Del 1: Bliv klogere på vandrådsrepræsentanternes vigtige arbejde
Netop nu afgiver de 23 forbundsrepræsentanter høringssvar til Vandområdeplan 3 og bidrager dermed til, at vi får en bedre tilstand i vores vandløb.
Danmarks Sportsfiskerforbund har haft repræsentanter i de 23 vandråd, der siden 2015 har arbejdet med de vandløbsindsatser, som Danmark er forpligtet til at nå i mål med i den kommende og sidste vandområdeplan. Sportsfiskeren har talt med fire af repræsentanterne, og her i den første af to artikler kan du møde Per Christensen og Søren Rygaard Lenschow.
Vi kæmper for Vilde vandløb!
EU's Vandrammedirektiv og de danske vandområdeplaner er afgørende for fremtidens forvaltning af de danske vandløb. Blandt andet fastsætter EU's Vandrammedirektiv fremtidens krav til tilstanden i vandløbene, som den danske Regering er forpligtet til at leve op til. Vandområdeplanerne er Danmarks nationale plan for at opnå målene om god økologisk tilstand i EU's Vandrammedirektiv.
Danmark er på vej ind i den tredje og sidste vandområdeplanperiode. Det betyder, at det nu er sidste chance for at leve op til EU-kravene.
Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder aktivt med at påvirke indholdet i planerne. Det gør vi blandt andet gennem de 23 regionale vandråd, der kommer med input til vandløbsindsatser over hele landet, gennem politisk lobbyarbejde og afslutningsvis med vores høringssvar til vandområdeplanerne.
Danmarks Sportsfiskerforbund afgiver høringssvar d. 22. juni 2022, og her slår vi på tre hovedbudskaber:
Farvel til spærringerne
En styrket vandløbsindsats
Skånsom vedligeholdelse
Læs mere på www.sportsfiskeren.dk/vilde-vandløb-nu
Netop nu arbejder Danmarks Sportsfiskerforbunds 23 repræsentanter med at afgive deres høringssvar, hvor de vil pege på de vigtigste indsatser i Vandområdeplan 3 i det geografiske område, de repræsenterer.
Det er sidste del af et arbejde, der begyndte allerede i 2015 og i sidste ende skal føre frem til implementeringen af EU’s vandrammedirektiv i 2027.
Helt fra starten af processen har forbundet haft repræsentanter i alle 23 vandråd, og deres vigtige arbejde har været helt centralt for at sikre, at der er blevet peget på de nødvendige indsatser.
Sportsfiskeren har talt med fire af disse repræsentanter og fået dem til at fortælle om arbejdet. Her i den første af to artikler kan du møde Per Christensen, der har deltaget i to vandråd på Sjælland, og Søren Rygaard Lenschow, der har taget sig af Vadehavsområdet.
Per Christensen
Per Christensen har repræsenteret Danmarks Sportsfiskerforbund i Vandområde Kalundborg, der omfatter det vestlige Sjælland og i Vandområde Smålandsfarvandet, der dækker Sydsjælland.
Hvorfor har du valgt at blive vandrådsrepræsentant?
– Jeg gik ind i arbejdet, fordi det ganske enkelt var nødvendigt. Der er ikke så mange varer på hylderne, når der skal findes folk til den slags arbejde, der både kræver masser af tid og noget viden på området. Men fiskevandene har jo brug for hjælp, så jeg valgte at gå ind i arbejdet. Som forbundets lokale Natur- og Miljøkoordinator var det jo også helt naturligt, at jeg blev mobiliseret.
Per Christensen
68 år og folkepensionist. Bosiddende i Slagelse.
Danmarks Sportsfiskerforbunds repræsentant i Vandråd 2.1 Kalundborg og UFV’s repræsentant i Vandråd 2.5 for Smålandsfarvandet.
Natur- og Miljøkoordinator for Danmarks Sportsfiskerforbund på Nordvestsjælland.
