Sportsfiskerforbundet ønsker en mere ambitiøs fiskeriaftale

De indre danske farvande bør friholdes for bundtrawl og muslingeskrab. Det har længe været forbundets klare ønske, og med Regeringens fiskeriudspil ser det ud til at blive en realitet.

Af udspillet, der blev præsenteret i mandags, fremgår det, at ca. 17 % af det danske havareal vil få indført forbud mod bundtrawl. Det gælder Bælthavet og udvalgte områder i den østlige del af Kattegat. Regeringen indledte i går forhandlingerne om aftalen med Folketingets partier på et såkaldt ”sættemøde”. 

- Regeringen skal have ros for endelig at få indført større sammenhængende trawlfrie områder og dermed få gang i beskyttelsen af vores indre danske farvande. Det har vi længe kæmpet for. Vores indre farvande er hårdt pressede og flere bundlevende fiskearter er stort set forsvundet fra vores kystnære områder, så det er på høje tid, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, der samtidig glæder sig over en række af udspillets øvrige initiativer, der særligt kan styrke rammerne for lystfiskeriet. 

- Der er med udspillet lagt op til, at der skal mere fokus på skarven – blandt andet ved at styrke det internationale forvaltningssamarbejde og smidiggøre reguleringsmulighederne herhjemme. Og så varsler Regeringen et opgør med erhvervsfiskeri i ferskvand. Det er en hjertesag for os – og vi er utroligt glade for, at der nu er udsigt til at få sat en stopper for det. Både i forhold til samfundsøkonomi og rekreative muligheder giver det rigtig god mening, siger Torben Kaas. 

Men ifølge Torben Kaas er der stadig meget at kæmpe for i de kommende forhandlinger. 

Manglende grøn omstilling af fiskeriet 
For selvom Regeringen med sit udspil freder ca. 17% af Danmarks havareal for bundtrawl, svarer det reelt set kun til ca. 5 % af det havareal, der i dag trawles på. Derudover kan der være lange udsigter til, at forbuddet implementeres, da den danske Regering først vil indføre et nationalt forbud, efter ”inddragelse af de pågældende EU-medlemsstater jf. bestemmelserne i EU’s fælles fiskeripolitik.”

- Vi så gerne, at der var gjort plads til flere trawlfrie områder – og ikke kun områder, som i forvejen i meget lille udstrækning bliver bundtrawlet. Der er behov for forbud, der hvor der er sårbar og unik havbund, som i dag er påvirket af trawl. Danmark er forpligtet til at beskytte minimum 30 % af vores havareal og vi mener, at det må indebære et forbud mod bundtrawl, hvis der skal være tale om reel beskyttelse, siger Torben Kaas og fortsætter: 

- Og så er der problemer med tempoet i omstillingen. Danmark bliver nødt til at gå forrest og få implementeret de trawlfrie områder med det samme. Det kan ikke være rigtigt, at vi først skal igennem EU. For erfaringer viser, at det kan tage flere år og sandsynligheden for at eksempelvis Bælthavet så vil blive bundtrawlet af udenlandske fiskeri er utrolig lille – det er simpelthen ikke rentabelt for dem at sejle den lange vej ind i de indre danske farvande for at bundtrawle i områder, hvor fiskebestandene er i bund, siger Torben Kaas. 

Med fiskeriudspillet sløjfer Regeringen i øvrigt den CO2-afgift på fiskeriet, som blev aftalt med Grøn skattereform fra 2022 og som er indfaset her fra årsskiftet. Det er ifølge Torben Kaas den helt forkert veje at gå. 

- Skal vi give fiskerne et incitament til at skifte fra det klimabelastende og miljøskadelige bundtrawlsfiskeri til et mere bæredygtigt og skånsomt fiskeri med fx garn, liner og ruser, så er der behov for en CO2-afgift. Det er derfor håbløst, at afgiften nu skal kompenseres med 100% frem til 2030, siger Torben Kaas. 

