Frustrerede søfiskere: Det lugter af kloak og sigtbarheden er max 20 cm
Der kan stadig fanges fint med gedder og aborrer på Sjælsø, men som mange andre steder er søen irgrøn og ildelugtende i sommerhalvåret. Det frustrerer Mads Lottrup Jyde og Torben Carmes, der har fisket på søen i 25 år, og ikke har sporet den mindste forbedring.
Der trækker mørke skyer ind over Sjælsø, da vi hopper ombord i en af Lystfiskeriforeningens damjoller i den østlige ende af søen denne sensommerdag midt i august. En død krebs flyder rundt i overfladen af det algegrønne søvand. Her lugter svagt af svovl og kloak.
HJÆLP OS MED AT DOKUMENTERE SØERNES TILSTAND
Alt du skal gøre er:
- Besøg din lokale sø
- Fyld en flaske eller et glas med søvand
- Tag et foto eller en video af indholdet samt af søen
- Fortæl eller skriv, hvordan din sø har det
- Send det til os på deglemtesoer@sportsfiskerforbundet.dk
- Angiv tid, sted og dit navn
Husk, at du hermed giver tilladelse til, at vi må bruge materialet på Danmarks Sportsfiskerforbunds kanaler og må dele det med pressen, så vi kan udbrede kendskabet til søernes problemer.
Brug #deglemtesøer, når du deler dine optagelser på sociale medier, og tag meget gerne @sportsfiskerforbundet.
Sammen kan vi gøre en forskel!
- Søen har været lukket for badning længe i år. Kun i perioder med søndenvind, bliver der åbnet for badning, da algerne så skubbes væk fra badeområdet. Men folk bader her bare generelt ikke når vandet er så grønt – det er jo ikke lækkert at bade i. Og sidste år blev der endda rapporteret om en hund, der døde efter at have drukket af søen og fået for mange blågrønalger indenbords, fortæller Mads Lottrup Jyde, der er bådinspektør ved søen og mangeårigt medlem af Lystfiskeriforeningen. Til dagligt arbejder han som biolog ved NIRAS i afdelingen for Vand og Forsyning, gruppen for vandløb og søer, og har derfor indsigt i søernes biologiske og kemiske processer.
- I de danske søer er det ikke blevet bedre de sidste 30-40 år. Man har ikke fået begrænset belastningen med næringsstoffer tilstrækkeligt. Næringsstofferne kommer typisk fra spildevand - f.eks. fra overløb fra kloakkerne – eller udvaskning fra landbrugsarealer. Det er blevet begrænset noget, men ikke nok til, at det har en positiv indvirkning på søernes tilstand. Desværre, siger Mads Lottrup Jyde.
Jollen skærer igennem algesuppen, mens det langs båden driver med de såkaldte trichomer – stavlignende kolonier af blågrønalger.
- Søen plejer at tippe her i august og blive grøn og snasket, men i år skete det allerede i maj måned, fortæller Mads Lottrup Jyde.
Et anderledes fiskeri
Mads drejer på elmotoren og sejler os i retning mod et par interessante stenbanker, der bør holde aborre på denne tid af året. Tidligere var Sjælsø kendt for sit gode aborrefiskeri, med mange store eksemplarer. Men i mange år er det gået op og ned med aborrefiskeriet, forklarer Mads Lottrup Jyde.
- Lige nu er det på vej op. Der er en fin årgang med aborre på omkring 1,2-1,3 kilo. Men det skyldes nok mere en naturlig bestandsdynamik end forbedringer af vandkvaliteten, siger Mads Lottrup Jyde.
- Ofte holder næringsrige søer faktisk ret mange fisk, så dårlig vandkvalitet betyder ikke nødvendigvis dårligt fiskeri. Til gengæld så ryger helheldsoplevelsen, når man er ude at fiske og man ikke kan se mere end 20 centimeter ned i vandet og når søen er allerværst ramt af blågrønalgerne, kan man simpelthen lugte dem - den her karakteristiske lugt af kloak. Det tager altså toppen af fornøjelsen, siger Mads Lottrup Jyde.
Om vinteren klarer søen typisk op, og bliver en helt anden udgave af sig selv.
- Det er en helt anden oplevelse at fiske her i vinterhalvåret og det tidlige forår. I maj og juni kan man drive hen over flotte grødebanker, se ned på mindre byttefisk og kaste til grødekanterne, hvor man ved at aborrerne og gedderne er på jagt, se følgere efter agnen og nogle gange endda være heldig at se fiskene hugge. Det er jo det, der er magisk, forklarer Mads Lottrup Jyde.
- Om sommeren er fiskeriet uforudsigeligt, da småfiskene ikke står omkring vandplanterne, da vandet er så grumset at rovfiskene ikke kan se dem. De samler sig derfor i store stimer i det grumsede vand og jager rundt midt ude på søen. Her må man opsøge dem ved dørgefiskeri og det er en anden og for mig mindre interessant form for fiskeri, siger Mads Jyde Lottrup.
Bedre overvågning og konkrete indsatser
Sjælsø er en af 986 søer, der er med i Vandområdeplanerne. Det vil sige én af de søer, som bør overvåges og hvor der skal gøres en indsats for at forbedre vandkvaliteten og naturen. Men at en sø er med i Vandområdeplanerne, er dog langt fra en garanti for, at der sker noget.
