Da livet i Ibæk forsvandt
I sommeren 2018 var Ibæk en stenørken på en mere end 1 km lang strækning. I dag er livet og vandet vendt tilbage.
Sommeren 2018 var ekstremt varm og tør. Det betød, at en lang række vandløb udtørrede – herunder Ibæk øst for Vejle, hvor alt liv forsvandt på en lang strækning. Men hvordan er situationen i 2020? Er livet vendt tilbage?
Jeppe Jørgensen er studerende i jordbrugsteknologi og praktikant i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Sommeren 2018 var den mest solrige, varme og tørre i mands minde. Endelig en varm sommer, som befolkningen havde længtes efter længe. Bagsiden af medaljen var dog, at de små vandløb var hårdt pressede, de manglede nemlig vand.
Et af de vandløb, som blev ramt af den tørre sommer, var Ibæk, som ligger få km øst for Vejle. Et lille ”bjergvandløb” på blot tre km, der udspringer 60 meter over havets overflade fra en lille kilde midt i Munkebjergskoven. Det meget stejle vandløb – med gennemsnitligt 20 promilles fald – munder ud på sydsiden af Vejle Fjord.
Der er normalt et mylder af liv af ørredyngel og vandløbsinsekter i det stejle vandløb. DTU Aqua elektrobefiskede i 2017 – året før tørken – to stationer og fangede henholdsvis 327 og 531 ørredyngel pr. 100 m2 vandløb. Det er et ekstremt fint resultat. Men sommeren 2018 skulle vise sig at få stor betydning for livet i Ibæk, da den øverste halvdel af bækken fra juli og tre måneder frem var knasende tør, hvorfor alt liv i den øverste del forsvandt. Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, har siden 1997 fulgt Ibæk, men aldrig oplevet den helt tørlagt på lange strækninger, som var tilfældet i sommeren 2018.
– Det var en meget trist oplevelse at se det, der tidligere var et levende vandløb, blive forandret til en død stenørken, siger Kaare Manniche Ebert.
Praktikant Jeppe Jørgensen undersøger her dyrelivet i Ibæk.
Er livet vendt tilbage i 2020?
Men hvordan ser det ud i 2020 – halvandet år efter katastrofen? Det ønskede Kaare Manniche Ebert og jeg at finde ud af, og derfor står vi nu sidst i marts ved selv samme strækning, der var tørlagt. Formålet er at undersøge, om livet i bækken er vendt tilbage. Vi fisker først med insektnet ved en rørunderføring, der ligger nogle hundrede meter fra kildens udspring. Vi er spændte på resultatet, men vi kan hurtigt konstatere, at smådyrene i bækken igen er vendt tilbage. Der er godt med tanglopper og både døgnfluer og slørvinger.
500 meter længere nede undersøger vi igen smådyrslivet, og det viser sig, at bækken også der er fuld af de samme slags vandløbsinsekter og tanglopper. Vi finder desuden husbyggende vårfluelarver og andre arter af døgnfluer – herunder en stor nymfe af arten majflue, Ephemera danica.
Kaare er en smule overrasket over resultatet. Han havde ikke forventet at se så mange forskellige arter. Men han er også lettet over, at vi blot halvandet år efter, at bækken var total udtørret, kan påvise, at smådyrslivet igen er vendt tilbage. Vi observerer dog ingen ørreder på strækningen, hvilket heller ikke overrasker den garvede biolog.
– De ørreder, som vi skulle have oplevet i vandløbet på nuværende tidspunkt, findes simpelthen ikke, fordi der ikke blev gydt på strækningen i november-december 2018 på grund af alt for lidt vand. Det er også for tidligt at observere dette års generation af ørredyngel i Ibæk. De kommer først frem fra gruset fra midt i april, forklarer Kaare.
Der er desværre meget få af den slags vandløb, der får lov til at passe sig selv. Så det gælder om at passe på dem, vi har.
Hvordan genindvandrer smådyrene?
At vi finder tanglopper i den øverste del af Ibæk kunne tyde på, at tørken i sommeren 2018 måske alligevel ikke slog alt liv ihjel i det øverste del af bækken. På grund af Ibæks store fald er det svært at tro på, at tanglopper på så kort tid har bevæget sig mere end 1 km opstrøms til rørunderføringen.
– Forklaringen på tangloppernes tilstedeværelse er nok snarere, at der har været vand i den kilde, hvor Ibækken udspringer. Den ligger i et ufremkommeligt, skovdækket og sumpet område opstrøms rørunderføringen. Hvis der bare har været en smule køligt vand der, så har tanglopperne kunnet overleve i vandpytterne og siden spredt sig nedstrøms, da der atter kom nok med regn, siger Kaare.
De flyvende vandløbsinsekter som døgnflue, vårflue og slørvinge kan være kommet fra andre, nærliggende vandløb. Men der er dog en anden og mere sandsynlig forklaring:
– Vandløbsinsekter, der skal formere sig, flyver ofte og helt instinktivt op imod strømmen i vandløbene, hvor hunnerne så lægger æggene. Den nederste del af Ibæk var ikke tørlagt i 2018, så sandsynligvis kommer de nymfer og larver, vi fandt på bækkens øverste del, herfra, siger Kaare.
Mikado med træstammer – der er masser af dødt ved i Ibæk, som er med til at skabe levesteder for fisk og smådyr.
Ibæk oser af biodiversitet
Ibækken er på mange måder et fantastisk vandløb. Det store fald på gennemsnitligt 20 promille findes ikke i ret mange andre vandløb. Og så består undergrunden af masser af stenmaterialer – grus og sten på størrelser fra håndbolde til badebolde – der ses i stort antal i bækken.
En anden vigtig faktor er, at der ikke drives intensiv skovdrift, hvor bækken løber, så der er masser af døde træer i vandløbet, der skaber variation og levesteder for insekter, tanglopper og ørreder.
– Der er ingen tvivl om, at den store variation i Ibækken gør vandløbet meget robust, sådan at det hurtigt kan komme sig efter tørke og andre situationer, der presser biodiversiteten. Der er desværre meget få af den slags vandløb, der får lov til at passe sig selv. Så det gælder om at passe på dem, vi har, slutter Kaare Manniche Ebert.