Det er ifølge ham en myte, at erhvervsfiskeriet hverken har eller har haft mulighed for at omstille sig. 

- Vi hører jo igen og igen argumentet om, at de alternative grønne brændstofsformer for fiskeriet endnu ikke er på plads og at fiskeriet derfor bliver uretfærdigt ramt ved en CO2-afgift. Men der har længe været støtteordninger til omstilling og ombygning af fiskerflåden, så man kunne komme væk fra det brændstoftunge trawlfiskeri over til det mere klima- og miljøvenlige garn-, line- og rusefiskeri. De ordninger bør man styrke yderligere fremfor at give CO2-rabatter, som blot fastholder det skadelige og klimabelastende bundtrawlfiskeri, siger Torben Kaas. 

Han er i øvrigt bekymret for den lange udfasningstid på 8 år for muslingefiskeriet, som udspillet lægger op til. 

- Muslingefiskeriet er enormt skadeligt for havbunden, og fjerner vigtige opvækst- og leveområder for fisk og smådyr. Så længe det får lov at fortsætte, har jeg svært ved at se, hvordan fx Bælthavet eller andre områder, hvor det praktiseres, kan karakteriseres som frie for bundtrawl. Det passer simpelthen ikke, siger Torben Kaas. 

Den lange udfasningstid begrundes med, at der er et opsigelsesvarsel på 8 år for rettighederne til at drivemuslingeskrab. 

- Der er behov for at undersøge om vi kan få omstillet dette fiskeri hurtigere. Og vi kommer til at forfølge de verserende sager om ulovligt muslingefiskeri med for store motorer i flere af vores sårbare fjorde, siger Torben Kaas. 

Gode nyheder for lystfiskerne
Vender man blikket væk fra fiskeriudspillets hovedelementer omkring CO2-afgift og trawlfrie områder, er der flere positive elementer i aftalen, som kan vise sig at få stor betydning for lystfiskeriet. 

- Vi er utroligt glade for, at Regeringen har lyttet og fundet plads til vores ønsker om en styrket forvaltning af skarven og en udfasning af erhvervsfiskeri i ferskvand. Hvis det lykkes at blive en del af den endelige fiskeriaftale, vil det få en konkret og mærkbar positiv effekt på lystfiskeriet, siger Torben Kaas. 

Sammen med Dansk Laksefond udarbejdede Danmarks Sportsfiskerforbund i 2022 sit bud på en alternativ skarvforvaltningsplan. Målet med den er at bevare en levedygtig bestand af skarv, men ikke mindst beskytte de sårbare og visse steder truede fiskearter, der er under hårdt pres fra blandt andet skarven. 

- Vi kommer til at bidrage med konstruktive input til, hvordan vi sikrer en forbedret forvaltning af skarv – både nationalt og internationalt. Og her vil vi også kunne trække på vigtige ressourcer i regi af vores paraplyorganisation, European Anglers Alliance. Det er ikke et spørgsmål om fugl eller fisk – for der skal være plads til begge dele. Men som situationen er nu, så udgør skarven flere steder en reel trussel for visse fiskearter og -stammer – det er ikke en holdbar situation, siger Torben Kaas. 

Hvad angår udfasning af erhvervsfiskeri i ferskvand, tror Torben Kaas på, at der nu er lagt op til et historisk gennembrud. 

- Vi har i årevis argumenteret for, at erhvervsfiskeri i vores søer er meningsløst. En stangfanget gedde, aborre eller sandart er langt, langt mere værd end den samme fisk fanget i garn. Nu ser det ud til, at vores arbejde bærer frugt – og der skal i den forbindelse også lyde tak til blandt andre Dansk Lystfiskeri og Radikale Venstre for at have taget denne kamp med os. Nu skal vi sikre, at vi får forbuddet i mål, siger Torben Kaas.