Aktiv i Udsætningssammenslutningen UFV95 og i Korsør Lystfiskerforening.
Deltager i Vandsynsråd i Slagelse Kommune og i arbejdsgruppe omkring Åmose Å.
Fisker både sø, kyst og hav. Fisker efter laks i Norge om sommeren.
Hvordan er arbejdet i dine vandområder forløbet?
– Jeg har været involveret i to våndråd, og forløbet har slet ikke været det samme.
I vandrådet for Kalundborg, der dækker Nordvestsjælland, kom vi hurtigt på sporet og fik opbygget den helt nødvendige tillid til hinanden. Det er meget lettere, når man stoler på hinanden, og vi blev også hurtigt enige om, hvad opgaven gik ud på. I den sidste ende var vi enige om alt, og der kom ikke en eneste mindretalsudtalelse.
Vi fik lavet et fælles arbejdsdokument, hvor der var angivet nogle kriterier, som vi gik ud fra, når vi skulle vurdere de enkelte vandløb. Det var blandt andet forhold som faldforhold, det fysiske Indeks og slyngningsgrad, vi så på. Ud fra det lavede vi vores indstilling til de fire kommuner, som området dækker. Vi pegede ikke på vandløb, som skulle ud af vandplanerne, for den opgave ligger i sidste ende hos Miljøministeriet.
I forløbet blev der opbygget rigtig god tillid, og det var kendetegnende, at mange af møderne blev holdt hjemme hos landmændene. Det har betydet, at jeg har en rigtig god kontakt til dem i dag, og vi kan ringe sammen, hvis der er problemer omkring vandløb her i Vestsjælland.
I vandrådet for Smålandsfarvandet gik det mindre godt, fordi der efter min mening ikke var afsat tid nok til opgaven. Vi fik derfor ikke skabt en fælles forståelse for opgaven, og i sidste ende måtte jeg skrive 99 mindretalsudtalelser.
Hvad har du haft mest fokus på i den tredje vandområdeplan?
– I arbejdet omkring VP3 blev der nedsat et kommunalt vandråd for Næstved Kommune, hvor de fleste vandløb findes i det sydsjællandske område. Her mødes vi to lystfiskere med 14 landmænd, så der var fra starten ubalance og udfordringer.
Men vi fik talt ud og fik opbygget tillid. Det betød, at der var enighed om at indstille, at der bliver lavet en indsats ved Maglemølle, der er den største spærring i Suså.
I første omgang lykkedes det ikke at blive enige om en indsats ved Holløse Mølle, der er den andenstørste spærring i Suså.
Det var ærgerligt, fordi det er vigtigt for at få indfriet det store potentiale, der er i Suså, så jeg tog en dag op for at se på forholdene. Problemet er, at det nuværende stryg er for kort og faldet for stort. Jeg fik så den ide, at det kunne lade sig gøre at forlænge stryget ved at lave en snoet rende inde i det eksisterende stryg. Det nævnte jeg på vandrådets næste møde og skitserede det på en tavle.
De deltagende landmænd købte straks ideen og spurgte, hvorfor jeg dog ikke havde sagt det noget før. Men jeg havde jo først fået ideen ved besøget på stedet.
På det sidste møde foreslog landbruget selv løsningen, og der var enighed om at få det ind som en ekstra indsats i vandplanen. Det var en stor lettelse, og jeg græd lidt på hjemturen over, at det var lykkedes at få det i hus.
Hvad ser du som den største udfordring i dit område?
– På Vestsjælland var der en særlig udfordring med at få lavet nogle ordentlige løsninger ved Tude Å. Kommunen ønskede at lave indsatser oppe i vandløbssystemet, der skulle kompensere for det smolttab, der var udsigt til i forbindelse med det store projekt tæt på mundingen. Der var dog kun vedtaget projekter for 1,7 mio. kroner, så vi foreslog en række ekstra indsatser, og det lykkedes at få hævet beløbet til 10 mio. kroner.
