Sådan gik første uge af tun-mærkningen

DSCF5320 Mærkningsforsøget skal give forskerne viden om den blåfinnede tun og dens færden. Foto: Christian Flinker.

Igen i år mærker DTU-forskere, i samarbejde med frivillige lystfiskere, blåfinnet tun for at forstå, hvorfor de kæmpestore fisk er vendt tilbage som sommergæster. Læs her om det spændende tunprojekt, og hvordan første uge af mærkningsfiskeriet er gået.

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Biolog

DSF: Tunkvote til lystfiskere
Danmarks Sportsfiskerforbund og de danske småbådsforeninger arbejder for, at det bliver muligt at fiske efter blåfinnede tun i de danske farvande. Forudsætningen er, at tunbestanden er så stor og levedygtig, at lystfiskeriet ikke kommer til at påvirke bestanden negativt. De senere år er den kommercielle kvote steget markant, fordi tunbestanden langs Europas kyster er i fremgang. For at få mere viden om tunene i de danske farvande, skubbede DSF sammen med flere andre på for at få gennemført de undersøgelser, som DTU Aqua har gennemført med hjælp fra sportsfiskere i 2017, 2018 og 2019.

At fange tun i dansk farvand har ikke været hverdagskost i næsten 60 år, men nu er den blåfinnede tun tilbage. Men meget er sket siden dengang, og i dag er det slet ikke lovligt for hverken lyst- eller erhvervsfiskere at fiske efter den blåfinnede tun i de danske farvande. Når det alligevel er tilfældet, fra den 24. august til 8. september i år, skyldes det, at forskere fra DTU Aqua har fået en dispensation fra ICCAT, der er en organisation, som forvalter tunfiskeriet, til at mærke og genudsætte tun i Skagerrak. Dette gøres i samarbejde med cirka 500 frivillige lystfiskere.

Mærkningsforsøget skal give viden om tunen og dens færden, og om tunfiskene opholder sig her i flere måneder om året og derfor er en vigtig del af fødekæden. Forsøget skal også undersøge, hvilken bestand de kommer fra. Og netop det betyder noget, fordi den nordøstlige bestand af tun er større og i fremgang, mens den nordvestlige ikke har samme størrelse og positive bestandsudvikling.

DSCF5498
Her er professor fra DTU Aqua, Kim Aarestrup, i færd med at få den 267 kilo tunge tun op til mærkning. Under mærkningen dækkes tunens øjne til med et vådt håndklæde, så den er helt rolig under håndteringen. Samtidig sprøjtes der vand i munden på den for at give den ilt, når den er ude af sit rette element. Foto: Christian Flinker.

DEN BLÅFINNEDE TUN
-Atlantisk eller blåfinnet tun ( Thunnus thynnus) er den største af tunarterne og kan bliver over 3 meter lang og veje op til ca. 700 kg.

-Blåfinnet tun er en vandrefisk, som lever i store dele af Atlanterhavet. Den har to kendte gydeområder i henholdsvis Den Mexicanske Golf og Middelhavet.

-Historisk set var blåfinnet tun en vanlig gæst i skandinaviske farvande og også genstand for et betydeligt fiskeri, før den pludseligt forsvandt herfra for ca. 60 år siden. I de senere år er den blåfinnede tun vendt tilbage til de skandinaviske farvande.

Kilde: DTU Aqua.

Det skal undersøges ved at mærke tunfiskene med blandt andet pop up-sendere, som skal give forskerne oplysninger om tunens adfærd, hvor den kommer fra, hvor den gyder, hvor hurtigt den vokser, og hvor den svømmer hen i løbet af året. De såkaldte pop up-sendere, også kaldet satellitsendere, er programmeret til at løsne sig fra tunen efter et års tid, stige op til havoverfladen, hvorefter det elektroniske mærke sender sine informationer til forskerne via en satellit.

Andre mærker bliver siddende, indtil en lyst- eller erhvervsfisker, sandsynligvis længere mod syd, fanger fisken og indrapporterer nummeret på mærket. Der bliver desuden også taget blod- og vævsprøver af alle fiskene for at finde ud af, om de tilhører den nordøstlige eller vestlige bestand.

