Guide: Slank, blank eller farvet?
Lige nu er de farvede havørreder fredede i både å og hav, og i løbet af vinteren og foråret vil man møde de slanke nedfaldsfisk på kysten. Som lystfisker skal man kunne kende forskel på slanke, blanke og farvede fisk. Og selv om det umiddelbart er let at lære, så er der faldgruber, som selv erfarne fiskere kan risikere at plumpe i. Fiskebiolog Kaare Manniche Ebert guider dig til, hvordan du kender forskel.
Havørreden for enden af linen er klar til at blive landet, og det er nu, det skal afgøres: Skal fisken genudsættes eller tages med hjem? Det valg står mange lystfiskere over for hver eneste dag året rundt i Danmark, og beslutningen er ikke altid nem at tage.
For ud over de formelle krav, man som lystfisker altid skal overholde, så er der mange, der selv opstiller individuelle regler. Det kunne for eksempel være et personligt mindstemål på 50 cm, uvilje mod at tage vildfisk med hjem til gryderne, eller noget så simpelt som at man ikke selv spiser fisk.
Selv om den slags etiske og praktiske overvejelser fylder meget i lystfiskeriet, så fokuserer denne artikel med få undtagelser på de formelle regler, som man under alle omstændigheder skal kende. Men de er nu heller ikke så lette at få styr på.
GRØNLÆNDERE OG OVERSPRINGERE
Grønlændere
Når ørrederne forlader ferskvand som smolt og ender ude i saltvand, kalder man dem enten postsmolt (det vil sige efter smolt-stadiet) eller grønlændere. Indtil ørrederne begynder at kønsmodne, kaldes de alle grønlændere. I langt størstedelen af tilfældene vil de være mindre havørreder mellem 15 og 55 cm.
Overspringere
Når havørreder først er begyndt at gyde, vil langt størstedelen af dem gyde hvert år. Men enkelte individer springer gydningen over. Sandsynligvis fordi de ikke har kunnet nå at æde sig fede og opbygge kønsprodukter efter en hård gydeperiode. Disse havørreder kaldes for overspringere.
Det siger loven
I ferskvand er havørreden totalfredet fra den 16. november og to måneder frem, og det kan ikke misforstås. Men i saltvand er det lidt mere speget. I lovgivningen er det formuleret sådan: "Havørred i yngledragt er overalt fredet fra den 16. november til og med den 15. januar. I fredningsperioden må du kun tage helt blanke fisk med løse skæl med hjem. Farvede fisk skal straks og så nænsomt som muligt genudsættes".
Det lyder ret simpelt, men det er det faktisk ikke. For i nogle områder – for eksempel i farvandet omkring Bornholm og i Randers Fjord – er de farvede havørreder fredede i en længere periode.
På Bornholm gælder fredningen for eksempel fra midt september og helt frem til den 1. marts. At det er en god og meget relevant idé at forlænge fredningen skyldes, at en del af havørrederne først gyder efter den 16. januar. Formålet er jo netop at sikre ørrederne mod at blive fanget i gydeperioden.
Så indtil den officielle fredning bliver forlænget på landsplan, og det arbejder Danmarks Sportsfiskerforbund på, er der god grund til at have sin egen særlige fredningstid til engang ind i det tidlige forår.
I modsætning til blanke havørreder i jagedragt har de kønsmodne og farvede ikke klare eller næsten gennemsigtige bryst- og bugfinner, og undersiden af kroppen er aldrig kridhvid.
Foto: Mathias Rosenmejer Ibsen.
De svære hunfisk
Men ud over det tidsmæssige aspekt – hvad enten du vælger den officielle fredningstid, eller du har din egen udvidede fredningstid – så er det ikke altid lige let at genkende en kønsmoden havørred.
I langt de fleste tilfælde vil du dog ikke være i tvivl, når du ser hannens rødbrune parringsdragt og dens veludviklede kæbekrog. Eller den brunlige hunfisk med en udspilet vom, hvor bughulen hænger på grund af to store rognsække.
Men ikke alle individer udvikler så karakteristiske kendetegn. Især ikke når de stadig svømmer rundt ude i saltvand. Og specielt når det kommer til hunnerne, så er det meget let at lade sig snyde, for de kan have veludviklede rognsække og stadig være noget nær blanke for det ukyndige øje. Hvordan håndterer man den udfordring?
Livsvigtige skæl
Lovgivningens beskrivelse – tag kun dem med de løse skæl – er i bund og grund meget præcis: Har en blank havørred løse skæl, så vil den aldrig være kønsmoden, og så må man tage den med hjem.
