Spændende nyt om havørrederne fra Karup og Simested
Karup- og Simested-havørreder er blandt de største i verden. Her præsenterer wobler-specialist Lars Uhre Bruun årets største danske havørred fra Karup Å - en mega-martsspringer på 11,3 kg og kun 97,5 cm.
Ny undersøgelse viser, at havørreder fra Karup Å og Simested Å har et markant anderledes vandringsmønster og derfor vokser sig større end de fleste havørredstammer i Skandinavien. Til gengæld lider de også under en ekstrem stor dødelighed i den indre del af Limfjorden.
I foråret 2016 og 2017 radiomærkede Ph.d-studerende Martin Lykke Kristensen fra DTU Aqua i alt 101 havørred-smolt og 160 nedgængere, heraf halvdelen fra Karup Å og resten fra Simested Å. Formålet var at få mere viden om de to ørredstammers vandringsmønstre.
Derfor blev der samtidig placeret et antal hydrofoner (lytteposter) med en rækkevidde på 2-500 meter ved de mest snævre passager op gennem Limfjorden fra de to å-mundinger via Aalborg til fjordens udløb i Kattegat, således at de mærkede fisk blev registreret undervejs.
Desværre forsvandt et par hydrofoner sporløst nær Simested Å i 2017, men det lykkedes at skjule nyopsatte poster så godt i 2018, at de kunne bidrage til den samlede undersøgelse.
Martin Lykke holdt forleden et foredrag om sin undersøgelse i Viborg Sportsfiskerforening og bekræftede, hvad mange lokale lystfiskere længe har vidst, nemlig at de to havørredstammer har en langt større gennemsnitsvægt end de fleste andre danske havørreder, og at de typisk går på ædetogt i flere år i de indre farvande og netop derfor vokser sig meget store, inden de vender tilbage til de to åer for at gyde.
Skarver æder mange smolt ved Virksund
Undersøgelsen viste, at kun 40 af de udvandrende smolt stadig er i live, når de har passeret Virksund, og at skarver formodentlig var årsagen, da 30% af de forsvundne radiomærker senere blev genfundet under lokale skarvkolonier. De overlevende smolt svømmede derpå overraskende hurtigt op gennem Limfjorden og nåede velbeholdne ud i Kattegat i løbet af få dage.
I modsætning til de fleste skandinaviske havørredstammer, som sjældent fjerner sige mere end 40-50 km fra deres vandløb, drager Karup- og Simested-fiskene som nævnt på langfart og er registret i bl.a. Øresund, ved Stevns og Møns Klinter, nær Als og i Isefjorden.
Sælerne tolder på de voksne havørreder
De mærkede nedgængere opholder sig typisk i mundingsområderne en rum tid, inden de i småstimer drøner op gennem Limfjorden og når Kattegat i løbet af 2-3 dage, hvilket er den hurtigste vandringshastighed, som nogetsteds er registret.
Den indre del af Limfjorden er også livsfarlig for de voksne havørreder, idet knap halvdelen af både nedgængere og tilbagevendende gydefisk omkommer syd for Aggersund, og undersøgelsen tyder på, at kun 10-12% af de voksne fisk når tilbage til Simested Å – ved Karup Å drejer det sig formodentlig om lidt flere.
Det er en skræmmende høj dødelighed, som formodentlig især skyldes en stor sælbestand mellem Aggersund og Virksund, men Martin Lykke kan ikke afvise, at garnfiskeri er en del af forklaringen.
– Der er således basis for yderligere undersøgelser for at afklare årsagen til den store dødelighed og hvad der kan gøres for at mindske den.
