Grønne organisationer: Kvælstofbremsen skal i bund for at redde havmiljøet

Den danske kvælstofindsats har slået fejl. Det seneste årti er udledningen af kvælstof til havmiljøet ikke faldet trods flere politiske aftaler. Samtidig er danske fjorde og kystvande ramt af historisk store iltsvind, der i værste fald tager livet af ålegræs, bunddyr og fisk i havet.

Allerede i 2027 skal Danmark ifølge EU’s vandrammedirektiv have opnået såkaldt ”god økologisk tilstand” i samtlige kystvande, men her i 2023 er der kun god miljøtilstand i fem ud af 109 kystnære havområder.

En væsentlig årsag til den dårlige tilstand er de store udledninger af kvælstof til havmiljøet. Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund sammen med tre andre miljøorganisationer netop henvendt sig til Folketingets miljø- klima- og fødevareordførere med et forslag til en akutplan, der skal hjælpe Danmark med at opnå en markant reduktion af kvælstofudledningerne frem mod 2027.

Og det er der hårdt brug for, vurderer Stiig Markager, professor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og forsker i dansk havmiljø.

– Danmark er blandt de to-tre lande i Europa, der udleder flest næringsstoffer set i forhold til landets størrelse. De store udledninger af kvælstof kommer til udtryk ved uklart vand og mudret sandbund, og forsøger man at fange fisk, vil man opdage, at fiskebestandene er gået voldsomt tilbage, siger han.

Kvælstofforurening er en tungtvejende årsag til, at det er blevet svært eller tæt på umuligt at fange en torsk eller fladfisk på kysten, og derfor skal der fart på arbejdet med kvælstofreduktioner, mener Danmarks Sportsfiskerforbund.

– Der er brug for en drastisk reduktion af kvælstofudledningerne, for at vi kan få genoprettet fiskebestandene. Men der mangler effektive indsatser til at nå i mål, siger forbundets formand, Torben Kaas.

Træd på kvælstofbremsen
I det fælles udspil til kvælstofreduktion foreslår Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling en række indsatser, der tilsammen skal bremse kvælstofudledningerne.

Nogle af disse indsatser vil have en relativt hurtig effekt. Det gælder en ny målrettet regulering af kvælstof i landbruget og en afbrydelse af dræn omkring ådalene, inden vandet når de vandløb, der leder udvasket kvælstof ud i havmiljøet.

Miljøorganisationerne foreslår desuden en hurtigere indfrielse af de politiske mål for skovrejsning, omlægning til økologi og udtagning af landbrugsjord i nærheden af vandløbene. Disse indsatser vil medføre reduktion af både kvælstofudledning og CO2-udledning. Samtidig giver det mulighed for at skabe flere sammenhængende naturområder med større biodiversitet og bedre forebyggelse af oversvømmelser.

Ministre i samråd om kvælstof
Udspillet fra de fire organisationer kommer, netop som Miljøminister Magnus Heunicke (S) og Fødevareminister Jacob Jensen (V) skal i samråd om Danmarks kvælstofudledninger onsdag den 15. marts.

Det var partiet SF, der i januar måned kaldte ministrene i samråd på baggrund af de nyeste tal for kvælstofudledningen fra det danske miljøovervågningsprogram, NOVANA.

Ifølge NOVANA’s seneste årsrapport om vandløb blev der i 2021 udledt godt 54.600 tons, korrigeret for udsving i vejret fra år til år. Det er langt fra de 38.300 tons, som Miljøstyrelsen har vurderet, at kvælstofudledningen skal sænkes til for at opnå god økologisk tilstand i de kystnære havområder.