Trawlfri zone i Bælthavet har opbakning fra Danmarks Sportsfiskerforbund
Kombineret med den nødvendige begrænsning i udledninger af næringsstoffer vil et trawlforbud sandsynligvis medføre, at andre og mere skånsomme fiskeriformer samt det rekreative fiskeri vil kunne få bedre vilkår. Det vurderer Danmarks Sportsfiskerforbund.
En trawlfri zone i Bælthavet er et vigtigt og nødvendigt tiltag for at redde havmiljøet i Bælterne. Derfor bakker Danmarks Sportsfiskerforbund op om et udkast til en bekendtgørelse om trawlfri zone i Bælthavet, der nu overdrages til en kommende regering. Forbundet gør i sit høringssvar desuden opmærksom på, at en regulering af fiskeriet ikke kan stå alene, hvis havmiljøet skal reddes.
Om trawlfri zone i Bælthavet
Udkast til bekendtgørelse om en trawlfri zone implementerer den del af den grønne delaftale i Finansloven for 2022, som vedrører etablering af en trawlfri zone i Bælthavet, der dækker Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt.
I dette område skal det ifølge udkastet være forbudt at fiske med alle former for trawl og bundskrabende redskaber, det vil sige både bundtrawl, flydetrawl og snurrevod, men også bundskrabende redskaber, der bruges til fiskeri efter skaldyr.
I udkastet fremgår det, at den trawlfrie zone skal bidrage til at skabe et bedre havmiljø bl.a. ved fremme af skånsomme fiskerier, at forbedre gyde- og opvækstforhold for torsken, som vil have bedre muligheder for at finde ly i uforstyrrede og intakte bundhabitater, samt styrke lystfiskeriet og lystfiskerturismen i området ved torskens tilbagevenden.
Læs udkast til bekendtgørelse om en trawlfri zone i Bælthavet her
Fra januar 2023 skal det være forbudt at fiske med trawl i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt. Det er i korte træk budskabet i et udkast til en bekendtgørelse om en trawlfri zone i Bælthavet, der blev sendt i høring af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, kort inden folketingsvalget blev udskrevet.
Danmarks Sportsfiskerforbund bakker op om den trawlfrie zone i Bælthavet, som er et af flere nødvendige tiltag for at redde havmiljøet i Bælterne, der allerede er presset til det yderste.
– Miljøet i Bælthavet har det historisk dårligt, og derfor er der brug for ekstraordinære initiativer som den trawlfrie zone. Erfaringerne fra lignende trawlforbud både i udlandet og i Øresund viser tydeligt, at det gør en forskel for havmiljøet at friholde områder for trawlfiskeri. I Øresund har det været forbudt at trawle lige siden 1932, siger Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Han roser de ansvarlige politikere for at tage initiativet, men peger også på, at det ikke må stå alene.
– Årtiers udledninger af næringsstoffer er en meget væsentlig årsag til, at havmiljøet og fiskebestandene har det så skidt, så sammen med den trawlfrie zone bør der hurtigst muligt gennemføres de reduktioner i udledninger af næringsstoffer, som ifølge eksperternes beregninger er nødvendige for at vende den negative udvikling, siger Kaare Manniche Ebert.
– Derudover mener Danmarks Sportsfiskerforbund, at det udpegede område for den trawlfrie zone bør udvides til også at omfatte den danske del af Flensborg Fjord. Tyskerne trawler ikke i deres del af fjorden, og ved at imødekomme et tysk ønske om stop for trawl i den danske del af fjorden kan man forhåbentlig skabe et bedre grundlag for fremtidige forhandlinger med Tyskland om forvaltningen af Østersøen, siger Kaare Manniche Ebert.
Bliver afgjort af ny minister
Mens valgkampen stod på, kunne Danmarks Sportsfiskerforbund og de andre høringsberettigede organisationer indsende deres kommentarer til bekendtgørelsen om en trawlfri zone, men høringsfristen var dagen før valget, og derfor bliver det nu op til den kommende fiskeriminister at beslutte, om den trawlfrie zone skal realiseres.
Læs Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til bekendtgørelsen her
