EU-Parlamentsvalg: Brug din stemme
Brug din stemme ved valget til at sikre, at EU fortsat arbejde for at sikre vores vandmiljø.
Den 9. juni 2024 er der valg til Europa-Parlamentet. Der skal vælges 15 danske medlemmer, og du kan med din stemme være med til at sikre, at EU har fokus på natur og miljø, for lige nu peger meningsmålinger på, at andre ting vil præge dagsordenen i den kommende valgperiode.
Europa-Parlamentet har i alt 705 medlemmer, der vælges ved direkte valg i de 27 medlemslande for en periode på 5 år. Det næste valg finder sted i den 9. juni 2024, og her skal de 15 danske pladser i parlamentet besættes.
Umiddelbart lyder 15 pladser ud af 705 ikke af meget, og man kunne fristet til at tro, at det derfor ikke har den store betydning, hvem der bliver valgt i Danmark. I den nuværende valgperiode har der imidlertid været flere eksempler på, at beslutninger med stor betydning for natur og miljø kun er blevet stemt hjem med snævre flertal. Det var blandt andet tilfældet med EU’s Naturgenopretningslov, der blev godkendt i Europa-Parlamentet i februar i år.
Meningsmålinger her op mod valget tyder på, at det grønne flertal, der har præget den sidste valgperiode, vil komme under pres, og helt andre forhold end natur, miljø og klima vil komme til at præge dagsordenen. Det er derfor ikke uden betydning, hvad de enkelte danske kandidater vælger at prioritere i deres arbejde i parlamentet, og i hvor høj grad de vil arbejde for en grøn dagsorden i de partigrupper, de får sæde i. Vil du med din stemme være med til at præge udviklingen i en gunstig retning for natur og miljø, skal du derfor kigge nøje på de danske kandidaters valgprogrammer.
Tre skarpe til Tænketanken Europa
Vi har spurgt Tænketanken Europa om Europa-Parlamentets rolle og betydning. Her får du svarene fra Iben Schacke-Barfoed, der er kommunikationschef i tænketanken.
Hvilken rolle spiller Europa-Parlamentet i hele beslutningsprocessen i EU, når det gælder natur- og miljøområdet?
– Europa-Parlamentet er sammen med Rådet medlovgiver på den lovgivning, som EU vedtager på natur- og miljøområdet, så når EU for eksempel sætter mål for biodiversitet, er Europa-Parlamentet en særdeles vigtig spiller. Derudover kan Europa-Parlamentet også opfordre Kommission - som formelt stiller forslag til ny EU-lovgivning - til at stille et forslag. Det kunne for eksempel være forslag om at stramme reglerne omkring forurening af vandmiljøet.
Hvilken indflydelse får Europa-Parlamentet på natur- og miljøområdet i den kommende valgperiode?
– Europa-Parlamentet har også i den kommende periode indflydelse på, hvilken lovgivning, der kan blive vedtaget. I øjeblikket ser det ifølge meningsmålingerne ud til, at den højre side af Parlamentet vil blive styrket betragteligt, og læser man deres partimanifester, så står der ikke meget om ny grøn lovgivning, så måske bliver der mindre fokus på natur- og miljøområdet i den næste periode. Det er derfor ikke uvæsentligt hvilke danske kandidater, der bliver valgt.
Hvilken indflydelse kan de relativt få danske parlamentsmedlemmer få på beslutningerne på området?
– I Europa-Parlamentet sidder de danske medlemmer i partigrupper, og her arbejder man sammen i grupperne om, hvad gruppen skal mene på forskellige forslag. Det er derfor på for eksempel natur- og miljøområdet ikke så vigtigt, om man kommer fra Danmark eller et andet land, eller hvor mange man er, men mere vigtigt, om man kan overbevise sin partigruppe om en bestemt holdning til et forslag. Vil man være med til at fremme området gennem sin stemme, skal man derfor se nøje på, hvad de enkelte kandidater prioriterer.
Her spiller EU en vigtig rolle for vores natur- og miljøforhold
EU har med flere overnationale regulativer og love stor betydning for, hvordan natur og miljø - herunder ikke mindst vandmiljøet - forvaltes i Danmark. Her er fire vigtige eksempler.
EU’s Vandrammedirektiv
Vandrammedirektivet blev vedtaget i december 2000 og har siden fastlagt rammerne for beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand i alle medlemslande.
Direktiver står over den danske lovgivning og har som mål, at der som minimum opnås god økologisk tilstand. Et mål, der skal være opfyldt senest i 2027.
I Danmark er vi nu i gang med den tredje vandområdeplan, og status er desværre, at vi er langt fra at være i mål, så EU’s rolle som klageinstans kan blive særdeles vigtig.
EU’s Habitatdirektiv
Habitatdirektivet trådte i kraft i 1992 og har til formål er at beskytte arter og naturtyper, der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Medlemsstaternes regeringer pålægges at registrere områder, som kræver overvågning, særlige plejetiltag og beskyttelse, de såkaldte habitatområder. Habitatdirektivet omfatter mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr, hvoraf der findes cirka 60 naturtyper og mere end 100 arter i Danmark.
EU’s LIFE-program
LIFE er EU's tilskudsordning for natur, miljø og klima. Programmet yder støtte til projekter, der bidrager til at gennemføre EU’s miljø- og klimapolitik.
LIFE-programmet har blandt andet ydet afgørende støtte til mange af de danske vandløbsprojekter, hvor der er blevet fjernet spærringer i forbindelse med vandområdeplanerne.
EU’s Naturgenopretningslov
Lovens mål er, at mindst 20 % af EU’s land- og havnaturområder skal være naturgenoprettede i 2030 og desuden, at alle økosystemer, som har behov for genopretning, skal være genoprettede i 2050.
Natura2000-områderne skal have førsteprioritet, og der skal udarbejdes nationale handleplaner.
Loven blev efter lange og svære forhandlinger godkendt ved en aftale mellem EU-Parlamentet og ministerrådet i november 2023. Nu mangler blot den endelige godkendelse i ministerrådet, og her har Ungarn trukket sin støtte, så det er endnu uklart, om loven bliver vedtaget.
