10 år efter klapning ved Aarhus Havn er livet ikke vendt tilbage
Ved klapning dumpes opgravet havbundsmateriale fra f.eks. et havneområde direkte ud i havet. Klapmateriale er oftest forurenet med næringsstoffer og miljøfremmede stoffer.
Foto: Jan Henningsen. Arkivfoto.
De negative effekter af klapning kan være langvarige. Det dokumenterer undervandsoptagelser fra tidligere klapplads ved Aarhus Havn.
For omkring 10 år siden blev der dumpet blødt havbundsmateriale i et område syd for Aarhus Havns østmole i nærheden af Marselisborg Lystbådehavn. Siden da har livet under havoverfladen ikke haft stor opmærksomhed, men en video fra havbunden afslører nu, at området stadig er påvirket af den klapning, der foregik for år tilbage.
Danmarks Sportsfiskerforbund har taget initiativet til videooptagelserne, som viser en havbund med meget lidt liv sammenlignet med et nærtliggende område ved spidsen af østmolen. På videoen kan man se, at det klappede område har en ringere biodiversitet med få dyrearter sammenlignet med det andet område ved molen, hvor der ikke er klappet.
Under et 40 minutter langt dyk med kamera i klapområdet fandt dykkerne kun én lille fisk, en konksnegl og to eremitkrebs. Til sammenligning var der meget større biodiversitet i området uden klapning. Her så dykkerne fisk og fiskeæg, søstjerner, blåmuslinger, hummer og forskellige arter af tang.
– Det er meget sandsynligt, at klapningen er årsag til det fattige liv på bunden i området tæt på Marselisborg Lystbådehavn, vurderer Erik Haar Nielsen, havbiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Klapmateriale indeholder oftest forurenende næringsstoffer og miljøskadelige stoffer, som umiddelbart efter klapningen bliver spredt i vandsøjlen. Derefter lægger sedimentet sig på havbunden i klapområdet, hvor det medfører en lokal forurening af havmiljøet.
– Der mangler stadig viden om de langvarige effekter af klapning, men eksemplet fra Aarhus Havn tyder på, at havmiljøet har svært ved at komme sig efter en klapning, siger Erik Haar Nielsen.
Det mener Danmarks Sportsfiskerforbund om klapning
- Der er brug for mere viden om klapningers påvirkning af havmiljøet. Derfor skal der afsættes statslige midler til forskning i konsekvenserne af klapning
- Udvikling af nye teknologier til anvendelse af klapmateriale skal have høj prioritet
- Staten bør stille krav om, at mulige alternativer til klapning altid undersøges af bygherren, der ønsker at klappe havbundsmateriale
Klapning skal undgås
Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at klapning så vidt muligt skal undgås helt. Især i de kystnære havområder, som er vigtige levesteder for ålegræs og bunddyr og uundværlige opvækstområder for fiskearter som torsk og fladfisk.
Af samme grund udtrykte Danmarks Sportsfiskerforbund kritik af de oprindelige planer om klapning af 1,8 m3 havbundsmateriale i forbindelse med den kommende udvidelse af Aarhus Havn.
Planen for havneudvidelsen blev sidenhen justeret, og i den endelige politiske aftale om havneudvidelsen fremgår det, at målet nu er helt at undgå klapning, men at det kan blive aktuelt at klappe 400.000 m3 havbundsslam.
– Selv 400.000 m3 klapmateriale kan ødelægge livet i havområdet, hvor der klappes. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at Aarhus Havn og Aarhus Kommune holder fast i ambitionen om helt at undgå klapning ved havneudvidelsen. I stedet bør man lede efter de bedste alternativer til klapning, siger Erik Haar Nielsen.
Han henviser til byggeprojekter som Kolding Marina City og Lynetteholmen i København, der begge arbejder med alternativer til klapning. I Kolding tester kommunen teknikken ”vakuum dræning”, der skal omdanne blød havbund til et solidt byggegrundlag uden brug af klapning. Ved Lynetteholmen er klapning af havbundsmateriale i Køge Bugt blevet standset efter massiv kritik. I stedet skal det opgravede mudder bygges ind i den nye halvø.