På Sydsjælland er det helt klart de store spærringer i Suså ved Maglemølle og Holløse Mølle, der er de største udfordringer, og hvis alt går vel, kommer der løsninger de to steder i løbet af den kommende vandplanperiode frem mod 2027.
Kan du se en stor forskel på vandløbenes tilstand, siden du startede som repræsentant?
– Ja, jeg kan godt se forskel, og der er også sket fremskridt, men der er simpelthen brug for, at tempoet bliver sat op, så der bliver gennemført nogle flere af de indsatser, der er blevet vedtaget.
Det, der tager længst tid og kræver den største indsats fra kommunerne, er aftalerne med de enkelte lodsejere.
Har det været indsatsen værd?
– Jeg har brugt rigtig meget tid på det, og det har tit været konfliktfyldt. Det har på mange måder været mere belastende end mit arbejde, hvor jeg havde ansvar for datadelen til store og dyre trykkerimaskiner, og det har ikke altid været let at sove om natten. Men vandrådsarbejdet har jo været en opgave, der bare skulle klares, og jeg håber, at udbyttet kommer hen ad vejen, for det er et langt sejt træk, der skal til.
Vandråd og vandplanområder
Efter planen skal Danmark være i mål med EU's vandrammedirektiv i 2027, hvor der som minimum skal være god økologisk tilstand i de vandområder, der er omfattet af direktivet.
Direktivet udkom i 2000, og for at få det implementeret blev der fastlagt tre vandplanperioder, hvor forskellige indsatser skulle bringe Danmark tættere på målet. Den første vandområdeplan løb fra 2009 til 2015, den næste fra 2015 til 2021, og nu arbejdes der med den tredje og sidste frem mod 2027.
For at fremme arbejdet og sikre lokal indflydelse på beslutningerne blev der i Danmark nedsat 23 vandråd, der hver skulle tage sig af et geografisk område. For eksempel skulle vandrådet for Vadehavet beskæftige sig med de vandløb, der afvander til Vadehavet.
I Jylland blev der arbejdet i 11 vandplanområder, Fyn var opdelt i fire områder, mens der var seks områder på Sjælland. Bornholm fik sit eget område, og endelig var der et vandplanområde, der dækkede grænselandet ved Vidå og Kruså.
Vandrådene blev sammensat af repræsentanter fra dels landbrug og skovbrug og dels en række grønne organisationer. Blandt de sidste var Danmarks Sportsfiskerforbund, der har haft repræsentanter i alle vandråd gennem alle tre planperioder.
Vandrådenes opgave var i første omgang at indstille, hvilke vandløb, der skulle være omfattet af vandrammedirektivets målsætninger, mens den i de næste omgange har været at pege på indsatsområder i de enkelte vandplanområder.
Søren Rygaard Lenschow
Søren Rygaard Lenschow har repræsenteret Danmarks Sportsfiskerforbund i Vandområde Vadehavet, der dækker de vandløb, der afvander til Vadehavet.
Hvorfor har du valgt at blive vandrådsrepræsentant?
– Jeg valgte at stille op, fordi jeg var blevet sur. Sur fordi regering og folketing gennemførte Landbrugspakken. Landbrugspakken indeholdt flere gode ting, men desværre også et par rigtig dårlige elementer, som mere udledning af næringsstoffer til vandløb og vores havmiljø, samt at man ville udtage en betydelige del af vandløbene fra EU’s vandplaner – de såkaldte ”FORHADTE VANDLØB”, som de blev omtalt i Miljøministerens pressemeddelelse.
Det var et lærebogseksempel på, hvordan ministerens ”spin” går helt galt. Måske Eva Kjær Hansen blev populær ved landmænd og lodsejere, men hun fik også fornærmet en masse borgere med interesse for natur, lystfiskeri m.v., som tog kampen op med regering og ministeren, og det var blandt andet dette pres, som medførte, at Eva Kjær Hansen måtte gå af som Miljø- og Fødevareminister.
