Sportsfiskerforbundet: Udvidelsen af Aarhus Havn skal gentænkes for at skåne havmiljøet
Sky af opslæmmet blødbund fra klapning på bunden af Køge Bugt. Arkivfoto.
Foto: J. Henningsen.
Klapning og råstofindvinding skal gøre det muligt at udvide Aarhus Havn, men begge dele skader havmiljøet. Derfor mener Danmarks Sportsfiskerforbund, at planen for udvidelse af havnen skal gentænkes.
Aarhus Havn planlægger en større udvidelse af yderhavnen for at øge havnens kapacitet til at modtage containerskibe. Projektet skal fremtidssikre havnen med et ekstra areal på 104 hektar, svarende til ca. 160 fodboldbaner, men ifølge planforslaget vil det indebære klapning og råstofindvinding, som skader havmiljøet.
Miljøkonsekvenserne af havneprojektet var et af debat-temaerne på en borgerkonference den 26. september, hvor ca. 400 mennesker var samlet på Aarhus Rådhus for at blive klogere på den planlagte udvidelse af Aarhus Havn.
– Danmarks Sportsfiskerforbund stiller sig kritisk over for miljøkonsekvenserne af havneudvidelsen, som indebærer klapning af store mængder mudderbund og sandsugning i et havområde med velfungerende levesteder for fisk, bunddyr og planter. Vi mener, at der er behov for at gentænke havneudvidelsen og indføre et langt større hensyn til havmiljøet, siger biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Ankjærø.
Han repræsenterede Sportsfiskerforbundet ved borgerkonferencen, og som repræsentant for en NGO undrede han sig over, at konferencen var bygget op om oplæg fra havnen, kommunen og havnens rådgivere, mens hverken NGO’er eller uvildige eksperter havde fået særskilt taletid.
Drop klapningen
Ved klapning fjerner man det bløde havbundsmateriale fra et område, hvor der skal bygges, hvorefter man dumper materialet direkte ud i havet. Planen for udvidelsen af Aarhus Havn medfører klapning af 1,8 mio. m3 blødt havbundsmateriale og gamle havneaflejringer. Det er i en størrelsesorden, der kommer tæt på den klapning, der blev standset ved Lynetteholm-projektet i København, som havde et omfang på 2,3 mio. m3.
– I Danmarks Sportsfiskerforbund fraråder vi klapning, fordi det fjerner livet, hvor der dumpes, og bundfaunaen og fiskesamfundene kan ikke forventes at genetablere sig som før klapningen. Bunden af den påtænkte klapningsplads ud for Fløjstrup har i forvejen en ringe artsrigdom, men de sidste rester af oprindelig sand- og grusbund rundt om dumpningsstederne vil med meget stor sandsynlighed blive totalt tildækket med blødbund. Herved bliver biodiversiteten og forudsætningerne for genetablering af levestederne for fisk, muslinger og ålegræs stærkt reduceret. Dette ved vi blandt andet fra dykkere, som kender til forholdene på klappladser rundt omkring i landet, siger Torben Ankjærø og fortsætter:
– Men derudover er det sparsomt med systematisk indsamlet viden om klapningens påvirkning af bunddyr, fisk og planter. En del af det aktuelle klapmateriale indeholder skadelige miljøfremmede stoffer, men selvom det overholder gældende miljøkrav, frigives miljøfremmede stoffer, som ellers lå inaktive i sedimentet. Derudover frigives store mængder af forurenende næringsstoffer, og det er nødvendigt at få en uvildig ekspertvurdering af næringsstof-frigivelsen, da der ikke pt. er faglig enighed om størrelsen af denne.
– Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der findes alternativer til klapning. Det er muligt at deponere materialet på land/havn, hvor det gør mindre skade end i havmiljøet, siger han.
Ødelæggende sandsugning
Ifølge planen skal der desuden suges svimlende 6 mio. m3 sand fra havbunden, som skal bruges til fundering af den nye ydermole og et nyt rensningsanlæg. Sandsugningen er bestemt til at foregå ved Moselgrund ud for Hjelm.
