Debat: Skal fredningstiden for ørreder i ferskvand forlænges?

For første gang siden 2014 har reglerne om fredningstider og mindstemål i ferskvand været i høring. Danmarks Sportsfiskerforbund har i den forbindelse nævnt behovet for nye fredningstider, mindstemål og vinduesmål for en række rovfisk i ferskvand.

Men også fredningstiden for havørreder og laks er til debat i forbindelse med den kommende bekendtgørelse. I det nye udkast, der blandt andet bygger på rådgivning fra DTU Aqua, bliver det foreslået at udvide fredningstiden for både laks og ørred, så fredningen fremover skal gå fra den 16. november til og med den 28./29. februar. I dag er fredningstiden 16. november til og med 16. januar.

Dialog med medlemsforeningerne
For de lakseførende vandløb og for de foreninger, der har fiskevand her, vil en udvidet fredningstid ikke få konsekvenser for fiskeriet, da der i alle vestvendte, jyske vandløb allerede nu først er premiere den 16. april. Til gengæld vil lystfiskeriet i de åer, hvor der fra den 16. januar fiskes efter ikke kønsmodne havørreder, populært kaldet grønlændere, blive påvirket af det nye forslag. Derfor har Danmarks Sportsfiskerforbund været i dialog med de berørte foreninger.

- Flere af vores medlemsforeninger har tradition for at åbne for fiskeri i deres åer allerede fra den 16. januar. Derfor valgte vi at invitere til dialogmøde med disse foreninger, så vi kunne få afklaret holdningerne til det nye forslag, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

Delte meninger
På mødet var der delte meninger om effekten af den nye fredningstid. Nogle foreninger gav deres ubetingede opbakning til den forlængede fredningstid, og nogle af dem argumenterede oveni købet for, at fredningen skulle begynde tidligere. Der var dog også modstand imod forslaget med den begrundelse, at fiskeriet ikke påvirker havørredbestandene negativt.

Flere foreninger kunne fremlægge statistik for fiskeriet efter grønlændere i perioden 16. januar til 28./29. februar, og fangsterne var meget begrænsede. Foreningernes konklusion var derfor, at fiskeriet i januar og februar ikke udgør en trussel for havørredbestandene i åerne. De mente derfor, at en udvidet fredning var overflødig.

- Vi er helt enige med foreningerne på mødet om, at deres fiskeri med stor sandsynlighed ikke har en negativ indflydelse på havørredbestandene. De for eksempel 10 hjemtagne grønlændere ud af 17 på krogen i Kolding Å i dette forår skader ikke den selvreproducerende bestand i åen, der i disse år har en historisk stor størrelse. Derfor opfordrede vi også på mødet hver enkelt forening til at indsende separate høringssvar til bekendtgørelsen og samtidig vedlægge fangststatistikkerne, siger Kaare Manniche Ebert.

Accept af længere fredningstid
Danmarks Sportsfiskerforbund har i sit høringssvar valgt at acceptere forslaget om en udvidet fredningstid.

- Formålet med en fredningstid er at sikre, at alle kønsmodne fisk får en mulighed for at gyde. Set i det lys er forslaget biologisk velbegrundet. Erfaringer fra hele landet viser nemlig, at der i mange af vores vandløb stadig foregår gydning i både januar og februar. Forslaget er derfor en tilpasning af reglerne til de faktiske forhold, så derfor bakker vi op om den forlængede fredning i ferskvand, siger Kaare Manniche Ebert.

- Med det sagt deler vi naturligvis stadig foreningernes synspunkt om, at de nye regler ikke kan stå alene, hvis hensigten er at give havørredbestandene bedre forhold. Derfor gør vi det i vores høringssvar også klart, at vi ønsker, at man også udvider fredningstiden for farvede havørreder i saltvand, så den også gælder helt til 28./29. februar. Det er klart, at ørrederne skal have den samme beskyttelse, uanset om de fanges i fersk- eller saltvand, så længe de er i gydedragt, slutter Kaare Manniche Ebert.

De nye regler for mindstemål og fredningstider i ferskvand forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.