Jeg blev selv ramt på min opfattelse af, at Danmark var et land, som ville have fremgang for natur og miljø. Hele mit liv havde der været en positiv udvikling og efter knap 50 år med fremgang, ville man nu indføre love og regler, som ville medføre en tilbagegang for natur og miljø.
Modstanden medførte, at man nedsatte vandrådet i 2017, hvor man skulle samarbejde om at udtage vandløb fra EU’s vandplaner. Med en karriere som ”professionel kratlusker” (miljøingeniør), mente jeg, at jeg havde noget at bidrage med ud fra at ”viden forpligter”, og jeg tilbød DSF, at jeg gerne ville stille op som repræsentant i vandråd.
Søren Rygaard Lenschow
Født 1971. Bosiddende i Askov.
Arbejder som miljøingeniør i NIRAS primært med jord- og grundvandsforurening.
Natur- og miljøkoordinator i Danmarks Sportsfiskerforbund dækkende oplandet til Vadehavet fra Varde Å i nord til Vidå i syd.
Repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund i Vandrådet for Vadehavet.
Medlem af Grønt Råd i Esbjerg Kommune.
Medlem af Kongeå komitéens følgegruppe.
Har i mere end 30 år været instruktør i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Fiskemæssigt dyrker Søren gerne forskellige fiskeformer fra let tørfluefiskeri til havfiskeri. Det bliver dog primært til kystfiskeri efter havørred i Lillebælt, ørred og stalling i de lokale åer samt havørred og laksefiskeri i Danmark og Norge.
Hvordan er arbejdet i dit vandområde forløbet?
– I 2017 gik arbejdet i vandrådet meget dårligt. Opgaven gik på, at vandrådet skulle gennemgå de mindre vandløb med et opland under 10 km2 og i fællesskab udpege vandløb, som skulle udgå eller forblive af EU-vandplanerne.
Der var meget på spil for landbrugets repræsentanter, som havde lobbyet for at få vandløb ud af vandplanerne. Vi, der repræsenterede de grønne organisationer, var selvfølgelig bekymrede for udfaldet. Landbruget ville gerne samarbejde om dette, og det var også min indstilling, at vi skulle samarbejde.
Vi oplevede dog, at vores modpart løb fra indgående aftaler, og der var et splittet vandråd, der med en stemme i forskel - i landbrugets favør - anbefalede, at en lang række mindre vandløb skulle udgå af vandplanerne. Hvis jeg havde været sur inden, var jeg blot blevet endnu mere sur.
Flere steder valgte kommunerne dog ikke at følge disse anbefalinger, blandt andet i Esbjerg og Varde Kommune, hvor der ikke var politiske flertal for og fokus på at udtage vandløb, og i stedet ville politikerne have mere og bedre natur.
Heldigvis valgte miljøministeriet og ministeren at medtage størstedelen af de mindre vandløb i vandplanerne. Det giver god mening, da disse vandløb potentielt er fiskenes gydepladser og vuggestuer og desuden levested for en række andre sårbare planter og dyr.
I det seneste vandråd 2019/2020 er arbejdet derimod gået rigtigt godt. Dels var der sket en delvis udskiftning af vandrådets medlemmer, så vi kunne starte på en frisk, og dels var opgaven mere positiv. Vi har skullet pege på indsatser for den kommende vandplanperiode. Kun en enkelt repræsentant fra Bæredygtigt Landbrug har ikke kunne tilslutte sig vandrådets fælles anbefalinger. Jeg er heldigvis ikke sur længere.
Spærringerne i Ribe by har givet særlige udfordringer.
Hvad har du haft mest fokus på i den tredje vandområdeplan?
