Afgørelse om Gudenåens fremtid nærmer sig

Da Miljøministeriet i sommeren 2023 præsenterede de forsinkede vandområdeplaner for 2021-2027 blev en beslutning om de sidste spærringer og herunder Gudenåens fremtid ved Tangeværket udskudt til 2024. Siden har Danmarks Sportsfiskerforbund fortsat sit arbejde for den for naturen og fiskebestandene bedste løsning: En genetablering af Gudenåen i sit oprindelige leje, og dermed en tømning af Tange Sø.

- Der er tre gode grunde til, at vi nu skal genetablere Gudenåen ved Tange. For det første er det for sølle, hvis vores arv til kommende generationer er et kunstigt åløb udenom en kunstig sø i stedet for et storslået istidslandskab, som vi lige nu har mulighed for at genskabe. For det andet er reetableringen af den oprindelige Gudenå langt billigere end at føre åen uden om søen. Er søudsigten for relativt få grundejere virkelig en samfundsomkostning på et trecifret millionbeløb værd? Og endelig er vi for det tredje retligt forpligtede til at få bragt orden i vores vandnatur gennem EU's direktiver på området, siger Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund. 

Danmark er i forhold til Vandrammedirektivet forpligtet til at få skabt fri passage op- og nedstrøms i åen inden 2027, og derfor er det nu ved at være sidste udkald for en løsning. Og løsningen skal nu findes i en tid, hvor både vandmiljøet og biodiversiteten i Danmark er hårdt presset. 

- Skal Danmark være sikker på at leve op til kravene i Vandrammedirektivet og samtidig bidrage til vores nationale og europæiske biodiversitetsstrategier, der blandt andet har klare mål for at genskabe frit flydende vandløb uden spærringer, så skal Gudenåen slippes fri. Vi vil fortsætte vores pres for, at reglerne om habitatkonsekvensvurderinger og EU's Vandrammedirektiv bliver overholdt. Alle andre løsninger end en genetablering af Gudenåen vil kræve dispensationer. Det er bare ikke ambitiøst nok, hvis den danske stat endnu engang skal søge smuthuller for at undgå at passe på vores natur, siger Torben Kaas. 

Tangeværket, der stod færdigt i 1921 og altså har spærret for Gudenåen i godt 100 år, dækkede dengang cirka en fjerdedel af Jyllands samlede elforbrug. I dag er strømproduktionen af ubetydelig karakter og svarer til en halv havvindmølle. Alligevel ligger værket stadig som en prop i Danmarks største vandløbssystem og spærrer for godt 1100 kilometer målsatte vandløb opstrøms i Gudenå-systemet. 

- Tangeværket spiller ikke længere en rolle i vores forsyningssikkerhed, men har selvfølgelig kulturhistorisk værdi. Vi mener, at værket naturligvis bør bestå, men at det er tid til at sige tak for lån af Gudenåens vand. En reetablering af Gudenåen og naturgenopretning af ådalen vil nemlig være en historisk håndsrækning til den hårdt trængte danske natur og biodiversitet – og Gudenåen og den tilhørende ådal ved Tange vil blive et biodiversitets hotspot og et fyrtårn i den danske natur på niveau med genetableringen af Skjern Å og Skjern Enge, siger Torben Kaas.

Flere løsninger i spil
Debatten om Gudenåens fremtid har stået på i snart tre årtier – og en beslutning om åens fremtid er flere gange blevet udskudt. En række miljøministre har besøgt spærringen ved Tangeværket, uden det har ført til en løsning.

I 2021, som optakt til vandområdeplan 3, skulle en arbejdsgruppe bestående af Danmarks Sportsfiskerforbund og en række andre interessenter omkring Gudenåen, levere anbefalinger for en løsning ved Tangeværket. Et flertal i gruppen afleverede et sæt principper, der som minimum skulle overholdes, når der skulle træffes beslutning om en passageløsning. 

Centralt var, at passageløsningen både skulle leve op til kravene i Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet – hvilket blandt andet betyder fri op- og nedstrøms passage for laks, ørreder og en række lampret-arter. Arbejdsgruppen kunne dog ikke enes om at pege på en af de mange løsningsforslag, der var på bordet – og derfor valgte regeringen med miljøminister Lea Wermelin i spidsen altså at udskyde en beslutning til 2024. 

Det er i dag stadig flere af de samme løsninger, der er i spil, herunder et kort omløbsstryg ved navn ”Tangestryget”, der snor sig lige rundt om Tangeværket og ind i søen igen, en tømning af søen samt flere mellemlange og lange omløbsstryg rundt om søen. 

Tangestryget er af Miljøstyrelsen for længst blevet underkendt, da det ikke vil leve op til Vandrammedirektivet. Og for de mellemlange og lange omløbsstryg gælder det, at ca. 75 kilometer vandløb i Tange Å, Ans Bæk, Naderup Bæk og Skelbæk vil blive afskåret fra Gudenåsystemet og dermed ikke vil kunne leve op til god økologisk tilstand. 

