Guide til laks: Find vej i køledisken
Laksen er blandt danskernes foretrukne spisefisk. Langt størstedelen kommer fra opdræt i Norge, men produktionsformen har mange skyggesider. Heldigvis findes der efterhånden nogle mere bæredygtige alternativer.
Lad dig ikke narre af de flotte ord på pakningerne med fersk og røget laks i supermarkedet. Selvom der flages med en ’premium’ eller ’superior’ kvalitet, kan du godt regne med, at laksen er vokset op i et bur i et norsk havbrug. Størstedelen af den laks, der forhandles i Danmark, kommer nemlig fra norske havbrug, som sender tonsvis af næringsstoffer, fiskeafføring og kobberrester direkte ud i de norske fjorde i forbindelse med produktionen.
Undervandsoptagelser af burlaks fra et norsk havbrug i Altafjord dokumenterede i 2017, at der var syge fisk med store sår, og det er velkendt, at burfisk har en øget risiko for at blive syge. Produktionen af laks i åbne havbrug medfører desuden en øget risiko for epidemier af lakselus, der vel at mærke også rammer de vilde fisk. Endnu en trussel mod de vilde fiskebestande er de jævnlige udslip af burfisk, som medfører en fare for genetisk forurening af de vilde bestande af laks og havørred. Du bør derfor undgå den norske opdrætslaks i supermarkedet, hvis du vil tage hensyn til vores nabolands bestande af vilde laksefisk og miljø.
Dansk laks fra landbaseret anlæg
Kan du ikke undvære en laksebøf eller laksemad i ny og næ, findes der heldigvis nogle mere bæredygtige alternativer. Laks fra opdræt i danske, landbaserede anlæg har haft sin debut i butikkerne og sælges i dag som fersk laks i Rema og som røget laks i Coop’s supermarkeder. På pakningen er det oplyst, at laksen kommer fra landbaseret opdræt i Danmark. Det store plus ved disse laks er, at de er produceret i lukkede, recirkulerede anlæg, hvor udledningen af forurenende næringsstoffer er minimal sammenlignet med udledningen fra traditionelle havbrug.
Landbaseret produktion medfører heller ingen risiko for lakselus eller genetisk forurening af vilde fisk, for produktionen er ikke i direkte kontakt med havmiljøet. Dertil kommer, at produktionen af fisk sker tæt på forbrugeren og dermed sætter et begrænset klimaaftryk rent transportmæssigt. Dog skal der døgnet rundt holdes gang i vandpumper, rensningsanlæg, belysning, m.m., så de landbaserede anlæg har naturligvis også et klimaaftryk.
Vær desuden opmærksom på, at både åbne havbrug og landbaserede anlæg som regel bruger fiskefoder med en relativt høj andel af fiskeolier og fiskemel baseret på vilde fisk. Det kan tære på havets fiskebestande. Havbrugsvirksomhederne forsøger løbende at begrænse det problem ved at gå over til mere plantebaseret fiskefoder.
KAN MAN STOLE PÅ MSC- OG ASC-MÆRKET?
Mærkningsordningerne MSC og ASC sætter standarder for henholdsvis bæredygtigt fiskeri og bæredygtigt fiskeopdræt, men stol ikke blindt på mærkerne. Miljøorganisationen Greenpeace sætter spørgsmålstegn ved mærkernes troværdighed. Fisk kan eksempelvis godt få MSC-mærket, selvom de er fanget med bundtrawl, der skader havmiljøet. Og regnbueørreder produceret i åbne havbrug hos de danske virksomheder Musholm A/S og Aquapri har også fået tildelt ASC-mærket.
Vildlaks fra vest
Vildlaks er en anden mulighed, når der skal laks på bordet. Vildlaksen i fryse- eller køledisken vil typisk være en canadisk rødlaks, sockeye, eller hundelaks fanget i garn eller på stang og line. Der er meget godt at sige om vildlaks, men hvis du ikke selv har fanget den i en dansk å, har den oftest tilbagelagt tusindvis af kilometer i fly tværs over Atlanterhavet, før den lander på dit køkkenbord. Det alene giver vildlaksen en dårlig placering på bæredygtighedsskalaen, men den lange transport opvejes af vildlaksens ”uskyldige” opvækst. Den har ikke nogen nævneværdig miljøbelastning på samvittigheden, og den er ikke forbundet med en øget risiko for spredning af lakselus og andre fiskesygdomme.
Vildlaksen spiser fortrinsvist havplankton og små krebsdyr direkte fra havets tag selv-bord. Som forbruger skal du derfor ikke begive dig ud i en uoverskuelig afvejning af de forskellige fodertyper, der bruges ved forskellige lakseopdræt. Ser man bort fra den lange transport, er vildlaksen altså et bæredygtigt alternativ til norsk opdrætslaks.