– Det har været fokus på at finde fælles retningslinjer for indsatser og virkemidler som for eksempel fjernelse af spærringer, udlægning af grus, etablering af okkerrenseanlæg mv. Vi har drøftet, hvor det giver bedst mening at lave indsatserne og hvilke virkemidler der kan anvendes og hvornår. Vi har også set på, hvor der vil være konflikter med erhvervsmæssige interesser. For eksempel var vi enige om, at blotlægning af rørlagte vandløb primært skal ske i natur- eller ekstensivt drevne arealer. Endvidere anbefalede vi at inddrage lodsejere tidligt i projekterne.
Desuden har vi skulle pege på øvrige indsatser. Her har vi fået sat spærringerne ved Ribe By på Vandrådets indstilling som ”øvrige indsatser”. Denne indstilling er blevet ”blåstemplet” af Esbjerg Kommune og staten, og spærringerne ved Ribe By er derfor en del af den 3. vandplansperiode.
Der er senest nedsat et lokalt udvalg, som er kommet med fælles anbefalinger vedrørende løsninger i Ribe By. Jeg er stolt over at bo og repræsentere en region, hvor man kan nå frem til løsninger i enighed.
Hvad ser du som den største udfordring i dit område?
- I vandområdet for Vadehavet er det store udfordringer med okker og sandvandring i vandløbene. Der er flere områder, hvor fortidens dræninger har medført okkerforurening med vandløb uden meget liv.
Hævning af vandspejl og etablering af okkerenseanlæg kan være med til at løse problemerne, så okkerenseanlæg er et prioriteret virkemiddel og nogle steder en nødvendighed, hvis der skal komme effekt ud af andre tiltag, som at fjerne spærringer, lave gydebanker mv.
Sandvandring og meget lidt fald på faldløbene er en anden stor udfordring. Her kan sandfang være en del af løsningen.
Gørklint dambrug ved Holsted Å er et af de steder, hvor der udsigt til at spærringen forsvinder.
Kan du se en stor forskel på vandløbenes tilstand, siden du startede som repræsentant?
– Ja, bestemt! Vi har fået fjernet en række spærringer bland andet ved Varde Å og ved Sneum/Holsted å, hvor de sidste spærringer fjernes i den kommende tid. Ved Brede Å er der etableret nye gydebanker i hovedløbet. Her lokalt ved Kongeåen har vi fået fjernet spærringen ved Jedsted Mølle, som spærrede åen få kilometer fra udløbet i Vadehavet. Der har medført, at laks og havørreder nu trækker langt op i vandløbet. De sidste vintre har jeg kunnet se laksene gyde på flere af åens store stryg.
Vi mangler den sidste store spærring ved Vejen Å, som Vejen Kommune nu er i gang med at fjerne. Jeg ser bestemt positivt på fremtiden. Det er vigtigt at formidle de positive ting og få gjort lodsejerne og deres organisationer opmærksomme på denne fremgang, så de kan se at indsatsen betyder noget og virker.
Der er dog også udfordringer med blandt andet forureninger fra rensningsanlæg, biogasanlæg og landbrug. Vi oplevede sidste vinter flere grimme forurening med ildelugtende vand og lammehaler i vandløbene. Lammehaler kommer, når der udledes iltforbrugende stof i vandløbene. Vi gør kommunerne opmærksomme på dette, og min lokale kommune - Vejen Kommune - har nu sat problemerne på den politiske dagsorden med en særlig indsats ved tilsyn mv. Det er positivt at blive hørt, og at myndighederne laver en forebyggende indsats.
Har det været indsatsen værd?
– Min indsats i vandråd og forbundets miljøarbejde kommer ikke af ingenting. Vi har et godt netværk af frivillige i de lokale foreninger, som kender og holder øje med de lokale vandløb. Denne lokalviden er meget vigtig. Desuden samarbejder vi med andre grønne organisationer og kommunerne. Min deltagelse i vandråd og andet lignende arbejde, har desuden givet et netværk til politikere og landbrugets organisationer. Det er godt at kende og respektere modpartens synspunkter.