Sådan er det gået indtil nu
Lørdag den 24. august var dagen, hvor gik årets tunmærkningsprojekt blev skudt igang. Omkring 70 både sejlede fra Skagen Havn, for at fange tun, som efterfølgende bliver mærket af forskerne fra DTU Aqua. Her følger beretningen fra DTU Aquas forskere fra den første uge af mærkningsfiskeriet.

24. august - Tre tun mærket på førstedagen 
Så kom vi i gang. Mange måneders forberedelse kulminerede i dag for både fiskere og forskere, da vi tog hul på Scandinavian Bluefin Marathon 2019.

Vinden og bølgerne skulle lægge sig i løbet af lørdagen, så vi tog chancen og gik ud sidst på formiddagen til en halv dags mærkning og finpudsning af grej og procedurer.

Vi var godt 70 både, der stod ud fra Skagen. Det var relativt vanskelige forhold, med en del sø (mærkeholdet kunne i hvert fald mærke det...). Alligevel lykkedes det os at mærke tre store flotte tun, med den største på ca. 260 cm. I morgen ser det ud til endnu en dag på havet. I hører nærmere.

25. august – 17 tun mærket og genudsat
Sensommeren viste sig fra sin bedste side i dag. Fantastisk vejr og stort set ingen bølger derude.

Tunene var også samarbejdsvillige, faktisk så meget at to af tunene tog to agn på en gang. Desværre overlevede den ene ikke. Den er nu rapporteret til tunkommissionen og falder under kommissionens videnskabelige kvote.

Vi fik mærket 17 tun i alt, fra 231 cm til 262 cm. Andelen af fisk bragt til båden var også rigtig god, så alt i alt en travl dag på kontoret i Scandinavian Bluefin Marathon. Men når kontoret er på Skagerrak i godt vejr, er det nu heller ikke så galt. Mandag? - ja, da prøver vi da bare igen.

26. august – Endnu en fin dag
Endnu en dag med storslået vejr på Skagerrak. Vi udgik fra havnen kl. 7.00 med 60 både. Det var knap så meget gang i tunene i dag, i hvert fald var der mindre aktivitet i overfladen. Men de var der. Der blev i alt mærket 8 tun fra 228 til 260 cm.

Alle bådene fisker indenfor en kort radius fra mærkebåden, og da alle har AIS monteret kan vi let følge slagets gang. Men vi har mange flere mærker, så i morgen går vi ud igen. I hører nærmere.

27. august – Fire mærkede tun på fjerdedagen
Tiden flyver når man er i godt selskab. Godt vejr igen. Allerede 20 min inde i fiskeriet var der et par både med tun på. Men det blev dog knap så godt som de andre dage. Vi endte med fire mærkede tun i dag mellem 231 og 254 cm.


I morgen prøver et nyt sted længere vestpå, hvor der skulle være observeret mange tun i de sidste par dage. Kom endelig tilbage og læs om, hvordan det gik.

28 august – Sidste dag med godt vejr i denne omgang
Så er det fantastiske vejr ovre for denne gang. Der var en del usikkerhed om vejret, og prognoserne for bølger og vind ændrede sig hele tiden. Vi var derfor lidt usikre på om vi i det hele taget skulle ud. Der var kun et at gøre, overlade det til vores Kaptajn Hans Ole og de lokale kræfter at bestemme.

Det blev til, at vi gik ud vest for Skagen, dog ikke så langt ud, som vi oprindelig havde planlagt. Det var ikke nogen dårlig beslutning. Ved middagstid forlagde vi flåden til lidt tættere på land, og der var der minsandten også gevinst.

Samlet resultat for dagen var 6 tun mærket med elektroniske mærker. De var fra 225 cm til 243 cm. Slet ikke dårligt for en dag, hvor vi var lige ved ikke at gå ud.

De efterfølgende dages fiskeri har været afbrudt af udfordrende vejr, og det vides endnu ikke, hvornår det er muligt at genoptage fiskeriet. Du kan løbende følge med i fangsterne hos DTU Aqua her

Du kan også læse mere om DTU Aquas tun-projekt her

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"