DSF: Tåbelige regler for fiskeri med sideplannere og paravaner bør ændres

DSC 7426 RED Foto: Thomas Weiergang.

I forbindelse med en nylig opdatering af reglerne for fiskeri i ferskvand, har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri præciseret, at det er forbudt at benytte paravaner og andre redskaber, hvor linen spiles ud fra båden. Danmarks Sportsfiskerforbund opponerede mod denne regel i sit høringssvar og vil nu arbejde for, at bekendtgørelsen bliver genåbnet med ønske om at få fjernet de tåbelige regler, der ikke bidrager til hensigten om et mere bæredygtigt fiskeri i ferskvand.

241027 DSF Kongres Bestyrelse Suppleanter 1667

Torben Kaas, Formand

Danmarks Sportsfiskerforbund

Der er som sådan ikke tale om nye regler, da Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i december præsenterede en opdateret bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i ferskvand og saltvand. Opdateringen af bekendtgørelsen var af sproglig karakter og hensigten at præcisere de regler, som allerede var gældende.

Det har nu medført, at der ikke længere er tvivl om, at fiskeri med eksempelvis paravaner og sideplannere er forbudt i ferskvand – hvilket tidligere har været en gråzone, da de nævnte fiskeformer ikke var nævnt eksplicit. De nye formuleringer i bekendtgørelsen har de seneste dage vakt en del opsigt og frustration blandt danske søfiskere, hvis fiskeri vil blive påvirket af ændringerne. 

Danmarks Sportsfiskerforbund afgav i efteråret høringssvar til den opdaterede bekendtgørelse og gjorde det her klart, at forbuddet mod fiskeri med paravaner og sideplannere var uhensigtsmæssigt og ikke bidrager til bekendtgørelsens overordnede formål om at sikre et bæredygtigt og skånsomt fiskeri i ferskvand. 

Forbundet skrev bl.a.: 

”Præciseringen i § 33 om ikke tilladte fangstmetoder i ferskvand, der handler om, at fiskeri, hvor linen spiles ud til siden med paravaner eller lignende, ikke er tilladt, er et meget godt eksempel på, hvorfor der er behov for en gennemgribende revision. Vi mener, det er helt ude af proportioner med det forbud, når bekendtgørelsen samtidig gør det muligt at nedfiske søernes fiskebestande med garn og ruser. Vi mener derfor, at det forbud mod brug af spilende redskaber i søerne helt bør udgå.” 

Som beskrevet har den seneste opdatering af bekendtgørelsen været af ren sproglig karakter, men konsekvensen er, at der ikke længere er tvivl om, hvorvidt et forbud mod fiskeri med paravaner og sideplannere er forbudt eller ej. 

- Vi er frustrerede over, at vi over mange år har bedt om en gennemgribende revision af reglerne for rekreativt fiskeri i ferskvand og saltvand, men i stedet bliver spist af med en sproglig opdateret bekendtgørelse, som resulterer i, at en stor del af de danske lystfiskeres mulighed for at dyrke det fiskeri, de holder af, bliver begrænset. Det er helt uacceptabelt, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas og fortsætter:

- Som forbund ønsker vi opdaterede regler, som kan sikre et bæredygtigt fiskeri og her findes der mange moderne værktøjer, fx i form af bag limits, vinduesmål og opdaterede fredningstider. Og hvis de forvaltningsprincipper tages i brug, er der ingen grund til at forbyde bestemte rekreative fiskeriformer, der i sig selv ikke udgør et pres på søernes fiskebestande. Det er en forældet og håbløs tilgang til forvaltningen, siger Torben Kaas.

Danmarks Sportsfiskerforbund vil nu overfor ministeriet gentage ønsket om en gennemgribende revision af bekendtgørelsen og i øvrigt løfte sagen i det rådgivende §7-udvalg.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"