Vildtkameraer skal overvåge gydebækkene ved Gudenåen
Møllebækken ved Bjerringbro en et af de ti gydebække, hvor der bliver opstillet vildtkamera.
Foto: Gert Nielsen.
40 vildtkameraer placeret ved ti gydebække i Gudenåen nedstrøms Tange Sø skal afdække, om årsagen til tilbagegangen i ørredbestanden i Gudenåsystemet skyldes rovdyr og fugles indhug i bestanden. Projektet har fået økonomisk støtte fra flere sider, og fire lokalforeninger skal hjælpe med det praktiske arbejde med at passe de mange kameraer.
Gennem de senere år har ørredbestanden i Gudenåen nedstrøms Tange Sø været i kraftig tilbagegang, og de lokale foreninger har samarbejdet med DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund om at finde årsagerne til tilbagegangen.
Der blev derfor iværksat en undersøgelse i 2020, hvor 150 ørredsmolt blev mærket med en akustiske sendere for at se, hvad der skete med dem, når de trak ud af Gudenåen mod Randers Fjord og videre ud i Kattegat. Der var en formodning om, at en del ville gå til i vådområder ved Randers, men det viste sig, at der ikke var en øget dødelighed, når man sammenlignede med lignende undersøgelser i 2003 og 2005.
Overvågning af gydebækkene
Ørredernes vigtigste gyde- og opvækstområder er de mange bække, der løber til Gudenåen og Randers Fjord, og nu iværksættes en ny undersøgelse, der skal afdække, i hvor høj grad ørrederne i bækkene ender deres dage som føde for rovdyr og fugle.
Til det formål vil der i løbet af de kommende måneder blive opsat 40 vildtkameraer ved ti tilløbsbække. Kameraerne aktiveres, når der er dyr og fugle, der bevæger sig tæt på, og det er på den måde muligt at overvåge vandløbene.
Kameraerne skal placeres på strækninger, hvor fiskebestanden jævnligt er undersøgt, og de skal være i drift i et helt år, så man derigennem får et klar billede af, hvordan odder, mink, mårhund, fiskehejre og skarv påvirker ørredbestanden.
Kameraerne skal jævnligt tilses, og batterier og hukommelseskort skal udskiftes. Dette arbejde vil blive udført af frivillige fra de fire involverede lokalforeninger.
Projektorganisation ”Havørreden tilbage til Gudenåen”
De fire lystfiskerforeninger – Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, Langå Sportsfiskerforening, Randers Sportsfiskerklub og Hadsten Lystfiskeriforening – er projektejere.
Favrskov Kommune, Viborg Kommune og Randers Kommune er partnere i projektet. De tre kommuner finansierer projektledelsen i perioden 2020-2022.
Projektledelsen varetages af Danmarks Sportsfiskerforbund, mens DTU-Aqua, afdelingen i Silkeborg, står for den faglige rådgivning.
En repræsentant fra hver af de nævnte interessenter sidder i styregruppen, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund har formandskabet.
Gode erfaringer fra tidligere undersøgelser
DTU-Aqua har brugt vildtkamera ved en tidligere undersøgelse i Brandstrup Bæk og Tjærbæk, der begge er tilløb til Gudenåen. De blev brugt over en periode på 48 døgn og påviste oddere i Brandstrup Bæk.
Ved en undersøgelsesperiode på et helt år vil der være gode muligheder for at registrere de forskellige rovdyr og fugle, der kan være trusler for ørredbestanden.
Ud over odderen, der er naturligt forekommende i Danmark, kan der være tale om de invasive arter mink og mårhund, der er uønskede i naturen. De svømmer begge udmærket og æder fisk.
Bred økonomisk opbakning
Projektorganisationen ”Havørreden tilbage til Gudenåen” står bag projektet og har skaffet midler fra flere sider.
Lystfisker Danmark bidrager således med 39.000 kr., mens ELRO-fonden støtter med 35.000 kr. De fire lokale foreninger - Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, Hadsten Lystfiskeriforening, Randers Sportsfiskerklub og Langå Sportsfiskerforening - har samlet ydet 20.000 kr. og samme beløb har Viborg, Favrskov og Randers kommuner tilsammen bidraget med.
Vigtig undersøgelse mener Danmarks Sportsfiskerforbund
Danmarks Sportsfiskerforbund håber på, at de mange vildtkameraer kan være med til at gøre alle klogere på, hvad der sker i de små vandløb i løbet af ørredernes første leveår.
– Vi har flere steder i landet set tilbagegang for både ørred og stalling. Umiddelbart virker det uforklarligt, for vandet er blevet renere, en lang række spærringer er fjernet, og der er udlagt i tusindvis af kubikmeter gydegrus. Denne undersøgelse kan forhåbentligt være med til at forklare tilbagegangen her og måske andre steder i landet, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Han peger også på, at vi først kan arbejde med at rette op på tingenes tilstand, når vi kender grunden til ørredernes pressede situation.
– Med udgangspunkt i resultaterne får vi forhåbentligt en række muligheder for at forbedre fiskenes overlevelse i ferskvand. Og det er bydende nødvendigt, for den dramatiske tilbagegang i tilløbene er reelt en trussel mod en sund og robust havørredbestand i Gudenåen nedstrøms Tange sø, siger Kaare Manniche Ebert.