Men man begynder jo ikke at rage på fiskens skæl for at tjekke, om de falder af, hvis man er i tvivl. Det gør man ikke, fordi skællene har flere livsvigtige funktioner, idet de både beskytter mod infektioner og hjælper ørreden med at holde det omgivende saltvand ude af kroppen.
Derfor er anbefalingen i den situation – du har en blank havørred på i fredningstiden, hvor skællene sandsynligvis er løse, men hvor de ikke rasler af, når du håndterer fisken – at du genudsætter. Det kunne jo være en lettere farvet hunfisk.
Skal fisken genudsættes eller tages med hjem? Det valg står mange lystfiskere over for
Andre kendetegn
Der er dog andre kendetegn end blankhed og løse skæl, som giver dig en mulighed for at vurdere, om din havørred er kønsmoden.
I modsætning til de blanke havørreder i jagedragt har de kønsmodne ikke klare eller næsten gennemsigtige bryst- og bugfinner, og undersiden er kroppen er aldrig kridhvid. Fiskens gat – hullet bagerst på kroppen, hvor både ekskrementer og kønsprodukter bliver udskilt – vil desuden ofte være udspilet hos de kønsmodne i modsætning til de blanke, hvor åbningen er mindre og nærmest ikke kan ses.
Begge karakterer kræver dog, at man har tjekket den slags før og har set begge dele, så vær varsom med at tillægge de nævnte kendetegn for stor værdi, med mindre du er erfaren.
Hvad med fjordørreder?
Hvad med de brun-gule havørreder, der hele året udgør en stor del af fangsterne i områder som Mariager Fjord og Vejle Fjord? Det er ikke kompliceret: De såkaldte fjordørreder er jo aldrig helt blanke med løse skæl og er derfor i princippet fredede i de to måneder – selv om de måske ikke er kønsmodne. Hvis man er i tvivl, så genudsætter man selvfølgelig.
Det skal dog med, at netop de kystnære fjordørreder ofte bliver kønsmodne meget tidligt i deres livscyklus. I de små tilløb til Vejle Fjord gyder de allerede efter ½ år i havet, når de er cirka 25 cm lange. Og intet tyder på, at de senere i livet springer gydninger over, så længe de opholder sig kystnært i fjordene. Så en fjordørred vil under alle omstændigheder ofte være kønsmoden i fredningstiden og skal derfor altid genudsættes.
Den blanke havørred kendes ved dens løse skæl og gode kondition, men dens klare eller næsten gennemsigtige bug- og brystfinner er også gode kendetegn.
Foto: Christian Flinker.
De slanke blanke
Har du tænkt, at overskriften med de blanke og slanke muligvis er misvisende, fordi der intet står om slanke havørreder i lovgivningen? Det er rigtigt, men en konsekvens af lovens formulering om, at man kun må hjemtage blanke havørreder med løse skæl, er, at fredningen også gælder havørreder, der allerede har gydt. Så de slanke er også fredede indtil den 16. januar.
En havørred, som har smidt kønsprodukterne, er ofte en mager hund med alt for lidt fedt på sidebenene. Og den er absolut ikke svær at skelne fra de ikke-kønsmodne. Den vejer ofte 20-30 % og helt op imod 40-50 % mindre, end den burde, den har ofte sår efter territoriekampe eller gravning i grusbunden, hovedet er forholdsmæssigt alt for stort til den magre krop, gattet er meget udspilet, og så er den ofte ikke ret stærk for enden af linen. Alt i alt er det ikke svært at vurdere, om fisken er udgydt.
Men allerede efter kort tid i havet i milde vintre og forår bliver nogle af nedfaldsfiskene – det kalder man de slanke og udgydte fisk – hurtigt spejlblanke. Nogle af dem får ovenikøbet løse skæl, og sårene begynder at hele. De har faktisk en lang række af de karakteristika, der kendetegner grønlændere og overspringere (se faktaboks). Men med mindre de har løse skæl, så er de fredede indtil den 16. januar.
SÅDAN KENDER DU FORSKEL
Blank eller kønsmoden?
- Tjek for løse skæl og blankhed. Alt andet end blank med løse skæl skal opfattes som en kønsmoden ørred.
- Tjek bug- og brystfinner – er de ikke næsten gennemsigtige, er den kønsmoden.
- Tjek bugens farve. Hvis den ikke er kridhvid, er den kønsmoden.
