Jubilæum: Fisk på hjernen gennem 25 år

DSCF Fiskebiolog Kaare Manniche Ebert i færd med at aflæse en skælprøve. Tidligere var det en medlemsfordel, at man kunne indsende en skælprøve fra sin fangst til analyse hos Forbundet. Foto: Søren Astrup Jørgensen.

Antallet af fisketure er måske blevet færre, men alligevel går der ikke en dag, uden at fiskebiolog Kaare Manniche Ebert tænker på fisk. På deres adfærd, deres skønhed og deres beskyttelse – og på alle de veje, der kan føre til et Danmark med flere vilde fisk. Få et indblik i Kaares store indsats i Danmarks Sportsfiskerforbund gennem 25 år.

Har du nogensinde præsenteret en problemstilling for Danmarks Sportsfiskerforbunds fiskebiolog, Kaare Manniche Ebert? Så kan du formentlig nikke genkendende til, at han er fagligt velfunderet, lyttende og én af dansk lystfiskeris problemknusere. Kaare kan denne måned kigge tilbage på 25 spændende år i Danmarks Sportsfiskerforbund med en opgaveliste så lang, at den ikke kan gengives her.

I stedet spoler vi lige tiden tilbage til 1. januar 1997, hvor Kaare fik sin første jobtitel i Forbundet. Dengang som ”naturvejleder”. Kaare blev i første omgang ansat for at støtte op om naturvejledningsarrangementer med fokus på lystfiskeri i både Jylland, på Fyn og Sjælland. Han skulle også styrke befolkningens interesse for natur og miljø og hjælpe Danmarks Sportsfiskerforbunds foreninger med at arrangere åbent hus-events og løfte juniorarbejdet. Titlen som naturvejleder holdt i ni år, og siden har Kaare haft titel som både ”foreningskonsulent”, ”miljøkonsulent”, ”biolog” og i dag: ”fiskebiolog”.

De største sejre
Kaares passion for både fisk og insekter er ikke til at overse, når man har sin daglige gang på sekretariatet i Sportsfiskeriets Hus lige ned til Vejle Å.

– Mens han sidder på sin plads, holder han altid øje med livet nede på stryget. Hvis der er en fisk, der springer i åen, så er han der med det samme, fortæller Anne Holbæk, der har været Kaares kollega i alle 25 år.

Om vinteren er det gydebankerne, der trækker, men hvert forår stiger spændingen, mens en helt særlig begivenhed nærmer sig.

– Der er ingen på kontoret, der må se årets første majflue før Kaare, siger Anne og ler.

Måske er det samme iver, der har ført til en række fiskeripolitiske sejre med Kaare i front. Han nævner selv et par af dem:

– Det var kæmpestort, da det lykkedes at få indført en daglig fangstbegrænsning på tre ørreder per fisker per dag på Bornholm i 2016, siger Kaare og fortsætter:

– I 2015 blev der indført et forbud mod at hjemtage brakvandsgedder på Sydsjælland. Det var også en stor sejr. Men på et mere overordnet plan, så er jeg glad for, at man gennem årene er begyndt at fokusere mindre på udsætninger af fisk og mere på restaurering af vandløb. Siden 2010 har restaureringskurser været finansieret af fisketegnsmidlerne. Det har bidraget til uddannelse af lystfiskerne og har gjort vores organisation stærkere, siger Kaare.

Eva Kjer Hansen Pa Besoeg Hos Danmarks Sportsfiskerforbund 3
Kaare gav en lektion om livet i åen til daværende fiskeriminister Eva Kjer Hansen, da hun besøgte Sportsfiskeriets Hus i maj 2018. Foto: Søren Astrup Jørgensen.

Talentfuld formidler
Selvom Kaare i dag hedder ”fiskebiolog”, løser han stadig et alsidigt katalog af opgaver. Han har været projektleder for blandt andet ”Fiskeskoler for flygtninge” og grejtrailer-konceptet ”Fiskeekspressen”. I dag er han én af ankerpersonerne i projekt Kysthjælper, der skal undersøge muligheden for at inddrage frivillige i naturforbedringer på kysten.