- Vi har igen og igen påpeget, at den eneste løsning, der med sikkerhed vil leve op til Vandrammedirektivet for alle målsatte vandløb opstrøms Tangeværket er en tømning af Tange Sø og en reetablering af Gudenåen. Samtidig er det den billigste løsning, siger Torben Kaas og fortsætter: 

- Peger man på et af de mellemlange eller lange omløbsstryg rundt om Tange Sø, ofrer man Tange Å og en lille håndfuld mindre tilløb til Tange Sø. Det er yderst tvivlsomt, om det vil være foreneligt med de undtagelsesbestemmelser, der er i Vandrammedirektivet - og kommer det dertil, vil vi selvfølgelig forfølge de juridiske spor og gå i dialog med EU Kommissionen, siger Torben Kaas. 

Torben Kaas påpeger samtidig, at et eventuelt mellemlangt eller langt omløbsstryg vil betyde, at vandtilførslen til Tange Sø vil blive reduceret så meget, at driften af Tangeværket dermed vil være urentabel. Det kan få indvirkning på ejerforholdene af Tangeværket og Tange Sø. 

- Skulle det stik imod forventning vise sig, at Danmark kan få dispensation fra Vandrammedirektivet og etablere et mellemlangt eller langt omløbsstryg, så vil der opstå en ny udfordring omkring selve driften af Tangeværket. I dag ejer Norlys og deres 800.000 andelshavere værket og søen, men kan et elselskab forsvare at skulle fortsætte en relativ dyr drift af disse arealer, når der ikke længere er en indtægt. Det er uklart og kan også få betydning for en fremtidig løsning, siger Torben Kaas. 

Langstrakt klagesag om vandindvindingstilladelse
Selvom Miljøstyrelsen allerede tidligere har underkendt Tangestryget som en mulig passageløsning, og at der derfor ikke burde være basis for en politisk beslutning om det korte omløbsstryg, så har Danmarks Sportsfiskerforbund længe presset på for, at der blev foretaget en habitatkonsekvensvurdering af vandindvindingen til Tangeværket. En sådan vurdering vil nemlig med al sandsynlighed endegyldigt kunne påvise, at et kort omløbsstryg og dermed en fortsat vandindvinding til Tangeværket ikke er i overensstemmelse med Habitatdirektivet.

Oprindeligt klagede Danmarks Sportsfiskerforbund i 2015 til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Viborg Kommunes tilladelse til indvinding af vand fra Gudenåen til el-produktion på Tangeværket. I 2019 traf Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse om, at Viborg Kommune skulle foretage en habitatkonsekvensvurdering – altså en vurdering af, hvordan vandindvindingen påvirker den særligt beskyttede natur op- og nedstrøms Tangeværket og Tange Sø. 

Viborg Kommunes politikere har dog gentagende gange udskudt en beslutning om den af Klagenævnet påkrævede habitatkonsekvensvurdering – senest på et byrådsmøde i december 2023, hvor borgmester Ulrik Wilbek erkendte, at en udskydelse ville være ulovlig. Alligevel traf byrådet beslutning om at udskyde en habitatkonsekvensvurdering. 

I januar 2024 sendte Danmarks Sportsfiskerforbund en klage til Ankestyrelsen over, at et flertal i Viborg Byråd dermed havde truffet en ulovlig beslutning. Gudenåcentralens 5 år gamle ansøgning skal ifølge lovgivningen sagsbehandles, og Gudenåcentralen har krav på at få et tilsagn eller et afslag på ansøgningen. Danmarks Sportsfiskerforbund afventer stadig Ankestyrelsens afgørelse i sagen. 

- Vi mener fortsat, at det er afgørende for sagen, at der bliver foretaget en habitatkonsekvensvurdering af Tangeværkets vandindvindingstilladelse. Og vi er dybt frustrerede over den lange sagsbehandlingstid hos Ankestyrelsen, siger Torben Kaas.

Storåen
Det er ikke kun Gudenåens fremtid der er på spil i det kommende udkast til den opdaterede vandområdeplan 3. I Storåen ligger spærringen ved det tidligere Holstebro Vandkraftværk og den tilhørende vandkraftssø, hvor en løsning også har været udskudt siden 2021.

- Problematikken er i høj grad den samme ved vandkraftssøen i Storåen som i Gudenåen. Åen og den tilhørende natur lider under en spærring, der ikke længere tjener et samfundsmæssigt formål. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening har vi derfor længe arbejdet for tømning af vandkraftssøen og en reetablering af Storåen, siger Torben Kaas.

 - Det vil være en løsning, der både kan medvirke til at imødekomme de klimahændelser og potentielle oversvømmelser som Holstebro by står overfor og samtidig vil kunne bidrage væsentligt til målet om reduktion af drivhusgasser og styrke naturen i og omkring Storåen opstrøms kraftværket. Man løser altså mange komplekse problemstillinger samtidigt, siger Torben Kaas

Høringsproces og EU
Danmarks Sportsfiskerforbund forventer et udkast til en opdateret vandområdeplan inden nytår, men det er tidligere set, at vandområdeplanerne er forsinkede, så en afgørelse i starten af 2025 er ikke utænkelig. Derefter følger en 6 måneders høringsfrist. 

- Vi kommer naturligvis til at afgive høringssvar. Og skulle der komme forslag til passageløsninger, som vi mener strider med EU’s Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv, vil vi efter en juridisk vurdering bringe sagen videre til EU, siger Torben Kaas og fortsætter: 

- Jeg håber ikke det bliver aktuelt. I stedet håber jeg, at vores politikere vil prioritere naturen og være visionære og genskabe et for Danmark unik stykke natur med et stort rekreativt potentiale, der kan komme befolkningen til gavn i fremtiden, siger Torben Kaas.