Bred opbakning til frivilligprojektet Kysthjælper
En stor del af de vigtige stenrev er gået tabt som følge af menneskers stenfiskeri til byggeri af havne og kystsikringer.
Foto: Niels Vestergaard.
Lystfiskere, fritidsfiskere, sportsdykkere, jægere, fuglekiggere og mange andre brugere af havet støtter op om projekt Kysthjælper og er klar til at give havet en hånd.
Mange danskere er bekymrede for havmiljøet og vil gerne være med til at forbedre levestederne for fisk, dyr og planter i de kystnære havområder. Det viser den store interesse for projekt Kysthjælper, der arbejder for at skabe bedre miljøforhold i udvalgte kystområder i samarbejde med frivillige.
– Vi får mange henvendelser fra folk, som gerne vil være med til at udplante ålegræs eller udlægge sten i et af Kysthjælpers fire lokale pilotprojekter. Jeg har også talt med flere, der selv kunne tænke sig at lave et kystnært restaureringsprojekt i deres eget område. Det ser ud til, at mange danskere længes efter at gøre en konkret forskel for havmiljøet, siger Kysthjælpers projektleder Erik Haar Nielsen.
Det blev også bekræftet, da projekt Kysthjælper for nylig holdt opstartsmøde om det lokale restaureringsprojekt i Århus Bugten.
– Vi oplevede et stort engagement fra deltagere med vidt forskellige baggrunde. Der var sportsdykkere, fritidsfiskere, sejlere, fuglekiggere, jægere og repræsentanter fra lokale afdelinger af Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, fortæller Erik Haar Nielsen.
En vigtig mission
En af dem, der vil give en hjælpende hånd til havet, er dykker og lystfisker John Flemming Schmidt. Han har med egne øjne set, hvordan havmiljøet i Århus Bugten har fået det værre.
– Dengang jeg var barn, var der masser af ålegræs ud for Moesgaard syd for Århus. Det er så væk nu, siger John Flemming Schmidt og fortsætter:
– Jeg har også oplevet, hvordan torsken er gået tilbage i Århus Bugten. For 20-30 år siden fangede jeg torsk på 60-70 cm ved Tangkrogen og molerne på Århus Havn, men det sker ikke mere. Det er utroligt at se, hvordan havet bare bliver tømt for fisk og andre typer af liv. Derfor er det også vigtigt, at vi som borgere får en større indsigt i livet i havet og en større bevidsthed om miljøproblemerne.
Som frivillig i projekt Kysthjælper forventer John Flemming Schmidt at kunne bruge sine dykker-kompetencer. Han har aldrig prøvet at udplante ålegræs på havbunden før, men han glæder sig til at lære teknikken og kunne bruge sine dyk til at gøre en forskel.
– Jeg er utroligt glad for at komme i vandet med et formål, og Kysthjælper er en vigtig mission, siger han.
Om Kysthjælper
Kysthjælper kører fra 2021 til 2025. Danmarks Sportsfiskerforbund er projektejer.
Projektet har landsdækkende perspektiver, men vil blive lokalt forankret med fire pilotprojekter i Limfjorden, Århus Bugten, Horsens Fjord og ved Assens.
Biolog Erik Haar Nielsen er ansat som projektleder med støtte fra biolog Kaare Manniche Ebert. Faglig rådgiver er biolog Torben Ankjærø.
Projektet bistås af to følgegrupper:
Faglig støttegruppe: Aarhus Universitet, DTU Aqua, Syddansk Universitet, Rambøll, COWI, Als Stenrev, Naturpark Lillebælt, Limfjordsrådet, Sund Vejle Fjord (Vejle kommune), Horsens Kommune, Aarhus Kommune, Assens Kommune og Danmarks Naturfredningsforening.
NGO-støttegruppe: Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Amatørfiskerforening, Danmarks Sportsdykkerforbund, Limfjordsmuseet, Danmarks Jægerforbund, Friluftsrådet og Dansk Fritidsfiskerforening.
Projektet er finansieret af VELUX FONDEN.
Frivillige skal undersøge effekten
Over en periode på fire år skal projekt Kysthjælper undersøge, hvordan man i samspil med frivillige kan skabe bedre leve- og skjulesteder for fisk, dyr og planter i de kystnære havområder.
Fire lokale projektgrupper skal arbejde i udvalgte områder med at udplante nye ålegræsbede, udlægge sten til nye stenrev eller skabe nye muslingerev til glæde for et stort antal arter som muslinger, krebsdyr, snegle og fisk.
– Lige nu er vi i gang med at få etableret de lokale Kysthjælper-grupper, og vi er desuden i dialog med universiteterne om at få udviklet manualer til borgerdrevet monitorering af projekternes effekt på havmiljøet. Det er nemlig meningen, at frivillige skal være med til at undersøge, hvordan projekt Kysthjælper påvirker fiskebestandene og biodiversiteten i de områder, hvor arbejdet bliver udført, fortæller Erik Haar Nielsen.