– Det er meget problematisk, for området er i dag et af de få tilbageværende områder med et godt dyre- og planteliv, og fjernelse af sand i den størrelsesorden i dybe render og huller giver permanente, iltfattige, livløse fordybninger. Er man i tvivl om konsekvenserne af råstofindvinding, skal man bare tage et dyk ned i ”hullet” ud for Fløjstrup Strand, hvor Aarhus Havn har suget ca. 11 mio. m3 sand ved seneste havneudvidelse omkring år 2000. Tilbage står et livløst krater, der minder om et månelandskab på havbunden, siger Torben Ankjærø.
– Hvis man ikke kan finde alternativer til den store og ødelæggende råstofindvinding, kan Danmarks Sportsfiskerforbund ikke bakke op om udvidelsen af Aarhus Havn, tilføjer han.
Frivillige vil hjælpe Aarhus Bugt
Havmiljøet i Aarhus Bugt er allerede i knæ. Ligesom mange andre kystområder er bugten belastet af årtiers udledninger af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer, tidligere erhvervsfiskeri og nuværende muslingeskrab. Voksne torsk og fladfisk klarer sig ikke længere i bugten, og tilbage er hovedsageligt fiskearterne i de frie vandmasser som sæsonfiskene sild, makrel, hornfisk og sej.
For at give Aarhus Bugt en hånd arbejder lokale frivillige med udplantning af ålegræs i bugten som en del af projektet Kysthjælper. Projektet er ledet af Danmarks Sportsfiskerforbund, og i samarbejde med en række NGO’er og faglige eksperter undersøger vi, hvordan frivillige kan inddrages i forbedringer af havnaturen.
Udplantning af ålegræs kan forbedre havmiljøet mærkbart, fordi planten fungerer som levested for havets småfisk og bunddyr, og desuden kan ålegræsset optage forurenende næringsstoffer og binde meget CO2.
Kysthjælper – vi giver havet en hånd
Projekt Kysthjælper undersøger, hvordan frivillige kan være med til at skabe bedre levesteder for fisk, dyr og planter i kystnære havområder til gavn for biodiversiteten.
Projektet er ledet af Danmarks Sportsfiskerforbund og finansieret af VELUX FONDEN.
Kysthjælper varer frem til 2025 og er forankret med lokale projekter i Horsens, Assens, Aarhus Bugt og Limfjorden.
Vores samarbejdspartnere i projektet er de involverede kommuner sammen med en række NGO'er med kærlighed til havet og eksperter i marin naturforbedring fra flere forskningsinstitutioner.
Læs mere om Kysthjælper
– I forbindelse med projekt Kysthjælper har vi oplevet, at mange danskere er bekymrede for havmiljøet og gerne vil bidrage til at forbedre levestederne på de danske kyster. Derfor er det virkelig nedslående, at man planlægger klapning og sandsugning, der kan spolere nogle af de få gode levesteder, vi har tilbage i Aarhus Bugt, siger Torben Ankjærø.
– Vi savner et klart svar på, hvad der egentlig vil ske, såfremt Aarhus Havn IKKE udvider på søterritoriet. I det fremlagte planforslag er det havnaturen, der betaler prisen for at styrke havnens position som førende containerskibshavn i Danmark. Dette hænger ikke sammen med, at kommuner og stat er forpligtet til at forebygge yderligere forringelser, så vores kystvande kan opnå ”god økologisk tilstand” senest i 2027, allerede om fem år.
– Vi er i forvejen meget langt fra at opnå målet. Danmarks Sportsfiskerforbund vil derfor meget gerne fortsætte det gode lokale samarbejde om at finde løsninger på havnens behov, der understøtter, at vi får et sundere havmiljø, siger Torben Ankjærø.
Det er Aarhus Byråd, der skal tage den endelige beslutning om havneudvidelsens skæbne.
