Ny plan for fiskepleje: Fremgang i Karup Å og potentiale for mere
Karup Å Sammenslutningen har etableret eller forbedret over 200 gydebanker inden for de seneste år. Her er arbejdet i gang i Resen Bæk.
Fiskeundersøgelser i Karup Å i efteråret 2021 viser en stor fremgang i antallet af ½-års ørreder, men der peges samtidig på et stort potentiale for flere fisk, hvis de fysiske forhold forbedres. Det er netop også, hvad de lokale lystfiskere arbejder på ud fra en målsætning om at få en selvreproducerende havørredbestand i vandløbssystemet.
Karup Å-systemet var blandt de vandløb, hvor DTU Aqua i 2021 lavede fiskeundersøgelser for at udarbejde en ny Plan for fiskepleje. Den blev færdig i efteråret 2022 og gælder nu frem til næste revision om 9-10 år.
Undersøgelserne viser en stor fremgang i antallet af ½-års ørreder, men peger samtidig på, at der er potentiale for langt mere. Planen beskriver derfor en række områder, hvor de fysiske forhold kan forbedres, så der bliver endnu flere fisk i åen. Det gælder især i de mange tilløbsbække i å-systemet.
Ved undersøgelsen blev i alt 163 stationer undersøgt. På 118 stationer blev der elfisket, mens de øvrige 45 blot blev besigtiget.
Flere ½-års ørreder, men færre ældre
Der var stor fremgang i antallet af stationer, hvor der blev fundet ½-års ørreder. Det var tilfældet på 74 % af de undersøgte steder, mod 53 % i 2011. Tilbage i 1988 var der blot ½-års ørreder på 18 % af stationerne.
Som ved mange andre undersøgte vandløb er der omvendt en nedgang i antallet af stationer med ældre ørreder. Her er der et fald fra 68 % i 2011 til 44 % i 2021.
Stor fremgang i yngeltætheden
Beregningen af yngeltætheden pr. 100 m2 viser en stor fremgang fra 21 ½-års ørreder pr. 100 m2 i 2011 til 38 i 2021. Samtidig er der en pæn stigning i mediantætheden, hvilket indikerer, at den stigende tæthed ikke skyldes enkelte meget produktive strækninger, men en jævnt fordelt fremgang.
Desværre er der også ved denne opgørelse en tilbagegang for de ældre ørreder, hvor der er et fald fra 11 pr. 100 m2 i 2011 til kun 4 i 2021.
Flere stationer med målopfyldelse
Ved undersøgelsen blev den økologiske tilstand vurderet i forhold til Ørredindekset (antallet af ørredyngel), og her var der en fremgang, idet målet om "god økologisk tilstand" var opnået på 26 % af de undersøgte stationer mod kun 11 % i 2011. Der er dog fortsat et godt stykke vej til fuld målopfyldelse i vandløbssystemet.
Det samlede smoltudtræk fra åens naturlige produktion er i 2021 beregnet til 14.800 stk. I 2011 blev det beregnet til 7.406 stk.
Fortsat ingen udsætninger
Karup Å Sammenslutningen (KÅS) besluttede i 2016 at indstille udsætningerne af fisk i å-systemet og i stedet konvertere midlerne til projekter med udlægning af sten og grus.
Den nye plan for fiskepleje giver mulighed for at udsætte både yngel og mundingsfisk, men KÅS har ikke planer om at ændre politik på området.
– Vi mener ikke, der er behov for at genoptage udsætninger. I stedet skal vi bare fortsætte og intensivere det arbejde, der gøres i øjeblikket i samarbejde med alle aktører langs åen. Det er på sigt den bedste og mest bæredygtige måde at bevare og udvikle bestanden, siger Tom Sørensen, der er formand for KÅS.
Han fortsætter:
– Det var dengang – og er stadig i dag – en modig beslutning, og dens succes afhænger helt og holdent af, at forholdene for havørrederne bliver markant forbedret. Derfor har vi siden 2016 udlagt og suppleret over 200 gydebanker og udlagt over 2.000 m3 gydegrus, og det arbejde fortsætter vi med, for det bør og skal være muligt at opnå målet om en selvreproducerende havørredbestand gennem en fælles indsats mellem kommuner, lystfiskere og lodsejere.
Spærringen ved Agerskov Dambrug begrænser gydemulighederne i hele den øvre del af Karup Å-systemet.
Stadig problemer med spærringer
Den nye plan for fiskepleje peger på en række områder, hvor der kan laves forbedringer af de fysiske forhold i åen. Det gælder ikke mindst fjernelse af spærringer, som fortsat skaber problemer i Karup Å-systemet.
Blandt flere er spærringen i hovedløbet ved Agerskov Dambrug et problem. Her er åen opstemmet 1 meter, hvilket giver en 1 km lang opstuvningszone, og et mindre omløbsstryg løser ikke problemerne med den manglende passage til hele den øvre del af åen.