- Tjek gattet. Er det lidt eller meget udspilet, er den kønsmoden.
Blank eller velkonditioneret nedfaldsfisk?
- Tjek for løse skæl og blankhed. Alt andet end blank med løse skæl skal opfattes som en kønsmoden ørred.
- Er den tynd og blank men med løse skæl – så er fisken altid lovligt bytte. Men det kan være en nedfaldsørred, som du ønsker at genudsætte.
- Hvis fisken er + 60 cm og mager – næsten altid nedfaldsfisk.
- Hvis den har sår på skind eller halefinne – nedfaldsfisk.
- Hvis hovedet virker for stort til kroppen – nedfaldsfisk.
- Hvis gattet er udspilet – nedfaldsfisk.
Kend forskel - køb plakaterne her.
Overspringer vs. nedfaldsfisk
Det kan faktisk give udfordringer de år, hvor ørrederne gyder tidligt og derfor allerede er tilbage som nedfaldsfisk i november umiddelbart efter gydningen. Det samme på Bornholm og i de områder, hvor nedfaldsfisk er fredede længere end til den 16. januar. Her skal man derfor også kunne skelne en blank nedfaldsfisk fra en grønlænder eller overspringer.
Det sidste – overspringer vs. nedfaldsfisk – er ikke et reelt problem. Overspringeren er ofte spejlblank med løse skæl, og så er den tit fed. Og for enden af linen vil den stort set altid takke for krogningen med spring og rusk, som en nedfaldsørred aldrig vil kunne levere.
Det er dog sværere med grønlændere og de udgydte fisk i god kondition. Grønlændere er ofte ret slanke og minder på den måde om de velkonditionerede nedfaldsfisk, så her gælder det især om at fokusere på eventuelt løse skæl. Har den det, så er fisken lovligt bytte, selv om det er en nedfaldsfisk i fredningstiden. Men som altid gælder, at tvivlen skal komme fisken til gode.
Genudsætning med god karma
Spiseværdien af en nedfaldsfisk kan på ingen måde sammenlignes med en blankfisk. Dertil har den mistet en for stor del af sit fedtindhold, og dens kød kan, hvis den er helt udmagret, minde meget om kødet fra en mørksej. Men det er jo ikke så skidt, og vi er mange, der spiser mørksej med stor fornøjelse!
Moralen er, at det er ok at tage en nedfaldsfisk uden for fredningstiden og spise den. Dels er det lovligt, og dels har den jo bidraget til artens overlevelse. Men hvis man ønsker at give et værdifuldt bidrag til, at der kan fanges flere store havørreder langs kysterne og i åen, så er det en rigtig god idé at genudsætte den slanke nedfaldsfisk nænsomt.
Tjek bare dette realistiske eksempel: Når havørreden har overlevet gydningen i ferskvand og er tilbage i havet, hvor den tager føde til sig, så er der meget stor sandsynlighed for, at den også overlever frem til næste gydning. Den magre nedfaldshavørred på 60 cm og 1,8 kg, som du fanger i marts, vil seks måneder senere være 75 cm lang og veje cirka 5 kg. En transformation fra en tynd pind til en drømmefisk på ½ år! Det er derfor andet end god karma at genudsætte de slanke – det er sund fornuft.
Øverst: Blank havørredhan. Nystegen fra havet. Med blanke, løse skæl og helt blanke gællelåg. Ingen eller lille kæbekrog. / Nederst: Blank havørredhun. Nystegen fra havet. Med blanke, løse skæl og helt blanke gællelåg. Ingen kæbekrog.
Foto: Thomas Weiergang.
Havørred efter gydning (nedfaldshavørred). Fra brunlige nuancer til helt blank. Halefinnen kan være slidt, og der kan forekomme svampeinfektioner. Stort hoved og mager krop.
Foto: Thomas Weiergang.
Øverst: Letfarvet havørredhan. Overgang til gydedragt. Stålgrå med brunlige nuancer og faste skæl. Lille kæbekrog. / Nederst: Letfarvet havørredhun. Overgang til gydedragt. Stålgrå og faste skæl. Ingen kæbekrog.
Foto: Thomas Weiergang.
Øverst: Farvet havørredhan. Gydedragt med brunlige og kraftigt gyldne nuancer. Mørk, næsten sort bug. Veludviklet kæbekrog. / Nederst: Farvet havørredhun. Gydedragt med grålige og gyldne nuancer. Trind, mørk bug og udstående gat. Ingen kæbekrog.
Foto: Thomas Weiergang.
