Omme Å – majfluer og laks vender hjem
Foto: Palle Peter Skov.
For godt 50 år siden blev 4,5 km af Omme Å rettet ud og gravet dybere. Ved åen lå også syv dambrug med tilhørende opstemninger. Den var i en dårlig forfatning. Men i 2002 tog Vejle Amt de første skridt til at få genskabt en rig natur i Omme Ådal – i samarbejde med de lokale lodsejere. I dag er både majfluer og laks vendt tilbage.
SKET I OMME ÅDAL
• Syv dambrugsopstemninger er fjernet.
• 374 ha vådområde er etableret i ådalen og tilløb.
• 5,5 km vandløb er genslynget.
• Ca. 42 tons N og 600 kg P fjernes årligt.
• 32 stryg er etableret.
• Ca. 115 ha landbrugsjord er blevet til nyt græsland.
• 11 km stier, fire p-pladser, madpakkehus, shelters og udsigtstårn er etableret.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren Indblik 2, 2019.
Ser man 50 år tilbage, var det næsten som om, at man havde givet op på Omme Å. Store dele af åen var rettet ud, engarealerne var udlagt til landbrugsdrift og dambrugene lå som perler på en snor. På få år, fra 1940’erne til 1960’erne, var det snoede vandløb og den naturrige ådal blevet forvandlet til en lige kanal med landbrugs- og dambrugsdrift for øje. Men lige så hurtigt som åen var blevet lagt i lænker, ligeså hurtigt kom den senere på fode igen. Det var det daværende Vejle Amt, der tog initiativ til at genskabe naturen i ådalen, og som senere hen, i tæt samarbejde med de lokale lodsejere, fik ført visionerne om en frodig ådal og en å i god økologisk balance ud i livet.
– I 2002 gik Vejle Amt i gang med at lave forundersøgelser i Omme Ådal fra Farre til Ringive. Undersøgelsen blev foretaget dels med henblik på at nedlægge de syv opstemninger ved åens dambrug samt fjerne de syv styrt på strækningen og dels med henblik på at etablere et vådområde i ådalen. Hovedindsatsen i vådområdeprojektet var at hæve vandløbsbunden og genslynge åen, så det blev muligt at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor og samtidig få en rigere natur i åen og ådalen, fortæller Bo Levesen, projektansvarlig fra Vejle Kommune.
1.000 kopper kaffe senere
Projektet ved Omme Å stod og faldt ifølge Bo Levesen med, at de lokale lodsejere ville være med, da det var helt nødvendigt at gennemføre en omfordeling af den å-nære jord, en såkaldt jordfordeling, så det blev muligt at genslynge åen. Derfor begyndte en lang bureaukratisk proces, hvor lodsejere, kommune, landbrugsstyrelsen og andre interessenter omkring åen skulle samarbejde om at finde løsninger, som alle kunne se sig selv i.
– Det var nødvendigt, at staten gik ind og opkøbte dyrkningssikker jord væk fra åen, som kunne gives i erstatning til de landmænd, som skulle afgive jord ned til Omme Å. Hele den proces krævede 1000-vis af kopper kaffe og rigtig mange møder, men det lykkedes at få omfordelt jorden, så de å-nære arealer igen kunne blive lagt ud til afgræsning og natur. Og det skyldes i høj grad vedholdenhed og velvillighed fra alle parter i projektet – og i særdeleshed fra de lodsejere, der blev berørt, siger Bo Levesen.
Det gode samarbejde rygtedes endda længere nedstrøms i Omme Å, hvor flere lodsejere ønskede at deltage i projektet.
"Det var nødvendigt, at staten gik ind og opkøbte dyrkningssikker jord væk fra åen, som kunne gives i erstatning til de landmænd, som skulle afgive jord ned til Omme Å. Hele den proces krævede 1000-vis af kopper kaffe og rigtig mange møder"
– Det var en god dag, da en repræsentant fra lodsejerne længere nede ad åen kontaktede mig og forlangte, at jeg skulle inddrage dem i projektet. Det efterfølgende møde resulterede i en udvidelse af projektet på 110 hektar. Det er et glimrende eksempel på, at nøglen til succes ligger i et tillidsfuldt og tålmodigt samarbejde med lodsejerne, men også med lokalråd, landbrugskonsulenter, landbrugsstyrelsen og organisationer som Dansk Center for Vildlaks (DCV), som også alle har været vigtige parter i projektet ved Omme Å, forklarer Bo Levesen. I dag er der på initiativ fra lodsejerne nedsat et lodsejerudvalg, hvor den fortsatte drift af projektet på land og i åen koordineres, og hvor der kan orienteres om de gode resultater af projektet.
Majfluen danser over engen
Og gode historier om natur og miljø i fremgang har det ikke skortet på siden projektets start i 2002. Et af de tydeligste tegn er majfluernes dans over engene i ådalen i slutningen af maj, et andet er de store gydegravninger fra laks, der fra Ringkøbing Fjord i vest trækker mere end 50 km op i åen.
– I alt er 5,5 km vandløb blevet genslynget i Omme Å og tilløbet Farre Bæk. Alle syv dambrugsopstemninger i Vejle Kommunes del af ådalen er fjernet. Der er udlagt 32 gydestryg fra Farre til Filskov. Ca. 7000 tons grus, hvoraf en væsentlig del er kartoffelsten, leveret til projektet fra de nærliggende landmænd, er sammenlagt smidt i åen. Den smukke majflue er vendt tilbage til åen og sammen med den en masse andre rentvandssmådyr, så faunaklassen er gået fra klasse 4 til den højeste klasse 7, fortæller Bo Levesen og fortsætter:
– Dertil kommer, at laksen er vendt tilbage til åen på trods af den store spærring ved Juellingsholm, hvor der kun er meget dårlig passage gennem en fisketrappe. Vejle Kommune og DCV har gennemført flere fiskeundersøgelser siden projektets afslutning. Den seneste undersøgelse i august 2018 på et stryg ved Langelund viste en tæthed på 4 laks pr. meter og 3 ørred pr. meter, hvilket er ganske pænt. Og også stallingen har været i fremgang siden projektets start, om end de hårde isvintre i 2009 og 2010 slog bestanden meget tilbage.
Farvel til kvælstof og fosfor
Selvom de naturmæssige gevinster i sig selv virker imponerende, har projektets primære formål fra start været at begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til de hårdt belastede danske farvande. Og også her har projektet virket efter hensigten. Hvert år fjernes 42 tons kvælstof og 600 kg fosfor i vådområderne ved Omme Å og Farre Bæk. Dertil kommer en yderligere reduktion, hvis man medregner de 27 tons kvælstof og 2,2 tons fosfor, som årligt blev udledt fra dambrugene inden opkøbene i 2002. – Jordfordeling er et fantastisk og nødvendigt værktøj i alle store naturprojekter herunder vådområdeprojekter – og det gælder også her ved Omme Å, hvor jordfordelingen bl.a. blev brugt til at samle små lodder i ådalen og til at fordele dambrugsareal ved Langelund mellem naboer. Det har så resulteret i et bedre vandmiljø, mere natur og glade lodsejere, slutter Bo Levesen.
Læs mere om Danmarks Sportsfiskerforbunds og de frivilliges arbejde for vilde vandløb her.
