Gydegravninger: 50 mand sendt til tælling
Nu skal der tælles gydebanker. Dem er der en del af i Ellestedrenden, der er et tilløb til Mern Å på Sydsjælland.
Foto: Tommy Clausen.
Da der endelig kom gang i nedbøren i januar, kom der også gang i ørredernes gydning ude i vandløbene. Nu hvor gydningen er ved at være overstået, afløses ørrederne af frivillige vandløbsfolk, der traver mange kilometer langs vandløbene for at tælle og registrere gydegravningerne. For kommunerne under Fishing Zealand er der tale om en koordineret indsats, hvor omkring 50 mand gennemgår cirka 400 km vandløb.
Gydesæsonen har i år været atypisk mange steder, for der var kun få ørreder på gydebankerne i november og hen mod slutningen af december. Årsagen var manglende nedbør, der gjorde det svært for fiskene at komme frem til gydeområderne i de små vandløb.
Men i slutningen af december begyndte der at komme regn, og det våde vejr fortsatte i januar, og så kom der for alvor gang i fiskene, der indtog gydepladserne.
Rundt i hele landet er der nu vandløbsfolk, der har taget fat på arbejdet med at tælle gydebanker, så man kan få et billede af gydningens omfang.
En af mange gydebanker i Mern Å blev registreret af Christian Skotte og Frederik Laks Lorentzen sidst i januar.
Systematiske registreringer
På Sjælland har Fishing Zealand organiseret optælling og registrering i de kommuner, der er tilknyttet projektet, og biolog Peter W. Henriksen står for instruktion af tælle-folkene og for indsamlingen af data. Han fortæller, at omkring 50 frivillige har påtaget sig opgaven med at gennemvandre cirka 400 km vandløb.
– Jeg startede de systematiske registreringer for 30 år siden, hvilket betyder, at vi i nogle vandløb har nogle dejlige lange tidsserier, som virkeligt fortæller om udviklingen hos bestandene. Vores årlige registreringer er ret enestående, da vi mig bekendt er de eneste i kongeriget, som systematisk hvert år udfører det store arbejde med at fastslå antal gydegravninger, og hvor i vandløbene de er. Det har været en stor fornøjelse at være med til at dokumentere stor fremgang mange steder og at bidrage til at fastholde den gode udvikling, fortæller Peter W. Henriksen.
Masser af regn i januar satte gang i tingene
Efter tørkeperioden i november og december kunne Peter W. Henriksen med glæde konstatere, at regnen i januar ændrede på tingene.
– Overalt var der pludselig gang i gydningen, hvilket altid er et livsbekræftende skue og en belønning for det store arbejde, vi har udført igennem mange år. Ikke mindst er det fascinerende, at ørreder er så fleksible, at de kan vente mere end to måneder på en gunstig vandføring, før de vandrer og gyder. Men det ligger naturligvis nedarvet hos arten, da det næppe er første gang i dens udviklingshistorie, at der har været tørke i gydeperioden, fortæller han.
Flot gydebanke i Ellestedrenden.
Instruktion til de frivillige
Inden de frivillige sendes ud at tælle, bliver de klædt på til opgaven. Det betyder, at de får kortmateriale, instruktion og ikke mindst bemyndigelse fra kommunen, som gør det muligt at færdes lovligt langs vandløbene.
– Det er vigtigt, at de mange frivillige er instrueret til at udføre arbejdet, og at vi følger op på resultaterne. Derfor holder vi i flere kommuner hvert år en opsamlingsaften i december, hvor vi taler om det foregående års resultater og forbereder slagets gang i den kommende sæson, fortæller Peter W. Henriksen.
Regnbuer og den kraftige regn besværliggør arbejdet
Den kraftige regn har været godt for gydningen, men først nu hvor vandet er faldet, er det muligt at se, hvor ørrederne har været på spil.
– Det har kræve noget tid med tørvejr, før vandstanden er komme så langt ned, men nu er der kommet gang i registreringerne. Et andet problem er, at mange af de undslupne regnbueørreder i Storebælt vil gyde især i de vestvendte åer på Sjælland. Med et ukendt bidrag fra regnbuerne får vi svært ved at bruge resultaterne. Vi taler derfor også om at reducere indsatsen med optælling i år i nogle vandløb, hvis der tydeligt har været mange regnbuer på spil, slutter Peter W. Henriksen.
