Status quo for ørredbestande ved Aabenraa Fjord
Vandløbene ved Aabenraa Fjord er korte og med fint fald. Mange af dem blev derfor tidligere brugt ved mølledrift.
I 2020 blev vandløbene ved Aabenraa Fjord og Genner Bugt undersøgt af DTU Aqua, og resultaterne har dannet grundlag for den nye plan for fiskepleje, der er trådt i kraft her fra 2021. Omkring halvdelen af vandløbene opfylder miljømålene, og DTU Aqua vurderer, at der fortsat ikke er behov for udsætninger i området, men peger på nogle ting, der kan gøres for at optimere forholdene.
Da den gamle udsætningsplan fra 2012 skulle revideres i 2020, blev 11 vandløb ved Aabenraa Fjord og 3 vandløb ved Genner Bugt undersøgt af DTU Aqua med bistand fra Aabenraa Kommune og Sportsfiskerforeningen Aabenraa. Det har nu udmøntet sig i en ny plan for fiskepleje for området.
I forhold til den forrige undersøgelse i 2012 er der samlet set ikke de store ændringer. Omkring halvdelen af vandløbene opfylder miljømålene om høj eller god økologisk tilstand, og som i den tidligere plan ses der ikke et behov for udsætninger af fisk hverken i selve vandløbene eller i mundingerne.
Stabilt antal halvårsørreder
Ved revisionen blev i alt 56 stationer undersøgt, heraf 44 ved elektrofiskeri. Ved 86 % af de undersøgte steder blev der fundet halvårsørreder, mens de foregående tre undersøgelser i perioden 1995 til 2012 viste forekomst af halvårsørreder ved 78-80 % af de undersøgte stationer.
Den gennemsnitlige tæthed af halvårsørreder var 103 stk. pr. 100m2, mens den svingede mellem 94 og 112 ved de tre foregående undersøgelser.
Mens tætheden af halvårsørreder således er ganske stabil, blev der fundet markant færre ældre ørreder. Her kunne konstateres et fald fra et gennemsnit på 36 stk. pr. 100 m2 i 2012 til kun 8 stk. i 2020.
Den samlede smoltudvandring fra vandløbene anslås til 6.850 stk. i 2020.
Tjek Ørredkortet
På Ørredkortet angiver de blå farver høj økologisk tilstand og de grønne farver god økologisk tilstand.
Du finder hele Ørredkortet fra DTU Aqua her. På Ørredkortet kan du klikke på de farvede felter og få mere at vide om det enkelte vandløb.
Den nye plan for fiskepleje for Aabenraa Fjord og Genner Bugt kan du læse her.
11 spærringer
Vandskellet ned gennem Jylland ligger ved Aabenraa langt mod øst, og de vandløb, der løber til Aabenraa Fjord og Genner Bugt, er derfor alle korte og med et stort fald. Mange af dem har navne, hvor ordet ”mølle” indgår, og tidligere tiders mølledrift sætter stadig sine spor i form af spærringer ved flere vandløb.
Ved Rudbæk på sydsiden af Aabenraa Fjord ligger Krusmølle, hvor al passage umuliggøres af en spærring med et fald på flere meter. Det samme er tilfældet ved Laksmølle, hvor der er et fald på 5 meter.
I undersøgelsen peges der på i alt 11 steder, hvor der er problemer med opstemninger og rørlægninger. Der peges desuden på fem steder med betydelig sandvandring og fem steder, hvor der er mangel på skjulesten og gydegrus.
Ingen kommunale planer
Hos Aabenraa Kommune er der ingen umiddelbare planer om at løse passageproblemerne ved de to store opstemninger.
– Vi vurderer, at udbyttet i forhold til omkostningerne er så ringe, at projekterne ikke vil komme i betragtning ved det kommende vandplansarbejde, så vi har valgt ikke at fremsende ansøgning, fortæller miljømedarbejder Søren Byskov Nielsen fra Aabenraa Kommune.
I forhold til de vandløb, der indgår i planen for fiskepleje, fortæller han, at kommunen allerede har lavet mange projekter med blandt andet genslyngning flere steder, og der er derfor ikke planer om nye tiltag. Det er der til gengæld ved kommunens vestvendte vandløb i Vidå-systemet.
Mangel på fisk i fjorden
Hos den lokale sportsfiskerforening er der ikke kun begejstring over udviklingen.
– Det er trist, at kommunen ikke afsætter pengene og prioriterer at løse passageproblemerne, udtaler Carl D. Lerup Grann, der er formand for Sportsfiskerforeningen Aabenraa.
– Det er glædeligt at høre om høj og god økologisk tilstand i vandløbene, og at der ikke er behov for udsætninger, men vi undrer os over, hvor fiskene bliver af ude i fjorden. Hverken vi eller garnfiskerne fanger ret mange fisk, og der må gå et eller andet galt i deres opvækst. Vi har ikke rigtig noget bud på, hvorfor det forholder sig sådan, slutter Carl D. Lerup Grann.
