Mere end 500.000 danskere tager på fisketur – og de bruger milliarder på deres hobby

Lystfiskeri Christian Flinker Foto: Christian Flinker.

Lystfiskeri er fortsat en god forretning for dansk økonomi, viser en ny rapport. Det giver politisk medvind til aktiviteter, der gavner fremtidens lystfiskeri, bemærker Danmarks Sportsfiskerforbund.

Om rapporten "Den økonomiske betydning af lystfiskeri i Danmark"

Lystfisker Danmark (National strategi for lystfiskeri), brancheforeningen Dansk Lystfiskeri og NIRAS har samarbejdet om at samle op på tidligere analyser og opdatere dem med nye data.

Udvalgte studier er gennemgået med henblik på at kortlægge antallet af lystfiskere og den dertilhørende påvirkning på den danske økonomi.

Rapporten er færdiggjort juli 2024 og kan ses her.

Lystfiskeri er fortsat en af Danmarks helt store friluftsaktiviteter. En ny opgørelse estimerer, at der er 567.900 danske lystfiskere – defineret som personer, der fisker en eller flere gange om året ved danske kyster, åer og søer, på havet eller i put & take-søer.

Mere end halvdelen af lystfiskerne fisker udelukkende i put & take-fiskesøer, hvor man ikke behøver det nationale fisketegn for at kunne fiske.

For lystfiskeren handler det om oplevelser i naturen, spænding, kammeratskab og rekreation. Men lystfiskeri er også en del af den grønne outdoor- og oplevelsesøkonomi. Når man er lystfisker, skal der købes grej, waders, fiskestænger og tøj, og det løber op. En dansk lystfisker bruger i gennemsnit 3.100 kr. om året på sin hobby, og det samlede forbrug nærmer sig dermed 2 mia. kr. om året. Dertil kommer det forbrug, som 232.000 udenlandske lystfiskerturister hvert år lægger i Danmark.

Det er brancheforeningen Dansk Lystfiskeri og Den nationale strategi for lystfiskeri, der står bag den nye opgørelse.

Her glæder man sig over danskeres store fiskeinteresse:

– At vi stadigvæk har så mange lystfiskere i disse år, hvor fiskebestandene i de indre farvande er hårdt pressede, viser med al tydelighed, at danskerne bare VIL ud i naturen med fiskestangen. Lystfiskeri er for mange en vigtig del af at leve det gode liv, siger Peter Lyngby, bestyrelsesformand i brancheforeningen Dansk Lystfiskeri.

Arne Kvist Rønnest, projektchef for national strategi for lystfiskeri, supplerer:

– Danmark er fra naturens hånd et fantastisk lystfisker-land, med et stort potentiale for national og international lystfiskerturisme. Men det kræver, at vi fremover passer meget
bedre på vandnaturen og sætter fart på at genoprette habitater og fiskepladser.

Giver politisk medvind
I Danmarks Sportsfiskerforbund vækker rapporten også glæde, da den viser, at lystfiskeri fortsat bidrager positivt til dansk økonomi. 

– Vi har brug for alle de bedste politiske argumenter for at skabe et godt lystfiskeri i fremtiden med en sund og varieret natur i søerne, åerne og på kysterne. Og det er et tungtvejende argument, at lystfiskeriet gavner Danmarks økonomi, siger Torben Kaas.

Han fremhæver, at den nye rapport bekræfter det store vækstpotentiale både i lystfiskerforeningerne og i Danmarks Sportsfiskerforbund.

– Der går masser af lystfiskere ude ved fiskepladserne, som hverken er medlem af en forening i forbundet eller har et personligt medlemskab i Danmarks Sportsfiskerforbund, og det er nogle af dem, vi sigter efter at ramme med forbundets vækststrategi, siger han.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"