Øko-hvad-for-noget?
Økologisk opdrætslaks fra Norge, Færøerne eller Skotland er et tredje alternativ til traditionel opdrætslaks, men er det bæredygtigt? Der stilles skrappere krav til produktionen af økologisk laks med hensyn til foder, medicinforbrug og dyrevelfærd, og det giver den økologiske laks nogle pluspoints for bæredygtighed. Men produktionen foregår stadig i åbne bure på havet uden nogen form for rensning af spildevandet. Samlet set er produktet derfor ikke noget fantastisk alternativ til traditionel opdrætslaks.
Dine muligheder i køledisken:
Forskel på fedt
Laksen har over en årrække været udråbt som "superfood". Sandheden er bare, at ikke alle laks er lige sunde. Først og fremmest fordi der er forskel på fedtindholdet i de forskellige produkter. Den norske opdrætslaks har en højere fedtprocent end vildlaksen, da den får mindre motion og samtidig bliver fodret og derfor har en hurtigere vækst i forhold til vildlaksen. Men der er også forskel på sammensætningen af fedt.
Vildlaksen har en mere gavnlig sammensætning af fedtsyrer end havbrugslaksen, som har en højere andel af de mindre sunde omega 6-fedtsyrer end andelen af omega 3-fedtsyrer. Norske opdrætslaks bliver i dag fodret med store dele planteprotein som f.eks. soyabønner, og de bidrager med de mindre sunde fedtsyrer, som de fleste af os i forvejen får rigeligt af gennem kosten. Modsat har vildlaksen en større koncentration af de helbredsfremmende omega 3-fedtsyrer.
Ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk i december 2017 er det den danske laks fra Danish Salmon, Hirtshals, der på nuværende tidspunkt findes i butikkerne, som indeholder flest omega 3-fedtsyrer pr. gram laks. Helt præcist 1,3 gram pr. 100 gram. Det er markant bedre end de testede produkter fra Norge, Irland og Færøerne. Testen viser også, at vildlaksen har et markant lavere fedtindhold end alle de opdrættede laks i testen – og selvom andelen af omega 3-fedtsyrer til gengæld er høj, bidrager vildlaksen samlet set med en mindre mængde omega-3-fedtsyrer til kosten end de opdrættede laks. Der skal altså spises 3 gange så meget af vildlaksen end af den landbaserede danske laks for at få den samme mængde omega 3. Tankevækkende.
Lidt gift, men ingen alarm
Indholdet af skadelige tungmetaller og miljøgifte er et andet aspekt af laksens næringsværdi. Tungmetaller er skadelige for mennesker – og selv små mængder kan skade hjernens udvikling, særligt hos børn. Et kendt eksempel er kviksølv.
Et typisk giftstof er dioxin, der binder sig til fedt og dermed findes i fed fisk som laks. Dioxin kan være kræftfremkaldende og blandt andet påvirke forplantningsevnen og immunforsvaret negativt. En undersøgelse fra det norske Havforskningsinstituttet har i 2017 vist, at norske vildlaks har et større indhold af miljøgifte som dioxin og pesticider, end norske opdrætslaks har. Også Forbrugerrådet frifinder opdrætslaksen – og vildlaksen – i sin test:
”Den gode nyhed er, at hverken røget vildlaks eller laks fra opdræt indeholder alarmerende mængder af tungmetaller og dioxin. Tungmetallerne findes i alle laksene i meget små mængder, også i den røgede danske laks fra Danish Salmon, der er opdrættet inden døre i tanke, for tungmetallerne er nærmest umulige at undgå på grund af laksenes foder,” konkluderer Forbrugerrådet Tænk.
Spis andre fede fisk
Bliver du svimmel af at skulle forholde dig til både miljøpåvirkning, klimaaftryk, dyrevelfærd, opretholdelse af sunde, vilde fiskebestande og ikke mindst din egen sundhed, når du køber laks? Så kan du også få den sunde omega 3 fra andre fede fisk. Det kunne f.eks. være fra de hjemmehørende fiskearter sild og makrel. Da disse fisk er placeret lavere i fødekæden, indeholder de som regel færre tungmetaller. Men husk altid så vidt muligt at søge information om fangstmetode og fangstområde, når du køber vild fisk. Kig på pakken, eller søg på nettet. Langt fra al fisk er nemlig fanget på bæredygtig vis.
Artiklen er bragt i Indblik, Sportsfiskeren 1, 2019.
