Klagesejr: Vandløbsregulativer skal miljøvurderes langt grundigere
Slagelse Kommune vedtog i januar 2017 et nyt regulativ for Vestermose Å på Vestsjælland, der blandt andet indebar ekstra grødeskæring af åen uden en grundig vurdering af de miljømæssige konsekvenser. Danmarks Sportsfiskerforbund og Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 påklagede afgørelsen og har nu fået medhold i klagen, som slår fast, at der i kommende vandløbsregulativer skal tages større hensyn til natur- og miljøforhold.
Det står mildest talt skidt til i Tude Å-systemet på Vestsjælland, og det blev ikke bedre med et nyt regulativ fra d. 9. januar 2017. Regulativet skulle gøre det muligt at skære mere grøde i Vestermose Å, der er et tilløb til Tude Å, uden at kommunen havde vurderet de natur- og miljømæssige konsekvenser tilstrækkeligt.
Danmarks Sportsfiskerforbund og den lokale sammenslutning Udsætningsforeningen Vestsjælland 95 (UFV95) påklagede kommunens nye regulativ til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Og klagenævnet afgørelse giver Danmarks Sportsfiskerforbund og UFV95 medhold i, at regulativet ikke fulgte gældende lovgivning.
– Sammen med UFV95 har vi nu fået medhold i klagen, og det er dermed afgjort, at regulativet er ulovligt. Derfor skal det laves om. Det er en vigtig sejr for naturen og fiskebestandene i det hårdt trængte Tude Å-system, men også for en lang række andre vandløb, da afgørelsen danner præcedens, forklarer Lars Brinch Thygesen, natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Hvad er et vandløbsregulativ?
Et vandløbsregulativ beskriver de enkelte vandløb, som de er, og den tilstand, som de skal opretholdes i. Regulativet beskriver blandt andet omfanget af grødeskæring og fjernelse af sand, hvornår vedligeholdelse kan udføres, om der må sejles i vandløbet og hvor der er udløb af dræn- og spildevandsledninger.
Ved udsendelse af et nyt regulativ, skal der medfølge en redegørelse for vedligeholdelsens påvirkning af vandløbsnaturen.
Kommunerne skal undersøge miljøpåvirkning af vandløbene grundigere
For udover afgørelsen af sagen ved Vestermose Å, er der kommet yderligere seks lignende afgørelser rundt om i landet, som tilbageviser regulativer, hvor kommunerne ikke har vurderet påvirkningen af vandløbets natur- og miljøtilstand. Det gælder blandt andet ved Værebro Å og Maglemose Å på Sjælland samt ved en række vandløb i Nordfyn Kommune.
– Det er yderst glædeligt, at Miljø- og Fødevareklagenævnet med disse afgørelser nu slår fast, at kommunerne, der er vandløbsmyndighed, fremover for alvor skal vurdere et regulativs påvirkning af fisk, fauna og vandmiljø i åerne, siger Lars Brinch Thygesen. I afgørelsen for Vestermose Å skriver nævnet blandt andet:
– Det fremgår af vandløbslovens § 1, stk. 1, at loven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand. Det fremgår videre af lovens § 1, stk. 2, at fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbs- kvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærker hertil, at loven dermed forudsætter, at formålet om afledning af vand skal ske inden for rammerne af de miljømæssige krav til vandløb. De miljømæssige hensyn er først og fremmest fastsat ved miljømålene til vandløb (vandområdeplanerne), habitatdirektivet og i beskyttelsen efter naturbeskyttelseslovens § 3.
– Det betyder kort og godt, at kommunerne i deres arbejde med regulativerne fremover bliver nødt til at vurdere, hvordan eventuel vedligeholdelse spiller sammen med, at man skal leve op til miljømålene for fisk, planter og smådyr, slutter Lars Brinch Thygesen.