Kaare er ofte den, der tager praktikanter under sine vinger, og med jævne mellemrum underviser han besøgende skoleklasser i vandmiljø og fiskebiologi. Her kommer det til udtryk, at Kaare er en talentfuld formidler, der formår at tilpasse sin formidling til målgruppen og situationen. Det fortæller aktivitetskoordinator Erik Nielsen, som varetager skoleundervisningen i samarbejde med Kaare.

– Han taler på én måde, når han skal lære en forening at lave vandpleje, men når han underviser de unge mennesker, skifter han til et sprog, de kan forholde sig til. I undervisningen er han super god til at fornemme, hvis nogle af børnene har et særligt behov, der kræver ekstra hensyn. Er der 10 ekstra spørgsmål fra eleverne, så besvarer han dem alle, også selvom han har et møde i den anden ende, siger Erik Nielsen.

Kaare giver sig tid til de mennesker, han omgås i sit arbejdsliv, og han er kendt for sin store gæstfrihed. Hjemmet i Andkær står ofte åbent for både kolleger og samarbejdspartnere, som får mad på bordet og en seng at sove i, hvis der er langt hjem efter et møde.

KME P4 2 Web
Kaare udtaler sig tit om Forbundets holdninger til både radio og tv. Foto: Søren Astrup Jørgensen.

Mere om Kaare Manniche Ebert

  • Uddannet biolog og skrev speciale om havørredernes fødevalg i Limfjorden
  • Udgav børnebogen ”På fisketur med Julie og Alexander” i 2003
  • Medvirker med jævne mellemrum i P1 Morgen med sine fascinerende historier om fisk

Stærkt vanedannede
Kaare har oplevet udviklingen i Danmarks Sportsfiskerforbund gennem et kvart århundrede, og han fremhæver især betydningen af Sportsfiskeriets Hus, som blev indviet i 2014.

– For 10 år siden boede Forbundet i en faldefærdig, nedlagt stationsbygning. Vi kunne ikke tage imod gæster, fordi vi ikke havde faciliteterne til det. Nu har vi fået en hjemmebane, der signalerer, at vi har styr på tingene. Det giver mere respekt og større troværdighed. Det taler for sig selv, at vi de sidste syv år har haft besøg af flere ministre end de forudgående 18 år, siger Kaare.

– Der har været op- og nedture for Danmarks Sportsfiskerforbund. Lige nu har vi en optur, hvor der er meget fokus på den grønne dagsorden. Vi er godt bemandet og har et fælles mål, som alle arbejder målrettet hen imod. Jeg håber, at vi om få år har mere manpower til at løfte den store opgave, det er at sikre et godt fiskevand i Danmark, siger han.

Hvordan kan det være, at du trofast er blevet i jobbet hos Danmarks Sportsfiskerforbund gennem alle årene?

– Fordi jeg har været så privilegeret at kunne arbejde med noget – lystfiskeri og natur – der betyder meget for mig. Og fordi jeg som ansat i en interesseorganisation som Danmarks Sportsfiskerforbund har muligheden for at kunne gøre en forskel. En del af arbejdet er jo at påvirke meningsdannere og folketingspolitikere, og det kender jeg ikke ret mange andre biologer i fx kommuner, rådgivningsfirmaer eller styrelser, der har mulighed for at gøre i samme grad som jeg, siger Kaare.

Men der er én ting mere, der gør Kaares arbejdsliv så meningsfuldt. Det de mange ildsjæle, som er vigtige samarbejdspartnere i hverdagen.

– Hele det her netværk af ildsjæle, vi har i Danmarks Sportsfiskerforbund, det giver så meget energi. Det er stærkt motiverende og vanedannende. Og tænk, de frivillige får ikke en dyt for deres indsats anden end en havørred i ny og næ. De fortjener verdens største klap på skulderen, siger Kaare.​

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"