Stabil udvikling i Esrum Å
Der elfiskes hvert år mange flotte fisk, der lægger æg og sæd til produktionen af yngel og smolt.
I Gribskov Kommune bliver der lavet vandløbsundersøgelser med tre års mellemrum, og i 2020 var turen kommet til Esrum Å og Pandehave Å. Nu foreligger resultatet, der viser, at ørrederne udnytter de gode naturgivne forhold i store dele af vandløbene, og selvom resultatet var noget dårligere end ved sidste undersøgelse i 2017, er udviklingen dog stabil.
Indførelsen af det danske fiskeindeks har medvirket til at skærpe kommunernes opmærksomhed på vandløbenes fiskebestande, og i Gribskov Kommune i Nordsjælland har man iværksat et overvågningsprogram, hvis mål er at få overblik over status og udvikling for alle fiskearter i vandløbene.
De enkelte vandløb undersøges med tre års interval, og i 2020 var turen kommet til Esrum Å og Pandehave Å, hvor biolog Peter W. Henriksen fra Limno Consult stod for fiskeundersøgelsen bistået af blandt andet frivillige hjælpere fra Esrum Ålaug.
Gode naturgivne forhold
Esrum Å og de to tilløb Gurre Å og Bøgegrøften har gode naturgivne forhold for ørreder, mens tilløbet Keldsø Å ikke har de samme fysiske forudsætninger. I Pandehave Å var forholdene præget af en meget omfattende grødeskæring.
Der blev undersøgt ti strækninger i Esrum Å, og på otte af dem blev der fundet ørredyngel - ½ årsfisk på undersøgelsestidspunktet - i varierende mængde. Kun i Keldsø Å og på strækningen opstrøms Frederiksværkvej var der ingen yngel.
I Esrum Å var den samlede tæthed af ½-årsfisk på 37,3 pr. 100 m2. Det er noget mindre end ved undersøgelsen i 2017, hvilket tilskrives en god vandføring i 2017 i modsætning til en tør sommer med ringe vandføring i 2020. Noget der især har betydning for tilløbene Gurre Å og Bøgegrøften.
Samlet var der målopfyldelse med god økologisk tilstand på to stationer og moderat god økologisk tilstand på tre stationer, hvilket er samme niveau som i 2017.
God smoltproduktion
Sammenholdt med tidligere undersøgelser i 2005 og 2014 er udviklingen stabil, og undersøgelsen viser samtidig, at ørrederne har en god tilvækst i løbet af det første år i vandløbet. Det betyder, at de fleste vandrer ud som smolt allerede som etårige, hvor de har en længde på mindst 12 cm.
Det produktive areal i Esrum Å og tilløbene Gurre Å og Bøgegrøften er samlet på cirka 37.000 m2, og med en potentiel smoltproduktion på 20 stk. pr. 100 m2 estimeres den samlede smoltproduktion til at være på 7.400 stk.
Da det er forventeligt, at cirka 10 % af de udvandrede smolt vender tilbage som gydefisk, er der potentielt en gydebestand på mindst 740 ørreder. Ved Esrum Ålaugs elbefiskninger efter moderfisk fanges der da også 100 moderfisk uden problemer.
Potentiale i Pandehave Å
Pandehave Å er væsentlig mindre end Esrum Å og har sit udløb i Kattegat mellem Dronningmølle og Villingebæk knap 1,5 km øst for Esrum Å. Ved undersøgelsen i 2017 blev der fundet få yngel i åen, mens der denne gang ikke blev fundet yngel, men enkelte ældre fisk.
Det tilskrives især en omfattende grødeskæring, og i rapporten anslås det, at der er potentiale for en ørredbestand ved restaurering med gydebanker og en miljøvenlig vedligeholdelse.
Ålauget og Grusbanden lavede i marts 2019 en ny stor gydebanke, der siden er taget godt i brug.
Mangel på ældre ørreder
Mens smoltproduktionen i Esrum Å er stabil, kunne der desværre konstateres en nedgang i antallet af ældre ørreder. Der blev fundet få 1½-årsfisk, og bedømt på deres krøllede finner var det stort set alle udsatte fisk.
Rapporten peger på, at de naturlige ældre ørreder fortrænges af de udsatte smolt, som ofte opholder sig i åen i store koncentrationer, inden de trækker til havs eller for nogles vedkommende vælger at indtage pladser i åen. Det anbefales derfor, at smoltudsætningerne sker så tæt på udmundingen i Kattegat som muligt.
Skarven er skurken
For Søren Lænkholm, der er formand for Esrum Ålaug, er der ingen tvivl om årsagen til de manglende bækørreder.
– Vi ser hvert år skarv, der søger føde i åen, og især når Esrum sø fryser til, er der tale om rigtig mange skarv, fortæller Søren Lænkholm.
Nye projekter på vej
Ålauget ligger ikke på den lade side og har flere store projekter i støbeskeen.
– Lige nu arbejder vi på at finde støtte – økonomisk og politisk – til et genslyngningsprojekt, hvor åen genslynges fra lige nord for søen og ned gennem klosterhaven, fortæller Søren og afslutter:
– Vi vil også gerne etablere et formidlingsprojekt, hvor undervandskameraer livestreamer, så man kan følge livet under vandoverfladen. Det er et projekt til ½ million kroner, så vi er i gang med at søge støtte hos forskellige fonde.
