Ny plan for fiskepleje: Mindre fremgang i Ribe Å-systemet
Undersøgelsen viser fremgang i Ribe Å-systemet, og der er udsigt til yderligere fremgang, når der bliver bedre passage i Ribe by.
Efter vandløbsundersøgelser i 2021 er der nu udarbejdet en ny Plan for fiskepleje for det store Ribe Å-system. DTU Aqua har elfisket på hele 182 strækninger fordelt i alle å-systemets mange forgreninger, og det samlede resultat viser en mindre fremgang i forhold til den foregående undersøgelse i 2012. Samtidig peger DTU på en række områder, hvor de fysiske forhold kan forbedres, og de lokale lystfiskere er klar med en plan.
I efteråret 2021 gennemgik DTU Aqua hele Ribe Å-systemet med henblik på at på udarbejdet en ny Plan for fiskepleje. Planen er nu trådt i kraft og skal gælde de næste 9-10 år frem mod næste revision.
Ved gennemgangen blev 182 strækninger undersøgt ved elfiskeri, mens 58 strækninger blot blev besigtiget.
Ribe Å-systemet er stærkt forgrenet og består af tre hoveddele. Bevæger man sig opstrøms fra udløbet ved Kammerslusen, hedder første del Ribe Vesterå frem til Ribe by. Lige inden byen kommer den første hovedforgrening, idet Hjortvad Å/Tved Å løber til nordfra. Fra Ribe by hedder åen Ribe Å frem til den næste store forgrening cirka 7 km øst for Ribe. Her kommer Fladså til nordfra. Denne del af åen skifter opstrøms navn til først Gram Å og senere Nørre Å og Fovså. Den anden forgrening sydpå hedder Gels Å. Tilsammen afvander hele å-systemet et stort område, der mod øst når næsten til Haderslev.
Flere ½-års ørreder, men færre ældre
Resultatet for hele å-systemet viser, at der blev fundet ½-års ørreder på 76 % af stationerne. Det er en mindre fremgang fra 2012, hvor resultatet var 73 %. For ældre ørreder er der derimod et fald fra 61 % ned til 52 %.
Den gennemsnitlige tæthed af ½-års ørreder er opgjort til 44 pr. 100 m2. Det er en mindre stigning fra 42, mens der er et fald for ældre ørreder. Her var der 8 pr. 100 m2 i 2012, mens tallet for 2021 var 5.
27 % af de befiskede stationer opfylder målet om god eller høj økologisk status i forhold til Ørredindekset. Det er på niveau med resultatet i 2012.
Der blev fundet lakseyngel på 18 % af stationerne. Det er en mindre fremgang fra 15 % i 2012.
Ved Brændstrup Bæk, der er et tilløb til Gram Å, har Vejen Kommune genslynget en lang strækning.
Stabilt med ørreder og flere laks i Ribe Å og Fladså/Gram Å-forgreningen
I den nye Plan for fiskepleje opgøres også resultaterne for hver af de tre hovedforgreninger, og de viser på nogle punkter markante forskelle.
Når man ser på hovedløbet af Ribe Å samt forgreningen, der starter med Fladså, så er der ikke de store ændringer i forhold til undersøgelsen i 2012, når det gælder ½-års ørreder, men fremgang for ældre ørreder og laks.
Forekomsten af ½-års ørreder er steget en smule fra 70 % til 72 %, mens tætheden pr. 100 m2 er uændret 41. Målopfyldelsen er steget en smule fra 22 % til 24 %.
For ældre ørreder er forekomsten steget fra 40 % til 44 % og tætheden pr. 100 m2 fra 4 til 7.
Forekomsten af lakseyngel er steget markant fra 4 % i 2012 til 19 % i 2021.
Mange ½-års ørreder, men fald i antallet af ældre ørreder i Hjortvad Å/Tved Å
Forekomsten af ½-års ørreder i Hjortvad Å/Tved Å-forgreningen er uændret på 89 % af de undersøgte stationer, mest tætheden pr. 100 m2 er steget fra 66 til 69.
Til gengæld er forekomsten af ældre ørreder faldet fra 79 % til 47 % og tætheden pr. 100 m2 er faldet fra 14 til kun 4.
44 % af stationer har målopfyldelse, hvilket er stort set uændret.
Der blev fundet lakseyngel på 20 % af stationer mod 34 % i 2012.
Fald i tæthederne i Gels Å
I Gels Å-forgreningen er der en stigning i antallet af stationer med ½-års ørreder fra 65 % til 73 %, mens tætheden pr. 100 m2 er faldet en smule fra 27 til 24. For ældre ørreder er der et fald i forekomsten fra 67 % af stationerne til 62 %, mens tætheden pr. 100 m2 er halveret fra 10 til 5.
Målopfyldelsen viser er mindre stigning fra 17 % til 19 %.
Der blev fundet lakseyngel på 12 % af stationerne mod 19 % i 2012.
Den samlede smoltproduktion
Udtrækket af ørredsmolt i hele å-systemet er beregnet til 31.400 stk. Det fordeler sig med 11.900 fra Ribe Å/Fladså/Gram Å-forgreningen, 12.600 fra Hjortvad Å/Tved Å, mens Gels Å bidrager med 6.900 stk.
Forsat ingen ørredudsætninger
Planen for fiskepleje angiver, at der er mulighed for at udsætte 10.600 stk. yngel, 9.400 stk. ½-årsørreder og 2.700 stk. 1-års ørreder, men ingen mundingsudsætninger.
Der er imidlertid ikke udsat ørreder i Ribe Å-systemet siden 2002, og Samarbejdsudvalget for Ribe Å Systemet har ingen ønsker om at genoptage udsætningerne. I stedet konverteres midlerne til arbejdet med at forbedre de fysiske forhold.
Anderledes forholder det sig med laksene, hvor der fortsat udsættes 30.000 ½-års laks hvert år.
Spærringerne i Ribe by er fortsat et stort problem.
Spærringer fortsat et problem
I Ribe Å-systemet er der fortsat en række mindre spærringer i de små tilløb, men den helt store spærring er de tre opstemninger – Ribe Ydermølle, Ribe Midtmølle og Frislusen – inde midt i Ribe by, og en løsning af passageproblemerne her er en forudsætning for, at hele det store potentiale i å-systemet kan blive opnået.
Behov for forbedringer af de fysiske forhold
Selvom både kommunerne og de frivillige lystfiskere i foreningerne løbende har arbejdet på at forbedre de fysiske forhold i å-systemet, peger planen på en række områder, hvor der fortsat er problemer. Det gælder med hensyn til manglende gydegrus, hårdhændet vedligeholdelse, tilgroning og ikke mindst sandvanding, der er et problem på mange af de undersøgte stationer.
Reguleringsstrygene i Gels Å skal forvandles til gydestryg.
Samarbejdsudvalget har en ny plan klar
Tom Donbæk, der er formand for Samarbejdsudvalget for Ribe Å-systemet, fortæller, at udvalget netop har færdiggjort en ny handlingsplan, der sætter retningen for vandplejearbejdet i årene 2023-2027.
– På et møde i januar har Samarbejdsudvalget vedtaget en handlingsplan for de kommende fem år. Planen beskriver blandt andet, hvordan vi hvert år vil forbedre de fysiske forhold i tilløbene. Ligeledes arbejdes der i tæt samarbejde med lodsejerforeningen på at ændre de resterende 15 gamle reguleringsstryg i Gelså. De stejle stryg er bygget af kampesten, og vi vil ændre dem til brede og lavvandede gyde- og opvækstområder for både stalling, ørred og laks, fortæller Tom Donbæk.