Ved Haller Å mangler der fortsat passage ved det nedlagte dambrug ved Vallerbæk, og planen angiver, at der er et stort uudnyttet potentiale i Haller Å, der kan komme i spil, når passageproblemet løses.
Ved dambruget Øster Højgård Fiskeri i Haderis Å er der passage gennem et omløb, men manglende afgitring ved vandindtaget betyder, at helt op mod halvdelen af nedvandrende smolt og nedfaldsfisk kan gå tabt.
Derudover angiver planen 11 stationer, hvor opstemninger eller rørlægninger giver passageproblemer.
Mange steder mangler der grus og sten.
Behov for mere gydegrus og skjulesten
I gennemgangen af de enkelte vandløbsstrækninger beskrives mange steder, at KÅS har etableret gydebanker og udlagt skjulesten, og at fremgangen i yngeltætheden mange steder kan tilskrives disse indsatser.
Men samtidig peges på en lang række steder, hvor der er et stort uudnyttet potentiale, som kan komme i spil, hvis der etableres bedre gydemuligheder og samtidig sikres skjul for de fisk, der kommer ud af gydningen. Det gælder på hele 64 af de undersøgte stationer.
Sandvandring og vedligeholdelse
På mange af de undersøgte strækninger er der konstateret betydelig sandvandring, og der peges på, at det kan være nødvendigt at etablere sandfang eller genslynge udrettede strækninger.
Der angives 34 strækninger, hvor der er så betydelig sandvandring, at det kalder på en indsats.
Flere steder er der problemer med hårdhændet vedligeholdelse, der efterlader vandløbet uden skjul for fiskene. Omvendt er der også strækninger i de øvre dele af vandløbene, hvor tilgroning er et problem. Her peges på, at træbeplantning kan være med til at skygge nogle af planterne væk, men gerne i sammenhæng med skånsom vedligeholdelse.
Glæde over fremgangen
Hos KÅS er man ikke overraskende glade over at kunne se udbytte af vandplejearbejdet.
– Vi er rigtig glade for bestandsanalysens resultat med en næsten fordobling af det gennemsnitlige antal yngel pr. 100 m2. Det viser, at vores vandplejearbejde giver mening. Dertil kommer, at der nu findes yngel på mange flere stationer end i 2011, siger Tom Sørensen og fortsætter:
– Med hensyn til Ørredindekset er der nu målopfyldelse på 26 % af de befiskede stationer mod kun 11 % i 2011, hvilket er mere end en fordobling. Vi forventer dog ikke at nå 100 % målopfyldelse i alle åens tilløb, da vandkvaliteten en del steder er for ringe blandt andet på grund af okkerpåvirkning. Vi glæder os tillige over, at det beregnede smoltudtræk nu er dobbelt så stort som i 2011.
I den nedre del af tilløbet Haller Å er der god økologisk tilstand.
Bekymring for ældre ørreder
Som ved flere andre undersøgelser rundt i landet viser også denne en nedgang i antallet af ældre ørreder, og det giver anledning til bekymring.
– Vi er selvfølgelig bekymrede over, at bestandsanalysen viser nedgang i antallet af ældre ørreder. Vi oplever i øjeblikket en ubalance mellem havørreden og de til stadighed flere prædatorer, der truer bestanden. Her tænker vi specielt på skarven, men også på sælerne. Desuden kan bævere skabe unødige spærringer til de vigtige gyde- og opvækstområder i tilløbene, siger Tom Sørensen og fortsætter:
– I KÅS er vi bestemt for diversitet og har ikke noget imod disse andre arter, men i øjeblikket udvikler de sig, så de truer bestanden af havørreden, og der bør kunne skabes balance, så den ene arts fremgang ikke bliver på bekostning af en anden.
Håber på, at de sidste spærringer forsvinder
KÅS arbejder aktivt for at få de sidste spærringer fjernet, så der åbnes for flere gyde- og opvækstområder.
– Da vi er en frivillig organisation uden midler og muligheder for at gennemføre dette selv, søger vi igennem dialog med kommuner og andre at holde fokus på sagerne, så det forhåbentligt snart er ovre med de sidste spærringer. Når det lykkes, så åbnes der op for anslået 30 % mere gydekapacitet, og derfor vil det for havørreden være et kæmpe gennembrud, siger Tom Sørensen og afslutter:
– Omfanget og kompleksiteten af udfordringerne for åens havørreder er store, og kan derfor ikke løses med et snuptag, men vi tror fuldt og fast på den sti, vi har valgt, med at stoppe udsætningerne og at forbedre forholdene gennem dialog med alle de involverede parter, og vi er sikre på, at næste bestandsundersøgelse også vil vise dette.
