Rekordgydebanke på 1400 meter
Den 2. november blev Tranget Bæk 400 meter længere takket være fire medlemmer fra Voer å Sportsfiskerforening. Bækken er et vigtig gydevandløb til Voer Å, da den har Danmarks måske længste gydebanke. Bækken har nemlig et forløb med 1400 m uafbrudt gydegrus, samt adskillige pletter med godt grus fra 1400 m og op til 1700 m, fortæller en af deltagerne, Jørgen Riis Vestergård.
At åbne op for de godt gemte grusbanker blev en kamp for hver meter. Lodsejeren, som er født på de kanter, husker fra sin drengetid strækningen som en lysåben eng med orkideer på skrænterne og med ”store fisk” i december. Nu er det længe siden man holdt op med at græsse ungkvæg her, og så blev det marginaljord og groede fuldstændig til i en urskov af pile- og ellekrat. Strækningen var kampen værd. På mindst 300 m ligger der det fineste gydegrus, og resten kommer med, når aflejret sand bliver skyllet væk ved de temmelig mange små og store spærringer, som vi fjernede, forklare deltageren Jørgen Riis Vestergård .
Tranget Bæk er godt på vej til at blive en af de bedste gydebække i Voer Å systemet.