var der selvfølgelig tale om ”give and take”, og nogle ting sørgede vi for at få klappet af på forhånd, så det ikke blev konfliktstof.
Århus Kommune skal have stor ros for deres rolle som sekretariatskommune, og også stor ros til Danmarks Sportsfiskerforbund og de dygtige og engagerede folk på sekretariatet. Der er ingen tvivl om, at lystfiskerne klart var de deltagere, der var bedst forberedt og var mest inde i tingene, og det er mit klare indtryk, at det har været gældende i alle vandråd over hele landet.
Hvad har du haft mest fokus på i den tredje vandområdeplan?
– Vores fokus har været på at få gennemført nogle af de mere krævende indsatser. Når vandrådsarbejdet er overstået, kan vi godt selv gå videre med udlægning af grus og sten, så her og nu handler det mere om at få fjernet rørlagte strækninger, sikre faunapassage og genslynge kanaliserede strækninger.
Vi kigger også meget på, hvor der er størst potentiale, og prioriterer indsatserne der.
Udplantning af vandranunkel har været et af de tiltag, der har været anvendt i området ved Århus.
Foto: Niels Åge Skovbo
Hvad ser du som den største udfordring i dit område?
– Århus-området er præget af stærk urbanisering. Her er tætbefolket og mange veje og andre befæstede arealer.
Det betyder, at vi får det, vi kalder yoyo-vandløb, hvor det svinger mellem meget kraftig vandføring, når det har regnet, til meget lav vandføring i tørre perioder.
Det betyder også, at der tilføres sand til vandløbene og det samme sker fra drænene.
Kan du se en stor forskel på vandløbenes tilstand, siden du startede som repræsentant?
– Ja, man kan klart se en forskel, og alle tiltagene har gavnet, men det er samtidig klart, at det er EU, der rent ud sagt har reddet vores røv. Jeg er derimod ikke imponeret af indsatsen fra Miljøstyrelsen og staten, for de har været alt for villige til at skrue ned for målsætningerne om fisk i vandløbene, i mange tilfælde med den begrundelse, at der manglede data for de enkelte vandløb.
De data ville ikke være svære at fremskaffe, men man har med et pennestrøg fjernet målsætningen om fisk, så her i området har vi påklaget afgørelserne for ni vandløb.
Vi har heldigvis oplevet, at Århus Kommune har bakket op og har haft et ønske om at få bedre naturindhold. Det har desværre knebet mere i nogle af de mindre kommuner, hvor medarbejderne har mange forskellige opgaver og ikke nødvendigvis er særlig kompetente på lige netop vandløb.
Har det været indsatsen værd?
– Ja, jeg synes, det har været besværet værd, og jeg er glad for de relationer, jeg har fået til folk fra de andre organisationer inklusive landbruget. Det har været hyggeligt, og vi fandt en fælles forståelse.
Vandråd og vandplanområder
Efter planen skal Danmark være i mål med EU's vandrammedirektiv i 2027, hvor der som minimum skal være god økologisk tilstand i de vandområder, der er omfattet af direktivet.
Direktivet udkom i 2000, og for at få det implementeret blev der fastlagt tre vandplanperioder, hvor forskellige indsatser skulle bringe Danmark tættere på målet. Den første vandområdeplan løb fra 2009 til 2015, den næste fra 2015 til 2021, og nu arbejdes der med den tredje og sidste frem mod 2027.
For at fremme arbejdet og sikre lokal indflydelse på beslutningerne blev der i Danmark nedsat 23 vandråd, der hver skulle tage sig af et geografisk område. For eksempel skulle vandrådet for Vadehavet beskæftige sig med de vandløb, der afvander til Vadehavet.
I Jylland blev der arbejdet i 11 vandplanområder, Fyn var opdelt i fire områder, mens der var seks områder på Sjælland. Bornholm fik sit eget område, og endelig var der et vandplanområde, der dækkede grænselandet ved Vidå og Kruså.
Vandrådene blev sammensat af repræsentanter fra dels landbrug og skovbrug og dels en række grønne organisationer. Blandt de sidste var Danmarks Sportsfiskerforbund, der har haft repræsentanter i alle vandråd gennem alle tre planperioder.
Vandrådenes opgave var i første omgang at indstille, hvilke vandløb, der skulle være omfattet af vandrammedirektivets målsætninger, mens den i de næste omgange har været at pege på indsatsområder i de enkelte vandplanområder.
