Ny undersøgelse: Havørredsmolt går sandsynligvis ikke tabt i vådområder ved Gudenåen

Lystfiskernes fangster af havørreder i Gudenåen er faldet de senere år, og på 10 år er der sket en halvering i antallet af ørredyngel i de vandløb, der løber til Gudenåen mellem Tange og Randers. Og i en tredjedel af vandløbene findes der slet ikke havørredyngel. Der er stort set sket en tilbagegang i alle vandløb på en gang, og derfor er en række lokale sportsfiskerforeninger og de tre Gudenåkommuner Randers, Favrskov og Viborg gået sammen om at finde ud af, hvor havørrederne bliver af, så der kan gøres en indsats for at hjælpe bestanden på fode igen.

Nu foreligger de første resultater af den indledende undersøgelse, der har haft til formål at afdække, om de små havørreder, såkaldte havørredsmolt, går tabt på vejen fra de små gydebække, ned gennem Gudenåen og ud gennem Randers Fjord.

- Vores undersøgelser viser, at der i foråret 2020 ikke var en øget dødelighed af havørredsmolt i Gudenåen og Randers Fjord i forhold til lignende undersøgelser foretaget i 2003 og 2005, før vådområderne blev etableret omkring Randers. Det kan betyde, at det ikke er vådområderne, der er skyld i havørredens tilbagegang, siger Jan Nielsen, fiskeplejekonsulent ved DTU Aqua i Silkeborg.

Nye undersøgelser påkrævet
Smoltundersøgelsen fra foråret 2020 kan ifølge Jan Nielsen ikke stå alene, da der kan være en række parametre, som varierer fra år til år og kan påvirke resultaterne.

- I foråret 2020 var der blandt andet atypisk meget vand i Gudenåen, og det kan have betydning for smoltoverlevelsen, så derfor er der behov for, at vi gentager undersøgelsen. Præcis som vi gjorde i 2003 og 2005. På den måde sikrer vi os, at der ikke er særlige årsvariationer, der påvirker den samlede konklusion, siger Jan Nielsen.

Initiativtager til Havørreden tilbage til Gudenåen og næstformand i Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, Per Frost Vedsted, bakker op om ønsket om en ny undersøgelse.

- Umiddelbart ser det ud til, at vi kan aflive hypotesen om, at havørredsmolten skulle fare vild i vådområderne. Men vi er klar over, at det ikke er med 100% sikkerhed, så længe resultaterne hviler på en enkeltstående undersøgelse. Det er derfor helt nødvendigt med en gentagelse af undersøgelsen, så vi kan få bekræftet, at vådområderne ikke udgør et problem, og vi kan fokusere på de næste hypoteser, som enten er, at vi mister ørrederne oppe i gydebækkene til prædatorer eller ude i havet, siger Per Frost Vedsted.

Finansiering til nye undersøgelser
Den første undersøgelse af havørredsmoltens vandring i Gudenåen var finansieret med 260.000 kr. af de lokale sportsfiskere og 340.000 kr. fra fiskeplejemidlerne fra salg af det statslige fisketegn. Siden har projektgruppen søgt om og fået tilskud til at få dækket sportsfiskernes bidrag af LAG-midler (red., midler til landdistriksudvikling) fra LAG Randers/Favrskov.

- Med de LAG-midler vi har fået fra LAG Randers/Favrskov, er vores plan nu, at de 260.000 kr. som vi har bidraget med i 2020 vil blive overført til projektet til næste år, hvor de kan finansiere en opfølgende undersøgelse. Og så håber vi, at der igen kan findes midler i den statslige fiskeplejeordning, som lystfiskerne indbetaler til via deres fisketegn, siger Per Frost Vedsted.

Sideløbende arbejder projektgruppen på at søge midler til yderligere undersøgelser, der har til formål at afdække andre mulige forklaringer på havørredtilbagegangen.

Rovdyr kan være forklaringen
Havørredens tilbagegang i Gudenåen er på mange måder et mysterium, da sportsfiskerne og kommunerne i årevis har arbejdet med at forbedre gyde- og opvækstforholdene i tilløbene til Gudenåen og skabe fri passage ved spærringerne. Faktisk skulle bestanden på den baggrund have gået frem og ikke tilbage.

- Vi har for øjeblikket ikke en god forklaring på, hvorfor bestanden er gået tilbage, og derfor må vi undersøge os frem. De to primære hypoteser er, at det enten er de nye vådområder, der har påvirket bestanden, hvilket det i første omgang ikke tyder på, eller den øgede mængde af rovdyr i området, forklarer Jan Nielsen.

- Undersøgelser andre steder, både i Danmark og udlandet, viser, at prædation fra rovdyr, for eksempel odder, mink, mårhund, fiskehejre, skarv og en række andre dyr, kan have meget stor negativ betydning for fiskebestanden. Derfor vil vi gerne opsætte vildtkameraer, så vi kan få overvåget, hvilke rovdyr der er langs åen og hvor hyppigt de optræder. Dermed kan vi vurdere i hvor stort omfang, de enkelte arter af rovdyr påvirker havørredbestanden, siger Jan Nielsen, der samtidig fremhæver, at odderen jo er fredet, men at mink og mårhund er invasive arter, der kan bekæmpes hele året. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke arter af rovdyr, der findes i området.

Og de lokale sportsfiskere er parate til at lægge frivilligt arbejde i nye undersøgelser.

- Vi håber at kunne få midler til at gennemføre et vildtkameraprojekt, hvor vi kan overvåge de fiskeædende rovdyr i de små bække, så vi kan vurdere, om de har en væsentlig, negativ betydning for fiskebestandene. Og vi er mere end klar til at stå for opsætning og vedligeholdelse af kameraerne, så længe vi kan komme tættere på et svar på, hvorfor havørreden næsten er helt væk og på den måde kan hjælpe bestanden op igen, siger Per Frost Vedsted.