Ny rapport: Torskebestanden i Østersøen er kollapset – men kan reddes
Torsken, der ellers var en yndet sportsfisk og en fast bestanddel på manges middagsborde, er nu så hårdt presset, at tilstanden i Østersøen betegnes som et reelt kollaps.
Foto: Joachim S. Muller.
Østersøtorsken er ved at forsvinde. Det fastslår en ny rapport fra den svenske non-profit organisation The Fisheries Secretariat. Rapporten peger på overfiskeri og forurening som de grundlæggende årsager til tilbagegangen, og peger også på konkrete indsatser, der kan få torsken tilbage.
RETURN OF THE COD
Det er den svenske interesseorganisation Fiskesekretariatet, der består af WWF Sverige, Sportfiskarna og Naturskyddsforeningen, som har taget initiativ til projektet Return of the Cod – og inviteret Danmarks Sportsfiskerforbund med ombord.
Projektet er finansieret af Postkode Stiftelsen i Sverige.
Det står mildest talt skidt til for torsken i Østersøen. I 1980’erne blev der på sit højeste landet over 400.000 tons torsk årligt af erhvervsfiskere, i dag er kvoterne banket helt i bund og alt målrettet fiskeri efter torsk er indstillet. Også lystfiskerne har kunne mærke udviklingen – både i form af færre fangster og mindre torsk, men også gennem restriktioner i fiskeriet med daglige fangstbegrænsninger og fra 2022 en fredning af torsken fra 15. januar – 31. marts.
Torsken, der ellers var en yndet sportsfisk og en fast bestanddel på manges middagsborde, er nu så hårdt presset, at tilstanden må betegnes som et reelt kollaps.
Det er hovedkonklusionen i den nye rapport ”Tilbagegangen for torsken i Østersøen”. Rapporten er udarbejdet af den svenske non-profit organisation The Fisheries Secretariat, som en del af projektet Return of the Cod, som Danmarks Sportsfiskerforbund sammen med en række andre natur- og miljøorganisationer omkring Østersøen er en del af. Formålet med rapporten har været at samle tilgængelig viden og forskning om torskebestandenes tilstand i Østersøen og give et overblik over Østersøtorskens situation, der inkluderer:
- Den nuværende tilstand og ændringerne, der er sket.
- Faktorer/problemer der kan have bidraget til ovennævnte.
- Forslag til initiativer, der kan modvirke de begrænsende faktorer.
Rapporten beskriver også EU’s fiskeriforvaltning i Østersøen og giver anbefalinger til en ny forvaltning baseret på den aktuelle tilstand af både økosystemet og de gældende juridiske rammer.
Overfiskeri og miljøforurening
Det har længe været diskuteret, hvad den primære årsag til torskens deroute i Østersøen skyldes. Nogle har peget på overfiskeri, andre på sæler og skarver eller på miljøforurening og iltsvind. Men billedet er komplekst. Ifølge rapport fra The Fisheries Secretariat er Østersøtorskens kollaps ikke sket pludseligt, men er derimod et resultat af en længerevarende proces drevet hovedsageligt af overfiskeri og dårlige miljøforhold.
I 1980'erne toppede fangsterne af Østersøtorsk med godt 400.000 tons årligt. I dag er fiskeriet efter torsk begrænset til en minimal bifangst-kvote.
Foto: The Fisheries Secretariat.
Rapporten italesætter også sæler og skarver samt ødelæggelse af torskens gyde- og opvækstområder og hård befiskning af torskens føde såsom sild og brisling som medvirkende faktorer for tilbagegangen.
Og ifølge rapporten sker kollapset på et meget kritisk tidspunkt, hvor der er behov for et velfungerende og robust havmiljø, der skal kunne håndtere de trusler, som skyldes klimaforandringer.
Heldigvis slår rapporten også fast, at Østersøtorsken stadig kan reddes og kommer med en række klare anbefalinger til, hvordan det kan ske.
Bæredygtigt fiskeri, økosystembaseret forvaltning og øget miljøbeskyttelse
Som nævnt skyldes torskens tilbagegang en række forskellige faktorer, og derfor peger rapporten også på en række forskellige indsatser, som tilsammen kan hjælpe bestanden på fode igen.
Centralt er en omstilling af fiskeriet fra bundtrawl til mere skånsomme fiskemetoder såsom garn, hvorved man undgår at beskadige havbunden og de vigtige habitater for torsken. Derudover anbefaler rapporten, at der indføres obligatorisk brug af selektive redskaber, der kan begrænse bifangsten af torsk. De seneste år er der sket store fremskridt inden for udviklingen af denne type redskaber, men meget få redskaber af denne type bruges i dag. Elektronisk fjernovervågning af fiskeriet i form af blandt andet videoovervågning bliver også anbefalet som et effektivt redskab til blandt andet at kontrollere mængden af udsmid.
En anden central anbefaling i rapporten er en såkaldt økosystembaseret forvaltning af fiskeriet.
Her peger The Fisheries Secretariat blandt andet på en implementering af flere arter i forvaltningen af det bundnære fiskeri. ”I dag fanges torsk primært som bifangst i det bundnære fiskeri efter fladfisk og andre fiskearter. Fastsættelse af individuelle fangstbegrænsninger for de respektive bestande – de såkaldte ”Total Allowable Catches” (TAC) – reflekterer ikke realiteterne i fiskeriet, da fangst af en art medfører bifangst af andre. Som det første skridt skal EU-medlemslandene omkring Østersøen anmode om, at Det Internationale Havforskningsråds rådgivning om fiskerimulighederne tager udgangspunkt i forvaltning af flere arter”, står der i rapporten.
Ifølge rapport fra The Fisheries Secretariat er Østersøtorskens kollaps ikke sket pludseligt, men er derimod et resultat af en længerevarende proces drevet hovedsageligt af overfiskeri og dårlige miljøforhold.
Foto: The Fisheries Secretariat.
Dertil kommer at fastsætte fangstbegrænsninger i industrifiskeriet med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet. Industrifiskeriet består særligt af pelagisk trawl efter brisling og småsild, og fangsterne bruges primært i akvakulturen til opfodring af fisk eller i landbruget. Men netop brisling og småsild er også essentielle fødekilder for torsken i Østersøen, og derfor bør kvoter i industrifiskeriet fastlægges, så fiskenes rolle som fødekilde for andre arter tages med i ligningen, skriver The Fisheries Secretariat.
Udover selve forvaltningen af fiskeriet peger rapporten også på en række bagvedliggende faktorer, der er nødvendige at tage hånd om. Det drejer sig overordnet om en øget miljøbeskyttelse og forbedring af levetsteder. Forurening og udledning af næringsstoffer skal begrænses og habitater genetableres, blandt andet gennem udlægning af stenrev og udplantning af ålegræs.
Du kan læse et resumé af rapporten her (dansk) eller den fulde version her (engelsk).