Torben Thinggaard
Hvorfor har du valgt at blive vandrådsrepræsentant?
– Jeg var i forvejen Danmarks Sportsfiskerforbunds Natur- og Miljøteamleder for vandoplandene til henholdsvis Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord, så da forbundet spurgte, blev vi enige om, at jeg skulle varetage opgaverne. Det handler jo meget om lokalkendskab, og jeg kender blandt andet både Skjern Å og Storå-systemerne indgående.
Hvordan er arbejdet i dine vandområder forløbet?
– Det er generelt gået fint, og vi er endt med at blive enige om vandområderne i begge vandråd. Man får selvfølgelig ikke alle sine ønsker igennem, for det er svært at komme i mål, hvis man er kompromisløs.
Det har været vigtigt i processen at understrege, at implementeringen af vandrammedirektivet er en bunden opgave. Også i forhold til den fælles forståelse af de overordnede rammer har flere af vandrådsmedlemmerne været rigtig gode, ikke mindst repræsentanten fra Landbrug og Fødevarer.
Da først rammen var sat, gik det ret smertefrit. De få indsatser, vi har sagt farvel til, er ikke nogen, der holder mig vågen om natten.
Det er også gået fint med at udpege indsatsområder, hvor vi ikke mindst har haft fokus på de større projekter, som spærringsfjernelser, men der har dog langt fra været penge nok til at komme hele vejen rundt. Jeg synes imidlertid, vi har opnået det bedst mulige resultat indenfor den ramme, der har været til rådighed.
Torben Thinggaard
Årgang 1974. Bosiddende i Timring.
Arbejder til daglig med vandløb på konsulentbasis.
Aktiv i vandplejegruppen Stenbiderne.
Medlem af forretningsudvalget og vandplejeudvalget i Sammenslutningen ved Storå.
Formand for vandplejeudvalget i Skjern Å Sammenslutningen.
Miljø- og Naturteamleder for vandoplandene til Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord for Danmarks Sportsfiskerforbund.
Fisker mest i åerne efter havørred og laks, men tager også på kysten. Desuden ture efter blandt andet gedde og pighvar.
Hvad har du haft mest fokus på i den tredje vandområdeplan?
– I forhold til vandoplandet til Nissum Fjord fik vi fra starten meldt ud, at vi ikke måtte kigge på spærringen ved Vandkraftsøen i Holstebro, da den skulle behandles i andet regi. Til gengæld har vi peget på spærringen i Vegen Å ved Munkbro. I forhold til vandoplandet til Ringkøbing Fjord har vi peget på andre væsentlige spærringer i den kommende planperiode. Det drejer sig om elværket ved Juellingholm ved Omme Å, ”Forvirringen” ved Rind Å. Desuden er spærringen ved MES-sø udpeget til at skulle fjernes i 2. planperiode.
Fjernelse af spærringer er ofte en forudsætning for at opnå målopfyldelse. Det er et forhold, som alle har skullet forstå og forholde sig til.
Jeg har haft fokus på at styrke det gode samarbejde og få alle med på vognen. Nu gælder det så bare om at holde alle til ilden og spille ind med de rigtige understregninger i høringsfasen.
Hvad ser du som den største udfordring i dit område?
– Den første store udfordring har været at få alle til at forholde sig til de lovbundne rammer. Altså at det handler om en bunden opgave, og at vandrammedirektivet skal implementeres.
Det var også en udfordring at få alle til at se det fulde perspektiv i at få fjernet spærringer.
– Kan du se en stor forskel på vandløbenes tilstand, siden du startede som repræsentant?
– Ja, der er en enorm forskel, der hvor der sker indsatser. Der er nemt at aflæse på blandt andet DTU Aquas ørredkort, hvor farverne ændrer sig fra rød til de gode farver grøn og blå, der betyder god eller høj økologisk tilstand, når indsatserne er gennemført.
Når der bliver fjernet en spærring og åbnet for fiskenes adgang, indtager de gydepladserne lige med det samme, og der er en umiddelbar og tydelig effekt. Det gælder også steder, hvor der har været spærret for adgang i flere hundrede år.
Har det været indsatsen værd?
– Ja, det har været besværet værd. Samarbejdet har fungeret langt over forventning, og jeg taler stadig med folk fra vandrådene, og vi kan hjælpe hinanden.
Jeg håber derfor, at vi får mulighed for at fortsætte samarbejdet i en form for vandråd, når den nuværende proces er slut.
