Regional havplan går forrest: Natur og rekreative muligheder skal prioriteres

Danmark skal snart have en ny national havplan, der fastsætter rammerne for forvaltningen af vores havområder. Men foreløbigt er der desværre lagt op til et alt for ensidigt fokus på de erhvervsmæssige aspekter af brugen af vores hav.

Det mener blandt andet ni østjyske kystkommuner, som er gået sammen om at få udarbejdet en regional havplan for det vestlige Kattegat, der onsdag d. 2. december blev præsenteret på en online konference. Forslaget til en regional havplan er tænkt som basis for de ni østjyske kommuners fælles høringssvar til udkast for den national havplan i 2021.

Den tekniske rapport med forslag til regional havplan er udarbejdet af Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Natur og miljø bør få central plads
Hovedpointerne i den regionale havplan er, at naturbeskyttelse og rekreative muligheder bør få en mere central plads, når rammerne for forvaltningen af vores havområder skal fastlægges.

Danmarks Sportsfiskerforbund har været en del af udviklingen af planen og har netop båret forslag om et større fokus på naturbeskyttelse til gavn for de rekreative muligheder med til bordet. Samtidig er vækst i mange marine erhverv som fiskeri, kystturisme og rekreativ udvikling også afhængige af et godt havmiljø med rent vand og et velfungerende økosystem.

- Danmark er ifølge EU forpligtet til at udarbejde en plan for en bæredygtig udvikling af vores havarealer, herunder udvikling af erhvervs-, samfunds- og og miljømæssige forhold. Men foreløbigt tyder det på, at den nationale havplan kommer til at få et alt for snævert fokus på kortsigtede erhvervsmæssige interesser. Det har vi forsøgt at gøre op med i den regionale havplan, forklarer biolog Torben Ankjærø, der har repræsenteret Danmarks Sportsfiskerforbund i en følgegruppe til arbejdet med den regionale havplan.

Ifølge ham er det helt afgørende, at man får gjort havet mere robust overfor påvirkninger fra blandt andet landbrug og erhverv, for de danske farvande er i en historisk dårlig forfatning.

- Næringsstofpåvirkning er det største problem, og dette skal havplanen gøre opmærksom på, da det hindrer udviklingen af naturbaserede vækstmuligheder på havet. Dog kan havplanen ikke regulere tilførslen af næringsstoffer fra land, hvilket sker som led i vandområdeplanerne. Til gengæld er der gode muligheder for at se på forvaltningen af erhvervsfiskeriet, herunder bundtrawl, genetablering af opvækst-, leve- og gydesteder for fisk og skaldyr, begrænsning af råstofindvinding og klapning samt udfasning af den traditionelle havbrugsdrift. Det skal fylde mere i den kommende planlægning af udviklingen af vores havområder, siger Torben Ankjærø.

Kystturismen har enorm værdi
Det er dog ikke kun ud fra naturhensyn, at det giver god mening at passe på havmiljøet. Mange steder i landet, særligt i yderområderne, har kystturismen eksempelvis en stor samfundsøkonomisk værdi. Det gælder blandt andet også i det østjyske kystkommuner.

- Kystturismen fylder rigtig meget i Østjylland, og det ønsker kommunerne at fremme. I dag har kystturismen i de ni kommuner en årlig værdi af 2,7 milliarder og beskæftiger omkring 4500 fuldstidsansatte i regionen. Det har dermed en langt større økonomisk værdi end de traditionelle marine sektorer som erhversfiskeri. Og det er blot endnu et argument for, at vi arbejder for et rent og sundt havmiljø, siger Torben Ankjærø.

- I Sverige er det lykkedes at samtænke friluftsliv, kystturisme og kystkultur i sin havplanlægning, og her kan og skal Danmark lade sig inspirere. Den regionale havplan bygger på nogle af de samme principper, og målet er, at den kan blive indtænkt som en regional delplan i den samlede nationale havplan, for der er behov for, at man tænker regionalt – også i den samlede planlægning, siger Torben Ankjærø.

Og han bakkes op af formanden i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas.

DSF til Regeringen: Havplan skal fokusere på naturen
Ifølge Torben Kaas er det en bunden opgave for Regeringen at få bragt det danske havmiljø på ret spor igen – og her vil havplanen også spille en central rolle.

- Havene og kystvandene er i en historisk dårlig forfatning. Sølle 5% af de kystnære områder er i god økologisk tilstand. Erhvervsinteresserne for landbrug, fiskeri og havbrug har alt for længe stået i vejen for de nødvendige indsatser. Derfor skal der politisk handling til nu. En kommende ny havplan uden reelle initiativer til at beskytte og forbedre havmiljøet vil derfor skyde forbi målet, siger Torben Kaas.

- I vores kommende høringssvar til den nationale havplan vil vi blandt andet læne os op ad de pointer og anbefalinger, der bliver fremført i den regionale havplan – og derudover frembringe flere af de ønsker, vi allerede tidligere har givet videre til Regeringen. Vi skal have begrænset det skadelige fiskeri med bundtrawl, vi skal have udfaset de traditionelle åbne havbrug og vi skal i langt højere grad have fokus på at få genetableret marine habitater for fisk og planter. Og sideløbende skal næringsstoftilførslen til vores indre farvande nedbringes markant, slutter Torben Kaas.

Du kan læse den regionale havplan her.

Den nationale havplan forventes at komme i offentlig høring ved årsskiftet.