Video dokumenterer tykt lag slam under muslingefarm i Limfjorden
Muslingeanlægget i videoen er en såkaldt smartfarm, hvor muslinger dyrkes på store net i vandsøjlen, der er fæstnet til lange plastikrør på havoverfladen.
Videooptagelser fra en muslingefarm i Limfjorden viser et flere meter tykt slamlag, som er ophobet under anlægget og kan forurene havmiljøet. Det bekymrer Danmarks Sportsfiskerforbund, at den kommende havplan vil reservere store kystnære havområder til nye muslingefarme uden den nødvendige viden om lokale påvirkninger af havmiljøet.
Produktion af muslinger er udnævnt som en mulig løsning på problemet med udledninger af næringsstoffer til havet, fordi muslinger optager næringsstoffer fra havmiljøet. Men muslinge-løsningen risikerer at skabe et nyt problem.
80 % af den energi, som en musling indtager, ender som afføring i havet, og når et unaturligt stort antal muslinger har afføring i et begrænset havområde, kan der ophobes store mængder slam, som forurener havmiljøet. I værste fald vil det kvæle alt liv i området, så både fisk, dyr og planter forsvinder.
Det viser filmoptagelserne fra muslingefarmen
Filmen er optaget af Kennet Brask efter aftale med ejeren af en smartfarm i Limfjorden nord for Hvalpsund og lige syd for Rotholmene. På en smartfarm dyrkes muslingerne på store net i vandsøjlen, der er fastgjort til et system af lange plastikrør på havoverfladen.
Dykkene udføres den 4. juli 2021 i området ud for Sundsøre: Under smartfarmen, i udkanten af den samme smartfarm og på et referenceområde cirka 1 km nordvest for smartfarmen.
Dyk 1 (tidskode 1:16-1:53)
Der dykkes ned under muslingeanlægget på 8 meters dybde. Målepinden placeres, så den rører fjordbunden under slamlaget. Når svævet (slam, der hvirvles op) har lagt sig, placeres den gennemsigtige og forskydelige plastikskive på målepinden, så den flugter med slamlagets top. Herved måles slamlagets tykkelse. Pinden med skiven bliver bragt op til båden, hvor slamlaget fastslås. Det bliver målt til 2,5 m.
Dyk 2 (tidskode 1:54-2.30)
Proceduren gentages nu i udkanten af anlægget for at se, om slamlaget der er mindre. Det vil i givet fald være et stærkt indicium på, at slammet stammer fra muslingeanlægget. Slamlaget måles der til at være 1,65 m. Det tyder på, at slamlaget må stamme fra muslingerne. Det ses meget tydeligt, hvor diffust/vandigt slammet er.
Dyk 3 (tidskode 2:31-3:14)
Det sidste dyk udføres cirka 1 km nordvest for muslingefarmen med henblik på at dokumentere, om der også ligger slam der. Hvis det er tilfældet, så kan det ikke nødvendigvis konkluderes, at slamlaget ved anlægget er fra muslingernes afføring. Videoen viser, at der her er ren sandbund. Det tyder på, at slamlaget under muslingeanlægget stammer fra produktionen af muslinger.
Bemærk også, at vandet er meget uklart, der er ingen tangplanter eller ålegræs. Det indicerer, at selv om der ikke ligger slam fra muslingeanlægget på lokaliteten, så er vandet i området ikke så klart, at der kan etablere sig ålegræs eller tang. Det er jo ellers et af argumenterne for at etablere muslingefarme – at de renser vandet lokalt.
Danmarks Sportsfiskerforbund har fået adgang til videooptagelser fra et muslingeanlæg i Limfjorden, der viser et flere meter tykt slamlag under anlægget. Med en målepind har dykkeren vist, at havbunden er dækket af 2,5 meter slam nede under anlægget.
– Optagelserne dokumenterer, at der kan ske stor ophobning af næringsstoffer under et muslingeanlæg. Det er meget bekymrende, for vi mangler stadig en tilbundsgående viden om konsekvenserne for havmiljøet, siger Lars Brinch Thygesen, natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Slamlaget under et muslingeanlæg kan føre til øget iltsvind lokalt, og hvis anlægget ligger i strømfyldt farvand, kan forureningen også ryge ind i en vig og være med til at skabe iltsvind der, siger han.
Havplan vil åbne for flere muslingeanlæg
I juli 2021 indførte minister for fødevarer, fiskeri og landbrug, Rasmus Prehn, et midlertidigt stop for nye ansøgninger til opdræt af muslinger og østers i vandsøjlen. Begrundelsen var, at der mangler viden om, hvordan det påvirker havmiljøet at have en stor koncentration af muslinger samlet, som giver restaffald på havbunden.
Alligevel lægger Danmarks kommende havplan op til at reservere en række kystnære havområder til udviklingszoner til opdræt af muslinger og østers. Listen tæller blandt andet Århus Bugten, Horsens Fjord, Vejle Fjord, Lillebælt, Storebælt, store dele af Sydfynske Øhav, Isefjorden, Sønderborg Bugt, Limfjorden og Mariager Fjord. Flere af områderne, der er udpeget til muslingeopdræt, ligger i eller grænser op til natur- og miljøbeskyttelsesområder, hvor havnaturen har krav på særlig beskyttelse.
Det er alt for risikabelt at godkende en havplan med så mange åbninger for nye muslingefarme, mener Danmarks Sportsfiskerforbund.
– Der mangler svar på, hvorvidt og hvor meget et muslingeanlæg forstyrrer det omkringliggende havmiljø. Vi mener, at det spørgsmål skal besvares, før politikerne godkender en havplan, som i den grad byder flere muslingefarme op til dans, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas.
Muslingeproduktion i Danmark
Ifølge Fiskeristyrelsen findes der aktuelt 51 muslingefarme i Danmark. Størstedelen af dem er placeret i Limfjorden. Et standardanlæg optager et areal på 250 x 750 meter, men størrelsen kan variere meget.
Muslingerne bliver enten dyrket på lange liner (lineopdræt) eller på net, der går gennem vandsøjlen og er fæstnet til lange, vandrette plastikrør ved havoverfladen (smartfarm).
Det mener Danmarks Sportsfiskerforbund om opdræt af muslinger og østers
Opdræt af muslinger og østers er langt fra en ubetinget god ide, når det kommer til at forbedre havmiljøet. Muslinger og østers optager næringsstoffer og bidrager dermed positivt til et renere havmiljø. Men lokalt kan opdrættene have markante negative indvirkninger på havmiljøet. De kan blandt andet bortskygge ålegræs og tang under anlæggene, og fækalier fra muslingerne falder samtidigt til bunds som slam og kan efterlade havbunden død.
- Vi fraråder dyrkning af ”miljømuslinger” som marint virkemiddel, med mindre det sker i områder, hvor vi ved, der er deponeret mange næringssalte i bunden fra tidligere forurening.
- Derudover mener vi, at forurening med næringsstoffer skal begrænses ved kilden. Det vil sige, at forurening fra landbrug og spildevand skal stoppes, inden det havner i vandmiljøet.
- Når der skal udpeges områder til muslingeproduktion, skal der i langt højere grad inddrages lokale hensyn og den viden, der eksisterer om dybder og strømforhold samt udbredelse af ålegræs og muslingerev.
- Der skal desuden tages højde for de visuelle indtryk af muslingeanlæggene og deres negative effekter på havmiljøet lokalt, som kan begrænse de rekreative muligheder og de afledte indtægter.
Læs mere i Danmarks Sportsfiskerforbunds positionspapir om muslinger
