LEDER: Kommunalvalg 2017 – Stem grønt

DSCF1210.jpg Den 21. november har du en enestående mulighed for at føre Danmark i en mere grøn retning. Husk at bruge din stemme. Foto: Søren Astrup Jørgensen

Kommunalvalget den 21. november nærmer sig, og valgkampen rundt om i kommunerne er i fuld gang. Kommunerne varetager blandt andet mange opgaver på natur- og miljøområdet, så kommunalvalget er derfor af stor betydning for den fremtidige forvaltning af natur og miljø i dit lokalområde.

Ønsker du indflydelse på, hvordan forvaltningen af naturen og miljøet i dit lokalområde udvikler sig i de kommende fire år, er det vigtigt at sætte sig ind i den nuværende valgkamp til kommunalvalget. Kommunerne spiller nemlig i mange henseender en afgørende rolle i udviklingen og forvaltningen af vores natur- og miljøpolitik. Det gælder eksempelvis i forhold til naturbeskyttelse og naturgenopretning af vandløb og søer, vandløbsvedligeholdelse, vandområdeplaner, vådområdeprojekter, klimatilpasninger, ådalsprojekter og en række andre indsatsområder.

Store forskelle fra kommune til kommune
Der er heldigvis en del kommuner, hvor natur og miljø har en stor politisk bevågenhed, og hvor der gennemføres mange gode natur- og miljøprojekter. Det er blandt andet projekter, hvor de enkelte indsatser sammentænkes i helhedsløsninger, der tilgodeser flere forskellige formål. Et eksempel på sådanne projekter er holistiske ådalsprojekter, hvor vådområdeprojekter sammentænkes med naturgenopretning af vandløb, klimasikring og ekstensivering af landbrugsdrift på engene. Den slags projekter er der brug for mange flere af i de kommende år, hvor der blandt andet er afsat 2,5 milliarder alene til vådområdeprojekter.

Men der er desværre også en del kommuner, hvor hensyn til natur og miljø tilsidesættes af politiske hensyn til andre snævre, lokale interesser. Det gør sig eksempelvis gældende, når der uden fagligt grundlag træffes politiske beslutninger om at iværksætte hårdhændet vedligeholdelse og opgravning af vandløb på grund af pres fra lodsejere. Og det gør sig gældende, når byrådsflertallet i nogle kommuner forsøger at forhindre gennemførelsen af vigtige naturgenopretningsprojekter som det blandt andet er tilfældet i sagerne om genetablering af fri faunapassage i Gudenåen ved Tangeværket og om genetablering af fri faunapassage i Sæby Å ved Sæby Vandmølle.

2016-06-15 19.55.57.jpg
Flere steder i landet er der eksempler på byråd, der står i vejen for vigtige naturgenopretningsprojekter – det gælder bl.a. ved Tangeværket i Viborg Kommune.

Bosat i en kystkommune? 
Havbrug er et andet tema, som det vil være relevant af fokusere på ved kommunalvalget i kystkommunerne i de indre danske farvande. For det første er det kommunerne, der er miljømyndighed i forhold til havbrug indenfor 1-sømilegrænsen. For det andet har kommunerne store interesser på spil i forhold til havbrug udenfor 1-sømilegrænsen, hvor det er Miljøstyrelsen, der er miljømyndighed. Forureningen fra disse havbrug vil således blandt andet have betydelig negativ virkning på vandmiljøet i de kystnære områder til stor skade for en lang række lokale naturmæssige, rekreative og økonomiske værdier. 

Samtidig undergraver havbrugenes udledninger af næringsstoffer og andre forurenende stoffer til vandmiljøet fuldstændig kommunernes betydelige investeringer i spildevandsrensning. Det er derfor positivt, at en række østjyske kommuner er gået aktivt ind i kampen mod flere havbrug. Det drejer sig først og fremmest om Syddjurs, Norddjurs, Samsø, Aarhus og Randers kommuner. Kommunalvalget er imidlertid en god anledning til at sætte kampen mod havbrug på den politiske dagsorden i endnu flere kommuner i områder, hvor der er nye havbrug på vej. Det gælder blandt andet i forhold til de nordsjællandske kommuner.

Læs også:
Grøn politik højt på vælgernes dagsorden til kommunalvalget

 

Foto- Kaninen Katrine fra Endelave på Facbook003.jpg
Kystkommunerne ved den jyske østkyst og den sjællandske nordkyst kan komme til at få en afgørende indflydelse på, hvorvidt der skal etableres nye havbrug i Kattegat. Det er værd at have in mente, når du sætter dit kryds. Foto: Kaninen Katrine fra Endelave på Facebook

Et grønt kryds 
Kommunalvalget er også en god anledning til at skabe politisk opmærksomhed på de store rekreative og økonomiske værdier, som lystfiskeriet skaber, samt på det omfattende frivillige arbejde, som lystfiskere og lystfiskerforeninger udfører i lokalområderne. Det rummer et stort udviklingspotentiale, som flere og flere kommuner kan se mulighederne i, – herunder eksempelvis muligheder for erhvervsudvikling i forhold til indenlandsk og udenlandsk turisme. 

Det er imidlertid i den sammenhæng vigtigt at sikre, at den slags initiativer iværksættes i et tæt samspil med de lokale lystfiskerforeninger på et bæredygtigt grundlag, hvor indsatserne for at forbedre naturgrundlaget for stærke vilde fiskebestande er en helt afgørende forudsætning. Det er derfor vigtigt, at kommunerne skaber gode vilkår for de lokale foreninger og deres frivillige arbejde samt gode muligheder for adgangen til at dyrke lystfiskeri. 

Så sæt lystfiskeri for alle i en rig natur med flere vilde fisk på den politiske dagsorden ved kommunalvalget den 21. november. Stem grønt. 

Kommunalvalget er også en god anledning til at skabe politisk opmærksomhed på de store rekreative og økonomiske værdier, som lystfiskeriet skaber, samt på det omfattende frivillige arbejde, som lystfiskere og lystfiskerforeninger udfører i lokalområderne.
Verner W. Hansen, formand

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Blå Farve: Grøn Farve: Pink Farve: Sort
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"