For den såkaldte NOVANA-overvågning er så mangelfuld, at når det kommer til søerne er det kun på 18 søer, at der foretages jævnlige undersøgelser, og på ca. 160 søer foretages der undersøgelse hvert 6. år. Resten overvåges endnu mere sjældent eller aldrig, forklarer Mads Lottrup Jyde.
Det er jo ret sigende, at siden de mere omfattende indsatser med kloakering og spildevandsrensning i 60’erne og 70’erne - som gav en forbedring i tilstanden i 90’erne - er der ikke sket en skid. Det siger lidt om engagementet i søerne.
- Overvågningsprogrammet kan vel godt karakteriseres som utilstrækkeligt. Og uden viden om søernes tilstand, udvikling og presfaktorer, ja, så er det svært at få sat gang i de rigtige indsatser, siger Mads Lottrup Jyde og fortsætter:
- Det er jo ret sigende, at siden de mere omfattende indsatser med kloakering og spildevandsrensning i 60’erne og 70’erne - som gav en forbedring i tilstanden i 90’erne - er der ikke sket en skid. Det siger lidt om engagementet i søerne, siger Mads Lottrup Jyde.
Ifølge ham vil det både være dyrt og tidskrævende at få rettet op på problemerne i søerne.
Torben Carmes (tv) og Mads Lottrup Jyde (th) har fisket på Sjælsø i 25 år. I den tid har miljøtilstanden i søen ikke ændret sig væsentligt.
- Den kedelige kendsgerning er nok, at selvom du stoppede spildevandstilførslen og overløb ved de søer, der er påvirket af det, så vil der nok gå 20-30 år før det vil have en positiv effekt. Mange steder er fortidens synder, særligt i form af fosforudledninger, opmagasineret på bunden af søen og holder søerne i et miljømæssigt jerngreb, siger Mads Lottrup Jyde.
- For Sjælsø er der fx behov for yderligere separatkloakering og etablering af forsinkelsesbassiner. Arbejdet er i gang, men det er dyrt og tidskrævende. Separatkloakering koster mange mio. kroner og har ofte en tidshorisont på 30 år, siger Mads Lottrup Jyde.
Lystfiskeriforeningen vil tage kampen op
Stemningen skifter, da Torben Carmes pludselig får bud efter sin gule jig. Der er trods alt noget at komme efter i det grønne, grumsede vand.
- Den er ikke stor, slår Torben hurtigt fast.
- Men der er da liv.
Torben Carmes sidder i bestyrelsen i Lystfiskeriforeningen og har netop være med til at oprette et Miljøudvalg i foreningen.
SÅDAN GENOPRETTER VI VORES SØER
Reducer næringsstoftilførsel ved at regulere landbrugets brug af fosfor og kvælstof eller ved udtag af landbrugsjord.
Opgrader spildevandsbehandlingen, og begræns risikoen for overløb af urenset spildevand. Dette gælder især i bynære søer, hvor der ikke er tab af næringsstoffer fra landbruget.
Genopret eller skab nye vådområder rundt om søerne til naturlig filtrering af næringsstoffer. Sørg for, at der er brede bræmmer ved vandløbene.
I særlige tilfælde, fjern næringsstofrigt sediment fra søbunden og/eller anvend kemikalier som aluminiumsulfat til at binde fosfor. Skal ske på forskningsbaseret grundlag.
Øg indsatsen af overvågning af vandkvalitet og biodiversitet for at justere genopretningsindsatserne effektivt. Flere søer skal med i overvågningen, og de skal overvåges hyppigere og på flere parametre – herunder ilt, vandets klarhed med videre.
Tjek at udyrkede bræmmer langs vandløbene har den lovfæstede mindste bredde.
- I foreningen har vi altid arbejdet med miljø og natur, men vi ønsker at være endnu mere målrettede på området i fremtiden. Derfor er der netop etableret en arbejdsgruppe, der har som fokus at gøre endnu mere godt for miljøet. Vi er stadig en opstartsfase, og vi vil tage kampen op og arbejde for et bedre vandmiljø i de søer, vi har fiskeret i, siger Torben Carmes.
- Vi diskuterer blandt andet, om det så skal være konkrete genopretningsindsatser, fx forbedring af gydeområder for aborrer og gedder - eller en mere politisk retning, hvor vi kan bruge vores stemme i den offentlige debat. Nu må vi se, hvor arbejdsgruppen ønsker at arbejde henad. Som relativ stor lystfiskerforening, synes vi i hvert fald, at vi har at ansvar for at gøre en forskel – også selvom det kan have lange udsigter, siger Torben Carmes.
Han mener i øvrigt, at der generelt er behov for et større folkeligt fokus på søernes elendige tilstand.
- Jeg tror, at der er alt for få, der kender til søernes udfordringer. Det bør der laves om på – det må være et af de første skridt. Og vi lystfiskere er jo nogle af dem, der bruger naturen og færdes i den jævnligt, så vi har gode muligheder for at være talerør og videregive vores oplevelser om fx søernes tilstand, siger Torben Carmes, mens han afkroger fangsten. En lille aborre på et par hundrede gram, der ryger tilbage i det grønne vand.
- Måske giver det os ikke flere fisk på krogen, men vi kan forhåbentlig være med til at hjælpe naturen tilbage i balance og på den måde også få nogle større oplevelser, når vi er ude med fiskestangen, slutter Torben Carmes.
